Camilla Hjorts fremragende reportage var jo fuldstændig præcis.

Jeg havde fx ikke forestillet mig, at Elisabeth Møller Jensen-fortalelsen kunne være ligeså sjov i virkeligheden, som i Hjorts fremstilling. Men jo.  

"Nu er det jo sådan, at 50% af mændene i KVINFOs bestyrelse er mænd!"

Nok den eneste korrekte påstand fra Elisabeth Møller Jensen hele aftenen:-)

Spændende. Men når man sidder med hovedtelefoner på, er det ekstremt irriterende at der kun er lyd i højre kanal. CEPOS burde vel kunne få råd til stereo?

Det er en ganske interessant debat, både CEPOS og debatten hér.

Det eneste der undrer mig er at der ikke er nogen der overhovedet taler om hvad der skal til for at mænd vil støtte en samfundsform?

Det kan vel ikke nytte noget at fortsat understøtte et samfund der ikke er i stand til at overleve.

Vores økonomi går ad h...... til!

Vor befolkning kollapser demografisk!

Staten bliver mere og mere totalitær!

Vi fører krige baseret på et overordnet verdenssyn hvor vi selv er en mindre detalje, hvis vi overhovedet er med i overvejelserne!

Hvis nu samfundet stortrivedes og velfærden voksede med glade mennesker, så kunne jeg måske opfatte tingenes tilstand som et nødvendigt offer til alles bedste.

Den socialistiske ligestillingstanke er i mine øjne det mest samfundsundergravende der overhovedet findes.

Tak for video, CEPOS.

Ros til Mie for glimrende debat-performance og fine holdninger, der holder.

...enten er jeg uoplyst, eller også ér jeg en sur gammel mand - jeg forstår ikke debatten?...

Altså, héle debatten - den såkaldte ligestillingsdebat - for, igen, såvidt jeg ved er der ligestilling i Danmark, hvad enten Elisabeth Møller Jensen, SF, Socialdemokratiet, Enhedslisten eller naboens forkællede teenagerpige råber: Ligestillingskamp!

Ér jeg helt afsporet i min viden, eller hva'? - hvordan kan der holdes liv i en debat som burde være stoppet med oprettelsen af et ligestillingsministerium i 1999?

Den politiske ligestilling som EMJ taler så varmt om, ér sgu da tilstede i Danmark - Lov om ligestilling, kaldes dén. Et dokument, som stiller begge køn lige i tilgangen til samfundets goder, pligter og ansvar - endda politisk vedtaget og gjort til lovgivning, således at samme samfund ka' straffe, hvis kønnene skider på loven. Dét ér vel politisk ligestilling, eller hva'?

Det er en totalt afsporet debat, som ikke handler om ligestilling men om noget som jeg ikke kan forholde mig til - noget endegyldigt pladder og komplet spild af tid. Selv min gamle mor griner højlydt af denne såkaldte ligestillingskamp - den blev kæmpet og vundet før EMJ blev født og, i særdeleshed, meget længe før Johanne Smidt-Nielsen, Mette Frederiksen og andre af nutidens "hotte" betonfeminister, med politisk indflydelse, blev født. En kamp, som min mormors generation og generationer før hende skal ha' æren for - ikke en priviligeret direktør fra et underligt institut, eller en folkevalgt, som er født i 1984.

Der ér ligestilling i Danmark og det eneste spørgsmål der nu er "tilbage" ér: Hvad i helvede vil kønnene stille op med den? Hvordan vil, eksempelvis, kvinder håndtere den politiske ligestilling, som eksisterer, i forhold til déres liv og ikke i forhold til alle andres liv?

Hvis en mand, eksempelvis, ikke gider gøre karriere fordi han prioriterer sit liv, på sin måde, ér der da ingen som vil laste ham for dét. Dét er jo hans valg, ligesom det er dén mands valg, som ønsker, at tilsidesætte eventuel ægtefælle, børn og resten af sin familie, hvis han vil arbejde 80 tilmer om ugen og kravle op ad stigen - det ér ikke mit, dit eller Lars Løkkes problem. På samme måde ér det jo ikke mit problem, hvis en kvinde ikke gider mand og børn, fordi hun hellere vil gøre karriere og ende med en bestyrelsespost...alene på sit alderdomshjem (hvis et sådan eksisterer til dén tid) - dét er hendes valg. Den kvinde, der vælger anderledes i livet ska' da ikke tvinges til, at gøre karriere eller noget, som hun ikke ønsker, bare fordi en flok torskedumme betonfeminister mener, at hun har godt af det...hvor er logikken?

Danske mænd og kvinder ska' stoppe hele denne forskruede debat og koncentrere sig om, at forvalte den politiske ligestilling som ér etableret i Danmark - fordi ligegyldigt om det kaldes for ligestillingskamp eller ligestillingsdebat kán ingen af kønnene afvise, at afgørende fysiologiske og psykiske forskelle på kønnene gør dem: Ulige. Kvinder føder børn - mænd gør ikke. Kvinder styres af følelser - mænd gør ikke. Kvindernes krop har muskelmasse - mænds krop har væsentlig mere. Kvinder har et fantastisk udviklet følelsliv - mænds følelsesliv er væsentligt mindre. Kvinder sidder ned og tisser - mænd står.

Det er en omgang bavl, at kønnene skal være lige i alt - dét er de ikke - og have lige værdier, lige tankegang, lige det ene og det andet. Pladder, fordi kønnene er forskellige og ser på verden/livet vidt forskelligt og vore (begge køn) stenalderhjerner er slet ikke gearet, til ligestilling - den er årtusinder bagud i forhold til alle de fine og velformulerede intentioner om ligestilling. Dette faktum er bare ikke noget kvinder, generelt, ka' acceptere...men hva' fa'en: Dér ér sgu så meget kvinder ikke ka' acceptere...

Jeg savnede et højere niveau i debatten.

Ingen nævner det indlysende:

Når man bliver forældre skal man selvfølgelig have ret til nogle måneders orlov, så man kan lære sit barn at kende. Og staten skal da ikke skelne mellem kønnene på det område. Det er lige meget om man er mand eller kvinde. Vi skal have lovgivningen på plads, så der er ligestilling for alle individer på det område - og ikke skelne mellem mænd og kvinder. Ellers er det jo tale om særbehandling.

Mht kvoter: Det er da indlysende at kønskvoter strider mod menneskerettighederne - fordi kønskvoter til bestyrelser eller whatever, hvis de skal have nogen mening må have en effekt. Og hvis de skal have en effekt, vil der opstå situationer hvor en arbejdsgiver må sige til en kandidat til en bestyrelse: "Du kan ikke være med, da du har det forkerte køn."

Hvis ikke dette sker - så har kvoter jo ingen mening. Og hvis det sker - så er der tale om kønsdiskrimination.

Jeg synes at begge sider mangler en lille smule stringens og konsekvens.

Fantastisk godt klaret - det er sjældent man ser folk tabe en debat så klart som Elisabeth Møller Jensen gør her.

Din pointe om at ligestilling vedrører forholdet imellem staten og borgeren rammer netop en pæl igennem EMJs argumenter. Kvinfo og EMJ søger jo at anvende det statslige magtapparat til at indføre diskriminerende forfordeling af kvinder.

Inspireret af debatten om barsel, og de naturlige følge-spørgsmål i den forbindelse - altså hvem skal betale barsel, hvor meget, hvor længe osv. har jeg funderet over et andet aspekt. Egentlig er jeg som udgangspunkt modstander af at staten overhovedet bør involveres økonomisk i folks børne-situation. Men det er den nu engang.

Jeg har dog det indtryk at staten via sit nuværende engagement (betalt barsel, børnepenge, massivt subsidierede institutioner) ikke formår at lade disse investeringer virke hensigtsmæssigt.

Jeg er naturligvis helt på det rene med at der med barsel er gavnlige effekter i form af diverse par´s øgede muligheder for at kombinere det at have et job, med det at få børn. Men hvad er det lige børnepenge gør af gavn? For de par´s vedkommende hvor begge arbejder, og dermed er afhængige af institutioner, ryger børnepengene alligevel tilbage i det store offentlige rør af inefektivitet og over-administration. For de par (eller enlige) der IKKE arbejder, er børnepengene efter min opfattelse en uheldig opfordring til at få børn før man er klar til det. Jeg mener derfor ikke at staten skal udbetale børnepenge, en stor del af disse, spenderes på ting der ikke har det fjerneste med barnet at gøre (misbrug - pengeoverførsler til 3.verdenslande - hjælp til financiering af husleje man egentlig ikke har råd til etc)

Jeg er på ingen måde i færd med at argumentere for at alle ikke har ret til at få børn. Men jeg mener det er forkert at staten støtter folks incitament til det, uden at man har ballast og fundament i form af job, økonomisk stabilitet og andre faktorer der påviseligt er vigtige for at undgå negativ social arv. Skal staten støtte folkets re-produktion, så skal de støtte målrettet. På samme måde som staten har en holdning til hvilke indvandrere der er velkomne.

Af denne årsag kan jeg se formålet med barsels-ordninger, trods min ellers principielle modstand mod statens involvering generelt. Men børnepenge efter min opfattelse en dårlig investering i fremtidige problemer, både af sociale- og integrations- årsager.