Skat, jeg elsker dig ikke

I dansk politik omtales skattelettelser som en uberettiget forkælelse af befolkningen, og udlægges som et fænomen, kun de rige profiterer på

Ikke angivet Ikke angivet,

28/04/2017

I dansk politik omtales skattelettelser som en uberettiget forkælelse af befolkningen, og udlægges som et fænomen, kun de rige profiterer på. Endvidere er der bred enighed om, at for eksempel en afskaffelse af topskatten er udtryk for egoisme og endeløs grådighed. Af den årsag er der kun få politiske aktører, der reelt nærer ambitioner om skattelettelser - for med skatterne "køber" vi jo "civilisation", som argumentet lyder. 

Skattelettelser for de rige, fest i whiskybæltet og lignende kreative udsagn ytres i forbindelse med politiske debatter om navnlig topskattelettelser. Det ses ligeledes i USA med hetzen mod "reaganomics" og "trickle down" - men er trickle down en reel teori? Ifølge den amerikanske økonom, Thomas Sowell, er det ikke en teori - det er politisk spin, der stammer helt tilbage fra en række skattelettelser i 1920'erne, navnlig gennemført af republikaneren, Calvin Coolidge. Den demokratiske præsident, Woodrow Wilson, havde formået at presse skatteraterne så højt op, at skatteraten for personer, der tjente over 100.000 dollars om året, lå på 73% i 1921. Efter de massive skattelettelser i Coolidges embedstid lå skatteraten for personer med en årlig indkomst på over 100.000 dollars på sølle 24%. Med så massive skattelettelser skulle man tro, at skatteprovenuet ville falde drastisk, og økonomien ville sejle få år efter - for "skattelettelser koster", som det lyder i dansk politik. Men resultatet var, at skatteprovenuet i 1921 var 700 millioner dollars i indkomstskatter, medens det var steget 1 milliard dollars i 1929. Heraf udgjorde personer med en indkomst over 100.000 dollars i 1921 sølle 30% af det samlede skatteprovenu, mens de i 1929 udgjorde hele 65% heraf. Det lyder underligt - skulle man tro. Men forklaringen er den, at de rige amerikanere i høj grad søgte i skattely, da det ikke kunne betale sig for dem at arbejde med så høje skatterater. Da skatterne så blev sænket, så det igen kunne betale sig at gøre en ekstra indsats, registreredes således en markant stigning i skatteprovenuet. (*)

Samme kunne vise sig at gøre sig gældende her i Danmark - ikke, at de rige i så høj grad søger i skattely, men snarere, at der kan observeres en tendens til, at danskerne indstiller deres skattepligtige aktiviteter som konsekvens af de høje skatter, hvilket er logisk. Og, at hvis man sænkede skatten, faktisk ville oplevet et højere skatteprovenu.

Den såkaldte Laffer-kurve tilsiger, at der er to skattesaster, hvor skatteprovenuet vil være 0. Det er ved 0% og 100%, idet der ikke foreligger noget incitament til at arbejde, dersom staten inddrager hele frugten af dit arbejde. Den mest hensigtsmæssige skatteprocent må således ligge et sted derimellem. Men hvordan ser det ud i Danmark?

Lad mig give et eksempel: Jeg ønsker at få malet min væg. Det koster 3.700 kroner hos en maler. Med en marginalskat på 50% skal jeg således tjene 7.400 kroner for at kunne betale ham. Men hvad får maleren? Han får 2960 efter moms, hvilket synes at være en fin indtjening. Men efter en marginalskat på 50% er hans indtjening sølle 1.480 kroner. For hver krone, maleren får, skal jeg således tjene hele 5 kroner.

Ikke alene betyder dette, at mange fravælger VVS'ere, malere mv., idet man skønner, at man kan gøre det billigere selv, det medvirker til en undergravelse af sådanne hverv. Endvidere betyder de høje skatterater på et generelt plan, at folk ikke motiveres til at købe eller arbejde mere. Det har en negativ effekt. 

En skat som topskatten er således adfærdsregulerende, hvilket bedst ses i den "bunching" der er ved selvstændige erhvervsdrivendes indkomst i forhold til topskattegrænsen. Det fremgår nemlig, at en foruroligende stor andel ligger uforholdsmæssigt tæt på grænsen, hvor yderligere indkomst ville afføde højere skatter. Der er dermed et stærkt indicum på, at folk indstiller deres skattepligtige aktiviteter, da andet ikke vil kunne betale sig. (**)

I 2012 opgjorde Ekstrabladet, et regnskab for en familie i Danmark. Eget hus, to børn, to biler og to jobs. En årlig indtjening på 1,25 millioner før skat. Men hvad blev dette til efter skat? Efter skatter og fradrag havde familien 416.000 kroner tilbage. Det betyder, at de reelt har arbejdet 8 måneder, hvoraf hele deres indkomst gik til Skat. De sidste 4 måneders penge fik de lov selv at beholde. (***)

Et andet faktum, der tyder på, at danskerne ikke motiveres til at købe mere eller arbejde mere grundet høje skatter, er at det danske skatteprovenu pr. indbygger var 24.526 dollars i 2015. Med en grundlovssikret maksimal indkomstskat på 11,5%, moms på 8,5% og virksomhedsskat på 8%, kunne man foranlediges til at tro, at det schweiziske skatteprovenu pr indbygger var tilsvarende lavt. Det er imidlertid 22.809 pr 2015.(****) Dette er et vanvittigt højt skatteprovenu taget i betragtning, at man ligeledes ved grundlov har sikret, at politikerne ikke gældsætter nationen - politikerne kan således ikke øge udgifterne for at tilsnige sig hjemmel til yderlige skatte- og afgiftsstigninger. Og appropos udgifterne; schweizerne har slet ikke behov for så højt et skatteprovenu som det danske, idet man kun anvender 33,7% af BNP i offentlige udgifter, medens Danmark anvender hele 55,3% og rangerer således på en "prisværdig" tredjeplads i OECD, mens Schweiz rangerer næstsidst. (*****)

I relation til Lafferkurven, kunne noget således tyde på, at man har fundet den mest hensigtsmæssige skatteprocent i Schweiz, mens man i Danmark blot tilskynder folk til at købe mindre og arbejde mindre. Ligeledes viser erfaringer fra USA og Canada, at der ikke er en sammenhæng mellem høje skatter og højere indtægter. Endvidere viser nye tal, at sænkningen fra 180% til 150% på registreringsafgiften ikke har kostet noget - det har været selvfinansierende. Forholdet imellem skatter og provenu er således ikke proportionalt, som det fremlægges i medierne. 

Så, Skat, jeg elsker dig ikke. Du tager for mange af mine penge. Ofte på uberettiget og ulogisk grundlag.

*=Thomas Sowell, "Trickle Down"
**= "Sammenhæng mellem skat og arbejdsudbud"

***=Lars Tvede, "Gåsen med de gyldne æg"

****=OECD

*****= OECD

Kilde: