SKAT, børn og retssikkerhed ifølge LA

Dette er den anden artikel i serien som skal illustrere det besværlige forhold LA har til sine egne grundholdninger, når der skal stemmes i folketi...

_slettet_bruger_14146 Ikke angivet,

06/08/2014

Dette er den anden artikel i serien som skal illustrere det besværlige forhold LA har til sine egne grundholdninger, når der skal stemmes i folketinget. Denne gang handler det om to lovforslag som på overfladen ikke har meget med hinanden at gøre, men som i essens dækker over samme ting: myndighedernes hjemmel til adgang til privat grund uden retskendelse.

De to love, det drejer sig om, er Lov 2011/141 og Lov 2011/170 - to love, som ligger meget kort fra hinanden i tidsmæssig afstand, men som affødte vidt forskellige reaktioner fra LA på trods af, at begge disse love giver myndighederne hjemmel til adgang til privat grund uden dommerkendelse. Forskellen ligger i hvilke myndigheder der får hjemmel og hvornår.

Lad os starte med at beskrive den første og mest velkendte af de to love. Lov 170, som er den lov der giver SKAT adgang til at inspicere privat grund uden dommerkendelse, hvis der er tegn på byggeri. Hvis du ikke husker, præcis hvor langt fremme LA var i skoene i angrebet på Lov 170, kan jeg hjælpe en smule: det er den eneste gang hvor LA er primus motor bag kravet om en folkeafstemning. LA er altså dybt, dybt imod Lov 170 fordi den giver SKAT ny hjemmel uden dommerkendelse - og LA stemmer da også IMOD Lov 170.

Men blot en måned før dette stemte LA for Lov 141 som giver sociale myndigheder adgang til såkaldt "lukkede familier" uden dommerkendelse, når forældrene ikke samarbejder. Hele argumentationen omkring Lov 141 er temmelig speget, som artiklen Det er en væsentlig frihedsrettighed - derfor afskaffer vi den forklarer ganske godt på kort tid. Ingen folkeafstemning her, end ikke en betænkning. LA stemmer FOR denne noget mærkværdige hjemmel (og det andet indhold i lovforslaget som blandt andet indeholder flere velfærdsydelser i form af krav på hjælpere osv).

Jeg er ufatteligt ked af også at måtte skrive det denne gang, for jeg hader at puste vind i kommunisternes sejl. Men det er desværre sandheden, og den kommer før politisk antipati:

IGEN er det Enhedslisten, som er de eneste der stemmer imod og ønsker den ændring, at adgangen kun sker med dommerkendelse. Ingen andre partier, LA inklusive, lytter til EL - og forslaget stemmes igennem med LAs velsignelse.

Hvad der er komplet uspiseligt for LA i én sammenhæng (SKAT) er fuldstændig ønskværdigt i en anden (børnefamilier). I begge tilfælde er en specifik gruppe borgere blevet frataget mere retssikkerhed, men kun i den ene - i husejernes tilfælde - springer LA op som en papirtiger, kræver folkeafstemninger og stemmer imod forslaget. I det andet ønsker LA end ikke at høre på en yderst fornuftig indvending (fordi den kommer fra EL?) trods det at indvendingen klart og tydeligt påtaler det problematiske i, at adgangen kan ske uden dommerkendelse - hvilket var præcis det, der fik LA til at være imod Lov 141.

Præcis hvad der fik LA til at opgive sin grundholdning i ét tilfælde men ikke et andet, vides ikke. Forskellen på den hjemmel til adgang uden dommerkendelse, som gives i begge love, er i hvert fald forsvindende lille. Det ene tilfælde handler om SKAT, det andet om børn - og udover det er den mest markante forskel, at Lov 170 gav oceaner af medieomtale til LA mens Lov 141 gav ingen.

Om det er fordi LA kun stemmer ifølge grundprincipperne, når spotlyset er rettet imod dem, eller om det er fordi LA mener børn er helligere end retssikkerheden er uvist - men i tilfældet med Lov 141 og Lov 170 er det yderst svært at få øje på, hvor LAs principper stopper og begynder og hvad deres betingelser måtte være.

Man må spørge sig selv: hvor ofte sker dette?

Følg med næste uge hvor jeg giver LA en røffel for ikke alene at bryde brevhemmeligheden for samtlige Danmarks borgere, men også skabe et monopol - med ét enkelt stykke lovgivning, som EL igen-igen-igen-igen er de eneste, der melder sig imod.

Kilde: