Af Camilla Paaske Hjort, 180Grader.dk
Efter et politisk debatmøde i studentikose omgivelser på Københavns Universitet, hvor ligestilling og ligeløn var nogle af de emner, der blev flittigt vendt, fangede 180Grader debatmødets ene panelist, SF’s Trine Pertou Mach, til en snak om Socialistisk Folkepartis syn på ligestilling.
Trine Pertou Mach, du talte under debatmødet om, at der ikke er ligeløn i Danmark, fordi der er et løngab mellem mænd og kvinder på cirka 18 procent. Skyldes dette løngab reel diskrimination, hvor der er tale om ulige løn for lige arbejde, eller skyldes det, at kvinder og mænd træffer forskellige karrierevalg og dermed bliver lønnet forskelligt?
”Det er ulige løn for lige arbejde. Det er jo ikke kun indenfor de enkelte brancher vi ser, at lønnen er ulige. Der er overordnet et meget kønsopdelt arbejdsmarked, som er med til at fastholde uligelønnen. Det er et strukturelt problem.”
Men hvis kvinder nu er tilfredse med den position, de har på arbejdsmarkedet, hvorfor skal det så laves om fra politisk hold?
”Kvinder er da ikke tilfredse med det.”
Mange kvinder er da tilfredse med jobs, der måske ikke byder på så høj en løn, men som for eksempel kan tilbyde stor fleksibilitet i forhold til familielivet. Jeg hører ikke, at kvinder generelt går og siger ”Hvor ville jeg ønske, at jeg havde et job med en meget høj løn… ”
”Det handler ikke om høj løn. Det handler om ligeløn.”
Og du mener, der er en reel diskrimination af kvinder fra arbejdsgivernes side, der gør, at kvinder får mindre i løn end mænd?
”Det er ikke den enkelte arbejdsgiver versus den enkelte kvinde. Men der er diskrimination, der en 18 procents lønforskel til trods for, at vi har en lov om ligeløn.”
Og det skyldes diskrimination?
”Ja, det er diskriminerende og det er udtryk for diskrimination.”
Under debatmødet gav du udtryk for, at det kønsopdelte arbejdsmarked er et problem i sig selv. Hvad skal man så ifølge dit parti konkret gøre for at bløde op for kønsopdelingen?
”SF vil meget gerne gøre op med kønsopdelingen på arbejdsmarkedet, hvis vi vinder regeringsmagten. Noget af det, der skal ske, er, at der allerede i uddannelsessystemet skal kønsroller og kønsopfattelser være del af undervsiningen. Man skal også tage en kraftig dialog med arbejdsmarkedets parter om, hvad det er, man kan gøre, for at nedbryde de barrierer, der skaber og fastholder kønsopdeling på arbejdsmarkedet.”
Ikke kun det ene køn skal have definitionsmagten
Hvilke barrierer er det for eksempel?
”Dels er det opfattelsen af, hvad der er kvinde- og mandefag. Dels finder vi barrierer for kvinder indenfor en række områder, som unødvendigt spærrer for kvinders lyst til at søge, Eksempelvis indenfor forskning. Hele det der forskerliv appellerer mere til mænd end til kvinder. Der er et behov for, at skabe en kultur omkring at det skal kunne lade sig gøre at være forsker, uden man behøver at være engageret i arbejdet 24 timer i døgnet. Det skal være nemmere at have et familieliv ved siden af en forskerkarriere. En anden barriere for de unge kvinder, som er potentielle forskere, er den mangel på kvindelige rollemodeller inden for forskningsverdenen, der er i dag.”
Hvorfor er det et problem, at der ikke er lige mange mænd og kvinder i for eksempel forskningsverdenen?
”Nu er det heller ikke sådan, at jeg mener, der absolut skal være en 50-50 fordeling alle steder. Ligestilling kan godt være med en fordeling inden for 40-60... ”
Men heller ikke mere ulige end det?
”Der er jo ikke sat tal på. Pointen er, at det ikke skal være en strukturelt betinget kønsfordeling. Men jeg mener, at en nogenlunde lige repræsentation er at foretrække. Af den grund, at dem, der sidder og forsker, det er dem, der har definitionsmagten over, hvad de store, vigtige spørgsmål er i samfundet. På den måde er det vigtigt med ligelig repræsentation, så det ikke kun er det ene køn, der sætter dagsordenen. Det er et demokratisk problem. Der er også helt grundlæggende et kæmpe ressourcespild, fordi kvinder systematisk fravælger disse poster.”
Ja til positiv diskrimination af kvinder
Men kodeordet her er vel netop ”fravælger”? I Leny Malacinkis feminismekritiske bog ”Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt,” fremlægger hun dokumentation for, at når kvinder søger forskerstillinger på Københavns Universitet, så er der relativt set en lidt større chance for, at de bliver ansat, end der er for mænd, der søger de samme stillinger. Der er væsentligt færre kvinder, der søger disse stillinger, men de, der gør, bliver ansat i en smule højere grad end mænd. Hvad siger du til det?
”Jamen, det er positivt, hvis det er sådan.”
Det synes du, vi skal vi have mere af?
”Ja. Hvis man har to, der er lige kvalificerede, så er det godt, hvis arbejdsgiveren har i baghovedet, at det vil være bedst at ansætte kvinden, for at skabe ligelig repræsentation. Men hvis der ikke er så mange, der søger, så må man også gøre noget ved ansættelsesprocessen. Vi skal have nogle rollemodeller, som kan vise, at det kan lade sig gøre for kvinder at være i de her stillinger. Og så må man som underviser se på, hvad det er for nogle diskussioner, man har med sine studerende.
Hvad er det for nogle diskussioner, man skal have med sine studerende for at få flere kvinder til at blive forskere?
”Det kan for eksempel være, at man er opmærksom på, hvis der er en dygtig kvindelig studerende, at hive fat i hende og spørge, om det ikke var noget for hende at prøve forskervejen”
Og det mener du ikke, man gør?
"Jeg ved ikke, om man gør det. Jeg siger bare, at det er et redskab, man kan tage i brug. Det er jo et frivilligt redskab – man kan selvfølgelig ikke gå og sige til underviserne på universitetet, hvad de skal snakke med de studerende om. Det er bare samfundsøkonomisk åndssvagt at kvinder fravælger de her stillinger, og derfor må vi tage forskellige slags redskaber i brug for at ændre på det.”
Ligestil barselsperioden
Mener du, at kvinder og mænd har præcis samme forudsætninger for at gøre karriere?
”Jeg ser i hvert fald ikke nogen biologisk forskel her, som fører til forskellige evner for at gøre karriere. Det, der er problemet, er, at det er kvinder, der føder børnene, og kvinder, der tager det meste af barslen. Det er også derfor, SF går ud og kræver øremærket barsel til mænd, så der bliver mere ligestilling på det område, og dermed mere lige muligheder for at gøre karriere.”
Generelt lyder det for mig som om, at SF ikke har det så godt med, at der er forskel på mænd og kvinder. Hvorfor er der for eksempel ikke en masse mænd og kvinder ude og kræve at der skal være øremærket barsel? Det er jo ikke et krav, man hører fra befolkningen; det er noget, man hører fra visse politikere.
”Jeg synes også, man kan undre sig over, at der ikke er flere mænd, der er ude og kræve barsel. Det kan godt undre mig. Men her skal vi huske, at der ligger en masse konventioner og traditioner, der er med til at påvirke folks valg.”
Hvorfor ikke bare lade barselsperioden være helt fri, sådan så folk selv kan bestemme om det er manden eller kvinden, der skal tage barselsorlov?
”Fordi, mener jeg, at fordelingen af barselsperiode ikke bør bero på en privat forhandling mellem manden og kvinden alene, for forudsætningen for den forhandling er ofte, at kvinden tjener mindre, og det derfor betyder mindre økonomisk for husstanden, at hun tager en pause fra arbejdsmarkedet. Og så har vi i samfundet en idé om, at det på en eller anden måde er naturgivent, at kvinden tager barslen.”
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
