Hvis man er utilfreds med den overdrevne socialisme i Danmark, har man traditionelt haft 4 åbenlyse muligheder for at lave om på tingenes tilstand:
1) Flyt ud af landet.
2) Skattenægteri.
3) Arbejd mindre.
4) Forsøge at ændre tingenes tilstand via debat.
At flytte ud af landet er ikke altid et reelt alternativ. Specielt ikke hvis man har børn som går i skole, har venner osv. Skattenægteri er strafbart, og dermed risikabelt. Det får heller ikke så stor sympati i pressen. At arbejde mindre går også ud over ens egen velstand. At ændre samfundet via debat har jo været forsøgt i mange, mange år, uden success.
Jeg har tænkt en del over, om der mon ikke findes andre løsninger, og gerne noget som ikke involverer hverken fængselsstraf, eller væbnet kamp. Og en dag fik jeg følgende ide:
Strategisk forbrug
Vi liberale modstandere af socialismen (på tværs af LA, V, K, DF og RV) udgør vel 30-40% af befolkningen, så rent demokratisk er vi i undertal. Men vores hustandsindtægter udgør nok i retning af 60-70% af landets samlede hustandsindtægter (se f.eks. artiklen "de 20% rigeste betaler halvdelen af skatten"). Kva denne indtægtsfordeling har vi en relativt stor indflydelse på markedet. Vores elskede marked :-)
En af de ting en regering vurderes meget hårdt på, er dens evne til at få befolkningen i beskæftigelse. Ingen (demokratisk valgt) regering kan overleve høj arbejdsløshed længe. Faktisk kan høj arbejdsløshed føre til revolutionære tilstande, som set rundt omkring i verden gennem historien. Dette er ikke min egen påstand. Se f.eks. andet afsnit i følgende artikel af CEPOS bestyrelsesformand:
Som kapitalister ved vi heldigvis, at det ikke er regeringen som skaber beskæftigelse, men markedet. Det marked, som vi via vores 60-70% af hustandsindtægterne, har en stor indflydelse på. Dvs. vi har altså en stor indflydelse på beskæftigelsen. Mit forslag, som man kunne kalde "strategisk forbrug", går i al sin enkelhed ud på følgende:
1) Under en rød regering skærer vi forbruget ned, og sparer op (eller køber ind i udlandet, hvis man absolut er nødt til det).
2) Under en blå regering bruger vi penge igen.
Eller kortere:
"Man bruger ikke penge under en rød regering".
Det er udelukkende ens alm. forbrug som tidsforskydes. Man behøver ikke bruge af sin pensionsopsparing eller andre investeringer, under en blå regering.
Et hurtigt regnestykke
Hvis vi er ca. 30% liberale i landet, og vi er ca. 4 mil. i den arbejdsdygtige alder, er vi altså ca. 1,2 mil. liberalt indstillede mennesker. Hvis hver liberal i gennemsnit udskyder for 1.000 kr. forbrug per måned, giver det et udsat forbrug på op til 1,2 mia. om måneden, eller op til 14,4 mia. om året. Regeringens 7 millarder engangs-kickstart blegner allerede i sammenligning.
Efter en 4 år med en rød regering kan opsparingen være på op til hele 57,6 mia. Når den røde regering må gå af, grundet lav beskæftigelse, og en blå regering kommer ind, vil alene det at vi genoptager de 1.000 kr. i forbrug om måneden betyde en "kickstart" på 14,6 mia. om året. Og den blå regering vil få æren.
Bruger vi derudover også de op til 56 mia. opsparede kr., ja så er der reelt tale om en kickstart af økonomien, som vil være meget synlig. Og igen får den blå regering æren, uden at have rørt en finger.
Men, selv med halvdelen af ovenstående vælgere kan det blive til 7,2 mia om året, og 28,8 mia på 4 år. Det kan stadig rykke en hel del.
Er man selvstændig har ens virksomhed måske også noget forbrug som kan udsættes... omend
der her er nogle skattefradragsregler som spiller ind. Måske kan computeren holde et år længere - kontorstolen, bordet, lamperne etc. Eller måske skal man lige skynde sig at købe nyt inden regeringen skifter. Dette er selvf. mest muligt for mindre firmaer.
Læg her til alle afgifter, skatter etc. som en rød regering selv opfinder, og der kan i alt være tale om en pæn nedgang i beskæftigelsen.
Hvilket forbrug kan udskydes?
Det er svært at udskyde forbrug som f.eks. husleje og mad. Til gengæld kan større, og mindre presserende ting udskydes, som f.eks. nye møbler, renovering af hus, ny bil, luksusvarer som f.eks. ure, ferier etc. Du kan helt sikkert selv finde en del ting i dit eget forbrug, som med fordel kunne tidsforskydes uden at det ville gå for meget ud over din daglige levestandard.
Et andet, meget oplagt forbrug at udsætte er jule-forbruget. Køb mindre slik, mindre pynt, drop julegaverne. Måske ikke til børnene, men til blandt de voksne, måske. Eller køb ind i Tyskland eller Sverige. Medierne har meget fokus på juleforbruget, og mange butikker er afhængige af dette, så juleforbruget er et godt sted at sætte ind.
Optimeringer op til valg
Det er muligt at optimere på forbrugsudskydningen. I afslutningen af en rød regeringsperiode kan man spare ekstra meget op. I afslutningen af en blå periode, køber man et lille lager af f.eks. madvarer, tøj osv. til hvis en rød regering skulle få held til at vinde valget.
På denne måde kommer en rød regering til at fremstå ekstra talentløs, og en blå regering ekstra succesfuld op til et valg.
Selvfølgelig kan man ikke altid lige forudsige hvornår der bliver valg etc. men nogle gange har man en rimelig ide om det.
Optimeringer ved lovændringer
Sidder der en blå regering, og foretager regeringen en skattesænkning, kan man belønne regeringen med straks at realisere noget af det udskudte forbrug, med penge fra sin opsparing. Dette vil give et tidslokalt boost, som medierne sikkert nok skal opfange. Boostet jævner sig nok ud senere, men der har medierne glemt lovændringen, og man kan altid skyde skylden på andre faktorer.
Grænsehandel
Grænsehandel er endnu en strategi man kan anvende i sit forbrug. En del af de varer som er svære at tidsforskyde, kan købes ind i udlandet. F.eks. kan man tage bilen til Sverige eller Tyskland og købe stort ind af dagligvarer. Man kan også bestille varer fra udlandet via nettet. Hvis man endelig er nødt til at købe større ting i en rød regeringsperiode, så gør i udlandet.
Går det ud over dig selv?
Det er mit indtryk, at de 30% liberale i landet sidder i stillinger højere oppe i hierarkiet, og at det derfor ikke er vores stillinger det først går ud over. Selvfølgelig vil effekten sprede sig til alle samfundslag, men jeg forestiller mig at den vil være størst blandt f.eks. ufaglærte.
Arbejder man f.eks. for en eksportvirksomhed, så har aktiviteten på det danske marked måske heller ikke den store indflydelse på ens virksomheds evne til at afsætte sine varer. Ikke på den korte bane, i hvert fald. I det lange løb påvirker det hele jo hinanden.
Fordele
Strategisk forbrug har som jeg ser det, følgende fordele:
1) Størstedelen af venstrefløjens vælgere ligger i lavindkomstgrupperne. Af disse menneskers
indtægt går størstedelen til det daglige forbrug. De har dermed svært ved at udskyde forbrug,
og har altså sværere ved at lave en modsat rettet effekt.
2) Det kræver ingen koordination blandt forbrugere. Alle kan tidsforskyde forbrug autonomt.
3) Du sparer op til en større del af dit forbrug, og låner dermed færre penge = færre penge spildt på renter.
4) Det er svært at lovgive om *hvornår* folk skal bruge penge.
5) Det er rene markedskræfter. Ingen vold, eller økonomisk kriminalitet.
Man kan vel nærmest betegne strategisk forbrug som markedets kamp mod demokratiet - eller en del af kampen i hvert fald :-)
God kamp, og god jul!
