Samlet skat for ny bil: 559%

Her er en beregning, der viser hvor grotesk beskatningen af en bil i Danmark i virkeligheden er, og hvor mange penge der skal tjenes for at få råd ...

Gold Standard,

06/03/2012

Her er en beregning, der viser hvor grotesk beskatningen af en bil i Danmark i virkeligheden er, og hvor mange penge der skal tjenes for at få råd til det, der burde være en helt almindelig familiebil.

Eksemplet er en VW Passat 1,6 TDI BlueMotion, der kører op til 24,4 km/l.

Den står hos forhandleren til 352.998 kr.

Heraf udgør 25% moms: 70.599 kr.

Prisen ex. moms er derfor 282.398 kr.

Heraf udgør registreringsafgiften (105% af 79.000 kr. og 180% af resten fra 79.000 og op): 160.381 kr.

Den reelle pris for bilen er altså 122.017 kr.

Så vidt så godt, men beskatningen stopper jo ikke her. For som topskatteyder, hvilket en stor del af den arbejdende befolkning er, skal det samlede beløb på 352.998 kr. jo tjenes hjem, og betales af beskattede midler.

For at have 352.998 kr. ekstra i hånden til at betale bilen - med en marginalskat på 56,1%  - skal der tjenes 804.095 kr. før skat. Det er mere end 2 hele årslønninger for de fleste.

Slutresultatet er altså, at for at købe en bil til en værdi af 122.017 kr. skal der i alt betales 804.095 kr. hvoraf de 682.078 kr. er skat. En samlet skat på 559% for at købe en bil.


Det er en af konsekvenserne af, at der aldrig er nogen der ser det danske skattesystem i en sammenhæng. Der er masser af enkeltområder, man hver især mener kan brandbeskattes: arbejde, biler, energi, bolig, sukker, fedt etc. Men når effekten af disse skatter lægges sammen, bliver resultatet fuldstændigt vanvittigt som ovenstående.

-----------------------

Opdatering:

 

er blevet påpeget at beregningsrækkefølgen er omvendt - først pålægges moms, derefter registreringsafgift på bilens pris inkl. moms. Desuden et par fradrag pga. energiforbrug mm. Så regnestykket er:

Bilpris 127.385

Moms 31.846

105% afgift 85.950

180% afgift 144.417

nedslag -33.600

I alt 352.998

Så den samlede skat i ovenstående eksempel bliver retteligt "kun" 531%. Eller "køb 1 bil og betal for 6". Det er vist det man kalder et røver-køb...

 

Kilde: