Nu skyldes lønniveauet ikke kun boligboblen, men også de meget høje leveomkostninger (udover bolig), så er det er en meget unuanceret konstatering.

Hvor kommer de høje leveomkostninger af - For lidt konkurrence indenfor dagligvarehandlen, for høje boligpriser osv.

For højt skattetryk!

De kommer fra mange faktorer. Skyhøje afgifter er blandt dem - og er muligvis værre en skatter. Vi har meget høje afgifter på fødevarer - det høje basisprisniveau har skabt tilbudsmanien, der har skabt det usunde forhold mellem supermarkeder og producenter hvor der gives markedsføringsbidrag osv. Fjern lovene mod megamarkeder - så kommer Carrefour og venner, og så skal vi nok se konkurrence :) I øvrigt tjener de danske dagligvarer forhandlere ikke særligt mange penge - så den lave konkurrence skyldes nok et fastlåst og usundt marked i højere grad end det skyldes karteldannelse.

De høje boligpriser er bestemt et problem - men pga politikernes uansvarlige rentepolitik, kommer det nok til at tage lang tid før vi får et sundt boligmarked. Den latterlige lejelov hjælper heller ikke på sagen. Andelssektoren er pilrådden og bør også normaliseres.

Verdens største offentlige sektor fører uværgeligt til meget høje leveomkostninger, da finansiering af offentlig aktivitet næsten per definition er dyr.

Jeg er slet ikke uenig i at boligboblen har presset lønningerne - men det er for letkøbt at skyde skylden alene på dette.

Det sker også kun fordi marioteten af befolkningen kan stemme sig til det arbejdende folks penge:-(

Ja, lønninger og priser på varer og boliger vil givet skulle konvergere nedad mod de tyske og svenske, men det tager tid. OECD påpeger også at der mangler konkurrence indenfor visse erhverv i Danmark, hvilket giver et højt prisniveau.

Ja, der er lav konkurrence på mange områder i DK.

Hvis lav løn og lav skat var det eneste parametre, ville de baltiske lande vel ikke have ledighed.

Deres velstand er endda ringe ift. Danmarks.

Omstillingsparathed er også et vigtigt parameter, blandt mange andre - men lav løn er et vigtigt parameter.

Den danske ledighedsstatistik er i øvrigt sminket udover alle grænser - så man skal være varsom med at sammenligne ledighedstal. Det er muligt de baltiske tal også er sminket, men det ved vi ret beset ikke - mens de danske tal er højst ejendommelige, specielt når man tænker på hvor mange mennesker der modtager overførselsindkomster.

Det er AKU tal, så de viser at der er flere end de nettotal der også bliver offentliggjort.

Lønninger tilpaser sig desværre ikke så hurtigt, på samme måde som der er problemer med boligpriserne og forbrugsvarer stiger endda i disse år. 

Skal danskernes købekraft reduceres vil det endvidere betyde yderligere strukturtilpasning i dagligvarebranchen på kortere sigt, på samme måde som finansbranchen bliver reduceret. 

Jeg synes bestemt ikke vores købekraft skal reduceres. Den skal styrkes, ved at slanke den offentlige sektor.

Jeg mener den bedste måde at skabe løntilbageholdenhed vil være en kraftig reduktion i leveomkostninger - bl.a. ved at fjerne afgifter på el, vand, varme. Væk med momsen og fedt/sukker-skatter. Væk med rentefradrag, ejendomsskatter og boligsikring. Normalisér lejemarkedet (self. skal svage lejere beskyttes men lovgivning p.t. er sindsyg). Finansiér dette ved at fjerne al kulturstøtte, efterløn, integration, og rydde op i den tåbelige offentlige jungle af spildte penge. Væk med A-kasserne, men gør arbejdsmarkedsforsikring obligatorisk for alle i arbejde (med mindre man har en passende opsparing). Indfør tvungen sundhedsforsikring for alle i arbejde, evt. et system a la Singapore der er blandet offentligt/privat. Jeg kan blive ved.

Der er masser af måder at skabe løntilbageholdenhed, og det behøver slet ikke ende i armod og working poor.

Sådan et rigtig Joachim B Olsen udsagn. Helt uden noget konkret indhold, men en hel masse overskrifter.

Hvorfor har de baltiske lande høj ledighed, lav levestandard, selvom deres skatter er lave? 

Fordi de har en befolkning med lavere uddannelse, (formentlig) lavere omstillingsparathed, en dårligere infrastruktur, og en økonomi, der ikke har fundet fødderne igen efter 50-års sovjetdiktatur? Blandt andre årsager. Lav skat er ikke løsning på alle udfordringer, men den er af mange grunde en god idé.

Der var da masser af indhold i mit udsagn - der var der en kæmpe bunke forslag til konkrete ændringer af samfundet. Det var i øvrigt en latterlig implicit tilsvining af Joachim B Olsen du kommer med. Manden har i løbet af meget kort tid på tinge sat større fingeraftryk på den politiske dagsorden, end mange af de stemmekvægsparlamentarikere, der har tøffet rundt derinde i 10 år+.

Han har har sagt, at det offentlige forbrug skulle reduceres med 150 mia. så vidt jeg husker, men ikke anvist hvordan og hvor henne. 

Om de baltiske lande har de snart haft 20 år til at cathe op, men de er endnu langt væk fra den velstand som findes i Norden, selvom de har adgang til den samme viden og teknologi. Det samme gælder æsttyskland og i vesteuropa ser man udbræget relativ fattigdom i nordengland og Skotland.

Som skrevet er en del af løsningen en intelligent skattereform der reducerer maginalskatten og en finanspolitik der på sigt reducerer det offentlige forbrug. Men det er ikke det som LA kører frem med og LA har heller ikke støtte i deres politik hos f.eks. Det Økonomiske Råd, som Anders Samuelsen så tit påstår. 

En lavere selskabsskat vil således ikke betyde at det kommer til at flyde med arbejdspladser og velstand som man får indtrykket af herinde, på samme måde som mange tror at det danske skattetryk generelt at så meget større på løn end f. eks. det tyske. 

Omvendt synes man at være imod skatteomlægninger hvor fradrag og subsidier fjernes mod at skatteprocenter sænkes.

Omkring ungdomsledigheden er det endvidere andre forhold end lavere løn der skal arbejdes med. 

Jeg er ganske enig i meget af det du skriver - min pointe var blot at det er andre faktorer end boligboblen, og så anviste jeg en række andre faktorer, og en række (meget konkrete) tiltag, jeg mener vil afhjælpe situationen (og give et mere retfærdigt samfund). Jeg kan ikke se hvad LA's politik har med det at gøre.

En lavere selskabsskat vil være en god idé - af mange årsager, men den kan selvfølgelig ikke stå alene, og hvis ikke det følges af en reduktion af den offentlige sektor vil det sandsynligvis være direkte skadeligt.

Det danske skattetryk *er* væsentligt højere end det tyske (ca. 40% kontra 48%).

Den reale effektive danske selskabskat er blandt de laveste i Europa og også lavere end den tyske, på samme måde som de danske lønskatter alt i alt ikke er højere end de tyske, bort set fra marginalskatten.

Uden tvivl er det danske skattetryk højere end det tyske, men man skal passe på med at bruge den slags beregninger, da udgifter kan være finansieret på anden vis. F.eks. ved sygeforsikring som i Tyskland, uden dog at kende deres regler mere indgående. I øvrigt har OECD opgjort det tyske vækstpotentiale til at være ringere end det danske, mens det svenske er højere end i Danmark. I Sverige er marginalskatten endda højere end i Danmark.

Tjah. Når jeg tjener 100 kroner skal jeg betale omkring 49% i skat, 51 kroner tilbage, når jeg bruger de penge skal jeg betale moms, det var 12,75 kr. mere i skat, nu er vi oppe på 61,75, og alt efter hvad jeg har tilladt mig at købe for mine penge så skal jeg betale fedtskat, spritskat, tobaksskat eller en helt anden afgift. Minimum 70% af hver 100 kroner havner direkte tilbage i statskassen.

Og du kan bare gå tilbage i historiebøgerne, hver gang skattetrykket er steget er lønnen steget umiddelbart efter. Når skatten reduceres kan lønningerne altså gå nedad uden folks reelle indtægt falder.

Der kan være andre strukturelle blokeringer, som holder Estland, Ungarn m.fl. tilbage.

Jeg kan pege på lønmodtagerrettigheder så som barsel (tre år med ret til jobtilbagevenden - det er normalt i det meste af Østeuropa), manglende kontrol med ansættelsesforholdet hos arbejdsgiver (man kan ikke fyre medarbejdere uden statslig godkendelse og den gives kun for specifikke forhold - at medarbejderen er en doven småstjælende klovn er ikke et af dem). Disse rettigheder kendes også fra Vesteuropa og er årsagen til høj ungdomsarbejdsløshed i Italien og Spanien og grunden til at spanske arbejdsgivere foretrækker illegale immigranter.

Men det vigtigste er nok, at der mangler kapital i samfundene: Der er ikke opsparing blandt folk, der tillader dem at sætte ting i gang på eget initiativ. Sådan en opsparing kommer ikke på 20 år!

Selv i Danmark er man jo ikke færdig med at afdrage sit boliglån som typisk løber 30 år.

Kapitalisme forudsætter kapital. Liberal individuel kapitalisme forudsætter individuel liberal kapital - og den er altså ikke opbygget i meget af Østeuropa endnu, men det er da klart at lave skatter hjælper folk med at beholde mere af deres eget og hjælper dem til at spare op. Det tager bare lang tid i virkeligheden

Det kunne også skyldes dårlige bytteforhold. Produktion af lavteknologi som følge af ringe uddannelsesniveau og lav forskningsindsats.

Omkring kapital og Danmark, så beskattes ejerboliger i Danmark lavt ift. andre indtægter, hvilket sammen med kunstige lånemuligheder kan medføre en kapitalisering af gevinsten i høje priser.

+++

:-D

Ja, der er nok mange offentlig ansatte som ikke vil ud på arbejdsmarkedet.

Ja, det var dagens griner :)

Haha, fed formulering :-)

Meget lærerigt, takker.