Det Arabiske forår er historisk på alle måder – diktatorer og griske, undertrykkende regimer ér, og vil blive, væltet af befolkninger som ikke gider finde sig i mere snot fra disse. Som demokratisk menneske må man jo kippe på hatten for disse befolkninger og smilende se til at, forhåbentlig, nye demokratier fødes i den Arabiske verden.
I Europa – herunder Danmark – hilser vi naturligvis denne opstand velkommen og håber på, at disse befolkninger nu, endegyldigt, har fået nok af diverse, diktatoriske, magtliderlige og griske snotbobler der, mere eller mindre rabiat, påtvinger dem, déres sandhed som den eneste, og med militaristisk voldskirurgi skærer ind til – og ofte igennem – befolkningsbenet med rædselspræcision og efterlader ”patienten” rygende og blødende - ydmyget og dødsens skræmt.
Vi håber på, at disse befolkninger, endelig, har opdaget at deres liv og frihed har større betydning end blot en manisk, storskrydende diktators magtliderlighed, eller en flok middelalderlige, rettroende præsters guddommelige kald. Vi vil gerne tro på, at disse befolkningers bønner om bedre tider, større frihed og basale rettigheder ikke drukner, endnu engang, i et blodbad af dimensioner fordi nogle mener, at vide hvordan andre (størstedelen) ska' leve og forvalte deres liv.
Vi håber for disse befolkninger, at de selv vil tage kontrol over deres liv - selv afgøre hvad der er vigtigt for dém i déres liv og ikke lade sig narre af storskrydende, højtråbende Imamer i kjortel og fuldskæg, som tvinger en religiøs udlægning af noget ældgammelt pladder, ned i halsen på dem. Eller en diabolsk efterkommer af hunulven Ilse fra SS, som tænder på menneskelig lidelse og med rædslens ubarmhjertige fod tramper sit uendelige magtbegær néd i halsen på dem.
Vi håber at de Arabiske befolkninger vil værdsætte dét momentum, som foråret har givet...mén...mén...håber vi forgæves?
De seneste udmeldinger fra f.eks. Libyen ser jo sådan set ikke ud til at give næring for vore forhåbninger – Tunesien giver vel heller ikke anledning til yderligere optimisme?
Et ér, at befolkninger rundt omkring i verden, syn's, de ska' leve iht. et eller andet pladderpergament og føle sig totalt overbevist om, at én eller anden voldsjunkie, på guddommelig vis, har sagt hvordan rettroende og rene mennesker skal leve deres liv - hvad de ska' tro på og hvorfor - i déres fædreland. Et andet ér, at dele af disse befolkninger, der opholder sig uden for eget fædreland, syn's at dét lands befolkning, hvori de bor, også ska' leve, tro og tænke som voldsjunkien, på forunderligvis, har nedfældet på det omtalte pladderpergament. GU VIL VI EJ!
En nærliggende tanke ér jo, at hvis hérboende (ligeså i andre af verdens lande) mennesker syn's at religion (f.eks.: Islam) ska' styre deres hverdag og forpeste deres liv ka' de jo bare tage derhen hvor dette udleves og lade os andre (som iøvrigt kom først) leve som vi syn's! Hvis herboende føler sig draget mod Islam og hellig krig føler jeg mig aldeles overbevist om, at de bare ka' pakke kufferten og drage sydpå uden at blive antastet eller irettesat af os andre (som kom først)!
Jeg fatter simpelthen ikke hvorfor mange bliver boende hér på disse kanter, når nu vi andre (som jo kom først) ér så afsporede og urene, at vi faktisk ska' skamme os uendeligt. Hvorfor ér det lige, at disse rettroende mennesker ikke bare får bestilt en billet til f.eks. Libyen, hvor et nyt statsapparat er under trykkelse...øhhhh, undskyld...under udvikling og hjælper lidt til i dén store sandkasse?
Det falder mig faktisk en smule for brystet, at hérboende mennesker føler sig hævet over den gældende lovgivning og det kulturelle, demokratiske kodeks som nú engang hersker i dette land og hele tiden vil ha' os andre (som jo stadig kom først) til at anerkende, og tage hensyn til, deres religion og kultur uden på nogen måde at indordne sig i dét samfund som vi (altså os, der kom først) har skabt – nogle har endda slidt sig ihjel for at skabe dét. Monstro jeg og andre (som kom sidst) kunne ændre forhold for vores kultur og, eventuelle, religion i de andres (dem som kom sidst...og...eller først...eller...) fædrelande?
I bund og grund er jeg et meget tolerant menneske – jeg har intet imod, at mennesker fra andre dele af verden kommer til lille Danmark og bosætter sig. Jeg tror på, at forskellighed er en styrke og som alle ka' lære af. Verden ér menneskets legeplads og vandring mellem landene hilser jeg meget velkommen. Jeg tror på, at mennesker fra andre himmelstrøg ka' bidrage med déres viden, kultur og mangfoldighed, således at et samfund kan udvikle sig i en positiv retning – til gavn for alle i samfundet. Dét som jeg ikke kan acceptere ér, at mennesker som bestemmer sig for, at drage ud i verden og leve et andet sted med en meget forskellig kultur fra deres egen, ikke vil indlade sig på, at indordne sig under det nye samfunds præmisser. Mennesker, som vil ha' at dét samfund som de er flyttet til, ska' ændres til deres præmisser – det ka' jeg den-onden-lyneme ikke ha' i mit system!
Sådanne mennesker ska' hanke op i deres arvegods og tage hjem til den kultur – eller et andet sted, hvor lign. kultur er gældende – som de ønsker. De ska' sgu ikke blive boende og se sig sure på de mennesker, der kom først - de ska' tage sig sammen og vende hjem.
Jeg er sådan set ligeglad med om folk de tror på: Lucifer, Thor, Jesus, Allah, Reimer Bo, en ko eller the dark side of the force, bare jeg ikke ska' tvinges til at tro på sådan en gang ævl og bare jeg ikke ska' trækkes med en samling tosser, der brøler op om, at déres tro og kultur ska' ha' i hoved og røv, samtidig med at jeg ikke må ytre mig om emnet – for ikke at støde en præst, troende eller tumbe...
Hvis jeg f.eks. mener, at Sharia er gallemathias – et langt dårligere manuskript, end: The Room – vil jeg sgu ha' lov til at mene dét, uden at én-eller-anden kjortelbeklædt, fuldskægsoriginal ska' komme farende med en økse og true mig og mine. Jeg gider ikke leve i et samfund, hvor man ska' undertrykke sin holdning/mening bare fordi man ka' risikere at støde en rettroende og må leve under jorden til faren er drevet over – ej heller vil jeg ha' at mine børn og børnebørn bliver udsat for dét, som er værre, fordi de har en anden kultur og tro i deres eget land – de kom, til stadighed, først!
Men nu, hvor det er blevet forår i store dele af den Arabiske verden, ér der jo en usædvanlig, god og attraktiv grund til, at de mennesker, som f.eks. syn's, at Sharia er det evig saliggørende ka' finde sandskoene, solcreme og sivmåtter frem – bestille en enkeltbillet og drage sydover mod sandkassens sol og varme. I den store Libyske sandkasse ska' der sgu nok være plads til en stor del af disse rettroende og rene mennesker – vi (der kom først heroppe) har jo hjulpet til med, at sandkassen nu er, mere eller mindre, ledig...
Ikke for at være uhøflig, på nogen måde, men inden afgang ka' én-eller-anden lige smutte forbi udenrigsministeriet og tage en faktura med derned – små 600 mill. ka' sgu næsten finansiere de næste års U-landsbistand (som vel også ska' sendes til Olierige Libyen...)...
