En typisk offentligt ansat f.eks. en plejefamiliekonsulent bruger gennemsnitligt 50% af sin arbejdstid på at administrere som det er nu.
Det betyder, at alt for meget tid går fra borgerne, og det som måske var vigtigere at få fra hånden. Det betyder igen i tilfældet med plejefamiliekonsulenten, at nogen udsatte børn er længere tid i en truet situation, fordi det tager tid at nå frem til deres sag, og det kan gøre problemet værre og dermed udgiften større i forhold til at løse problemet.
Denne problemstiling er paralel med rigtig meget af det, der foregår i den offentlige sektor. essensen af det er, at det i sidste ende bliver dyrere at løse problemet - og også med større menneskelige omkostninger.
Embedsfusk bør ikke føre til lovgivning, men få konsekvenser for den konkrete embedsmand, og på den måde undgå at man straffer en hel branche for en enkelt mand, kvinde eller gruppeleders forseelse.
Hvis vi afskaffer kontrollen og giver de professionelle fri til at udføre deres proffession, kan vi således få dobbelt så meget for pengene.
Og må jeg så lige nævne, at det vigtigste i arbejdet mener jeg er, at være ydmyg i sin fortolkning af andre mennesker, og se dem individuelt som subjekter og ikke som objekter.
