Under overskriften "Samuelsen vrede går den gale vej" lufter Lars Barfoed sin bagvendte politiske logik i dagens Berlingske Tidende. Anledningen er, at Anders Samuelsen i en kronik har angrebet Venstre og de Konservative for at have ført en "indadskuende, vælgerangst socialdemokratisk" politik før valget.
Lars Barfoed´s første fejl er at han kalder det et angreb, når det blot er en nøgtern analyse. Det beskriver den situation, der en kort periode kan gøre det vanskeligt at forholde sig præcist til den nye regeringssituation: Den nye regering lægger nemlig på mange måder op til at føre en mere liberal økonomisk politik end VK formåede gennem sine 10 år ved magten. - Men bare roligt, det er kun en kort periode!
Lars Barfoeds kritikpunkter er barok, fordi de på mange måder beskriver ret præcist hvordan de konservative formåede at tabe valget for det borlige-liberale Danmark.
Lars Barfoed mener at Liberal Alliance skulle overveje at søge indflydelse i stedet for blot at stå på sidelinjen og gøre sig klogere og bedre end alle andre.
Sagen er, at Liberal Alliance konsekvent bød sig til før valget og sagen er også, at de bød sig til med meget beskedne krav om indflydelse. Men sagen er desværre også, at VK var arrogante nok til ikke at ville give nogen indrømmelser overhovedet. Liberal Alliance blev inviteret til at være stemmekvæg - og sådan spiller klaveret ikke i en demokratisk proces.
Lars Barfoed fremhæver at de konservative er borgerlige stemmer der arbejder.
Til det er der bare at sige - "ja, desværre"; Hvis Lars Barfoed havde formået at holde de konservative, arbejdsivrige stemmer bare en smule i ro før valget, så er det sandsynligt, at der ville have været lidt flere tilbage efter valget og så ville der have været en fortsat blå regering. I stedet valgte Lars Barfoed de mest besynderlige "beskæftigelsesprojekter" op til valget, hvilket var med til at give de radikale medvind og nærmest udradere den konservative folketingsgruppe. Lad mig bare nævne aftalen med de radikale som et af de værste eksempler.
Lars Barfoed mener at havde Liberal Alliance valgt at blive ved forhandlingsbordet sammen med V og K så kunne man have stået stærkere.
Sagen er som allerede nævnt, at Liberal Alliance gerne ville have medvirket, men enten blev de slet ikke inviteret, hvilket var tilfældet med efterlønsforhandlingerne, eller også blev de inviteret til at agere stemmekvæg uden indflydelse, hvilket var tilfældet med finanslovsforhandlingerne.
Lars Barfoed mener at beskydningerne om løftebrud er beviset på at det er fejlagtigt når Samuelsen pointerer at VK-regeringen var baseret på socialdemokratisk tankegang.
Nej Lars Barfoed, beskyldningerne om løftebrud er selve beviset på at VK førte socialdemokratisk inspireret politik. S-SF førte naturligvis valgkamp med udgangspunkt i deres egen ideologi, krydret med en byge af løfter til vælgerne. Efter valget har de måtte frafalde alle deres løfter, og lægge op til en økonomisk politik, der er mere borgerlig-liberal end den politik VK førte. Det er løftebrud så det klodser. Der der forvirrer Lars Barfoed - og han er desværre let at forvirre - er at det er løftebrud i forhold til S-SF´s vælgerbagland, og i forhold til det S-SF lovede i valgkampen. I forhold til blå blok er det naturligvis også noget andet end det der var ventet, men det er til gengæld til at bære, fordi det reelt er blå politik der lægges op til.
Lars Barfoed mener at Liberal Alliance skal overveje at rette skytset mod regeringen - dette ville iflg. Lars Barfoed, nok gavne chancerne for et nyt borgerligt flertal i folketinget.
Sagen er, at toget er kørt for denne gang - og det var Lars Barfoed der glemte billetterne. Hvis Lars Barfoed havde siddet helt stille, så havde de konservative nok haft en del flere mandater, og Lars Barfoed ville formentlig fortsat have været minister. Vi har i sandhed meget at "takke" Lars Barfoed for.
