Skamløs velfærd

Da velfærdsstaten var under opbygning i 1950'erne og 1960'erne kviede store dele af befolkningen sig stadig ved at modtage ydelser, som de ellers var berettigede til. Man skammede sig over ikke at forsørge sig selv.

Den tid er forbi. Velmenende politikere på tværs af det politiske spektrum har insisteret på, at en række ydelser skulle være ”universelle”, altså for alle borgere, blandt andet for at fjerne følelsen af skam ved modtage dem. Endvidere argumenterede især socialdemokraterne for, at velfærdsydelser til middelklassen skulle sikre dennes opbakning til hele systemet, fordi de dermed selv blev ydelsesmodtagere, der nød godt af velfærdsstaten.

Som næsten altid når politikere kaster sig ud i social ingeniørkunst, har der vist sig utilsigtede og uheldige konsekvenser. Afskaffelsen af skam har ført til skamløshed og en krævementalitet, der ville have forfærdet H.C. Hansen eller Jens Otto Krag.