Sejr for ytringsfriheden: Kvinde dømt for mordtrusler mod ungdomspolitikeren Nikita Klæstrup

Det er meget sjældent, at det er muligt at få politiet til at rejse tiltale i sager om trusler på internettet, og da den konservative ungdomspoliti...

Torben Mark Pedersen,

30/08/2014

Det er meget sjældent, at det er muligt at få politiet til at rejse tiltale i sager om trusler på internettet, og da den konservative ungdomspolitiker, Nikita Klæstrup, i første omgang anmeldte dødstruslerne til politiet, nægtede de at tage sagen op. Først da flere folketingspolitikere gik ind i sagen, blev den lokal politimesters beslutning omgjort, og politiet sigtede en ung kvinde for dødstrusler. 

En 18-årig kvinde blev torsdag idømt både en betinget fængselsstraf og flere timers samfundstjeneste for at have truet den konservative ungdomspolitiker Nikita Klæstrup på livet.

Dødstruslerne mod den konservative ungdomspolitiker fra Guldborgsund blev fremsat tilbage i april, da Nikita Klæstrup skrev et kritisk debatindlæg i Berlingske om Christiania. Hun modtog efterfølgende en byge af trusler og meldte dem efterfølgende til politiet.

Det er en lille sejr for ytringsfriheden, hvis sagen kan skabe præcedens, og hvis politiet fremover bliver mere villige til at rejse tiltale i sager om trusler på internettet, for det er en helt igennem uholdbar situation, hvis det skal være sådan, at debattører mødes med dødstrusler, uden at politiet beskytter samfundsdebattørers liv og førlighed mod den slags trusler