Lejelovgivningen er et at de politikområder, som ingen politiker traditionelt tør røre ved, og specielt ikke op til en valgkamp. Der er imidlertid ved at brede sig en stemning af, at det også er legitimt at røre ved tabu-områder - det startede med efterlønnen, men det har allerede bredt sig til andre områder.
Det er på høje tid at lejelovgivningen liberaliseres, så de værste skadevirkninger fjernes.
I en herskabelig udlejningsejendom, som fornylig blev udbudt til salg i Nyhavn, kunne man af salgsprospektet læse, at en lejlighed på 141,5 m2 med udsigt over havnen var udlejet for kr. 4.167 om måneden - vel 25-30% af hvad lejligheden kunne lejes ud til i et frit marked!
Forklaringen er lejelovgivningens bestemmelser om omkostningsbestemt leje. Disse bestemmelser betyder, at man som ejer kan få sine driftsojmkostninger dækket + et kapitalafkast på 7% af den 15. almindelige vurdering, som er fra den 1/4-1973. D.v.s. at uanset hvad en investor betaler for ejendommen, så får han kun sin investering forrentet i forhold til en 37 år gammel, offentlig vurdering.
Hvis nogen er i tvivl om hvad det betyder kan de bare finde den offentlige vurdering på deres eget hus frem og chekke hvad vurderingen var i 1973. Tallene vil tale for sig selv - det betyder at man som ejendomsejer stort set intet (direkte) afkast får af sin investering.
Dette er den værste og mest ødelæggende bestemmelse i en lejelovgivning, som herudover er uhørt kompliceret og ugennemsigtig, og som administreres i forhold til en oldnordisk praksis, som understøttes at huslejenævn og lejerrepræsentanter der lever i det forrige århundrede.
Der er behov for en total liberalisering, hvor markedet selv for lov til at bestemme, hvad huslejen skal eller kan være - og hvis man ikke politisk kan enes om en total liberalisering, så kan man eventuelt fastholde et maksimallejesystem, hvor der i det mindste levnes ejere mulighed for et rimeligt kapitalafkast.
Reelt vil alternativ 2 i øvrigt være identisk med en total liberalisering, fordi erfaringen fra nybyggeri, hvor der er mulighed for en markedsbestemt leje, viser, at markedslejen ligger under en leje der giver et rimeligt afkast på den løbende drift. Når det alligevel hgænger sammen er det på grund af et løbende kapitalafkast fra prisstigninger.
Hvad vil effekterne af en liberalisering så blive:
1) der vil naturligvis ske det, at de abnormt lave lejer forsvinder - d.v.s. der er lejere, som vil opleve betydelige lejestigninger. Det er beklageligt for dem det rammer, men på den anden side, hvor er rimeligheden i at nogen kan være heldige og få en livslang, kunstig lav leje - på udlejers bekostning? Og hvem skal i øvrigt bestemme, hvem der vinder i dette lejelov-lotteri?
2) mobiliteten på lejemarkedet vil øges og mange ældre lejere, der idag bliver boende i deres alt for store lejligheder, fordi det vil betyde en lejestigning at flytte til en mindre og mere hensigtsmæssig lejlighed, nu flytter.
3) mange store og centralt beliggende lejligheder bliver tilgængelige for famillier, som har et reelt behov for den megen plads og gerne vil betale for det.
4) de ældre ejendomme, som oftest ligger på de bedste adresser, centralt i byerne, vil pludseligt blive vedligeholdt, fordi ejerne nu kan opkræve en markedsbestemt leje. Der er også idag mulighed for at opnå højere lejer for moderniserede lejligheder, men det kræver at man skal igennem et administrativt system med moderniseringer, som skal følge et kompliceret regelsæt, og hvis man begår en fodfejl, kan det have ubodelige skadevirkninger.
5) de ældre ejendomme bliver mere energirigtige af samme årsag, fordi det nu kan betale sig at investere i ejendommene.
En yderligere umiddelbar effekt er også, at man fjerner et grå/sortmarked for disse kunstigt billige lejligheder. Det marked er idag kendetegnet af nepotisme, pamperi, ulovlig fremleje, dusører og bestikkelser - sorte penge under bordet o.m.a.
Ogen positiv bi-effekt er at der skabes en del beskæftigelse i byggebranchen.
Der er ingen grund til at vente - liberaliseringe bør gennemføres nu.
