Simon Emil Ammitzbøll: Straf ikke folk for deres meninger

Det er ikke statens opgave at definere, hvad der er de rigtige synspunkter, sagde Simon Emil Ammitzbøll i sin ordførertale i Folketinget om §266b 3

torbenmarkp

25/05/2011

Det er ikke statens opgave at definere, hvad der er de rigtige synspunkter, sagde Simon Emil Ammitzbøll i sin ordførertale i Folketinget om §266b 3.maj.

 

 I Liberal Alliance er vi som vel de fleste danskere imod racisme. Det medfører for mange danskeres vedkommende, at de næsten instinktivt også er for det, man i daglig tale kalder racismeparagraffen.  

Der stopper så enigheden, for vi mener slet ikke, at denne paragraf handler om racisme. Den handler om noget helt andet. Den handler om ytringsfrihed.

Ytringsfriheden er en helt central værdi i et vestligt liberalt demokrati, som det danske. Vi må tåle, at andre har et andet synspunkt end vores eget.