Kontakt 180Grader.dk
17

Skrevet af CL HJORT 496 dage siden - Direkte link

Er her ikke tale om en journalist med konspirationstankegang?

 

For hver andelsboligforening jeg er stødt på der bruger skatteværdien til at fastsætte andelskronen har jeg set mindst 5 der bruger valuarvurdering (erfaringsbaseret, ikke statistisk underbygget).

 

Tvivler derfor på at det er et reelt problem, eller at Skat skulle have skjulte hensyn at tage for at holde hånden under andelsboligforeninger. 

 

I øvrigt er der historisk i de 12-24 mdr. der kan gå fra en vurdering er foretaget til en handel finder sted ofte meget store værdiudsving som køberne i forvejen må tage i betragtning, ligesom en andelsboligforenings driftsøkonomi, vedligeholdelsesstand, investeringsplan, finansieringsstruktur, kompetencer/idiotiniveau i bestyrelsen/blandt øvrige andelshavere er væsentlige forhold der påvirker en velunderbygget prissætning.

 

Noget helt andet er så at andelsboligernes prisdannelse så afgjort burde liberaliseres eftersom:

-  prisloftets formål med at beskytte køberne er uden rimelighed, da køberne på et tidspunkt bliver sælgere igen og med faldende priser kan de sagtens have tabt penge på deres bolig, og dertil blive nødt til at sælge under markedspris (og værst af alt det endda i et marked der allerede har fundet bunden og er begyndt at stige igen, så den reelle pris rent faktisk kan være højere end de købte til).

 

- prisloftet alligevel ikke reelt virker som forbrugerbeskyttelse, jfr. parametrene ovenfor som har markant effekt og kan give for høje priser.

 

- man i alle andre forhold i samfundet som køber/forbruger må forventes at åbne øjnene når man foretager sig noget.

 

- der er meget store gevinster at hente for dem der køber og får ændret værdiansættelsesprincippet i stedet for at lade en markedsbaseret værditilvækst være styrende, idet den på den lange bane burde svare til den økonomiske udvikling i samfundet og ikke ske i spring påvirket af formalia/regelrytteri.

 

- prisloftet og værdiansættelsesprincipperne giver et mindre gennemsigtigt marked, hvor priserne tilpasser sig langsommere end boligmarkedet i øvrigt, og hvor dem der stoler på "andelskronen" som en sikker mindstepris risikerer at brænde sig alvorligt, men hvor der også kan være ekstraordinært gode tilbud. Markedet begunstiger dem der kender reglesættene, forstår mekanismerne inde i andelsboligforeningerne, samt kender detaljerne i realkreditfinansiering.

 

..grundlæggende er prisloftet og vurderingsprincipperne i andelsboligmarkedet noget der slet ikke hører hjemme i et moderne samfund, der har oplevet så store fordele ved liberalisering af en lang række markeder.

 

Man kan sagtens modernisere systemet, ved at fjerne prisloftet, men holde fast i styreformen hvor man godt kan få nogle fordele for alle beboere i ejendomsdriften, hvis dem der sidder i bestyrelsen er dygtigere end befolkningen er generelt (hvis man altså kan finde nogle kompetente msk. til at køre den, ideelt set en ingeniør, en driftsøkonomi og en jurist, og hvis de gider at lægge en indsats på trods af det almindelige kværulanteri der ofte findes i sådanne foreninger).


Skrevet af V Rasmussen 496 dage siden - Direkte link

+1 Fin analyse..


Skrevet af Alexander Severinsen Ulrich 496 dage siden - Direkte link

prisloftet og værdiansættelsesprincipperne giver et mindre gennemsigtigt marked, hvor priserne tilpasser sig langsommere end boligmarkedet i øvrigt, og hvor dem der stoler på "andelskronen" som en sikker mindstepris risikerer at brænde sig alvorligt, men hvor der også kan være ekstraordinært gode tilbud. Markedet begunstiger dem der kender reglesættene, forstår mekanismerne inde i andelsboligforeningerne, samt kender detaljerne i realkreditfinansiering.

 

Reelt betyder fastholdelsen vel bare at markedet nu kan komme til at fungere fordi den offentlige vurdering langt overstiger markedets - eller?


Skrevet af CL HJORT 496 dage siden - Direkte link

Se evt. min kommentar nedenfor til Peter Jensen, jeg mener ikke man kan se det som om markedet er blevet sat frit. Men jeg kan jo tage fejl ;o)


Skrevet af peter jensen 496 dage siden - Direkte link

Imo beskriver artiklen situationen udmærket.

"»Nu har man i praksis givet markedet frit i København og på Frederiksberg. Det forvirrer måske nu, men jeg synes det er fint, at folk lærer at forholde sig til realiteterne og tænke sig om, når de køber en andelsbolig,« siger Rasmus Juvik, advokat med speciale i andelsboliger ved advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen."

Andelspriserne er i realiteten givet fri og vurderes pt med øje på prisniveauet for ejerboliger.
Priserne på andelsboliger ,som før var en symbolsk sum ,afspejler idag den faktiske værdi iforhold til ejerboliger. Med blik på andelsforenings gæld osv.
Og andelspriserne er kommet op i et niveau hvor ejendomsmælgere ofte foretrækkes.

Jeg tror det bliver meget svært at finde købere som "stoler blindt på andelskronen". Jeg kender ikke nogen. Og der er ingen banker som vil give lån til køb af andelslejlighed til andelskroneprisen.

I realiteten er andelsmarkedet liberaliseret og grundlaget for andelsformen er eroderet.
Der er ikke meget andet end nostalgiske grunde til andelsboligformen, medmindre man foretrækker den uigennemsigtighed der ofte er iforhold til andelsforeningslån, betingelser osv osv. 
Den uigennemsigtighed var nok en fordel da de mange nye andelsprojekter blev solgt lige før finanskrisen. En fordel for projektudbyderne.   ;)


Skrevet af CL HJORT 496 dage siden - Direkte link

Ikke enig.

 

Markedet gives jo kun "frit" i perioder med faldende priser og manglende opdatering af vurderinger, og kun for andelsboligforeninger der p.t. ikke anvender valuarvurderinger (og hvor køberne kan gennemskue hvilken forskel der er på vurderingerne i et bestemt område, på en specifik ejendom uden i øvrigt at have en valuarvurdering at sammeligne med). Markedet i nogle små geografiske lommer er måske frit, men langt fra effektivt, og markedet som sådan kan sagtens om nogle år vende tilbage til tidligere tiders nepotisme-system hvor man skulle kende nogen for at få en andelslejlghed.

 

Samtidig skal køberne jo i dag først finde prislejet for en ejerbolig af den type og størrelse i det område de ønsker at bo i, dernæst skal alle finde den rigtige "omregningsfaktor" fra en andellejligheds pris til ejerlejlighedenspris, og så skal de gennemskue og tage højde for foreningens finansiering, ledelse, investeringsplan osv. Som i de andre markeder er der mange tabere i et ineffektivt marked.

 

Men jeg er dog enig i at folk næppe "stoler blindt på andelskronen" i dagens boligmarked. Dårlig presse om andelsboliger (især finansieringen af nyere andelsboligforeninger) medfører vel i øjeblikket snarere en betydelig ekstra rabat på selv veldrevne og konservativt finansierede andelsboliger, hvilket i øvrigt kun underbygger min pointe ovenfor. Aktuelt kan der være mange af de købere der skulle beskyttes af andelsboligsystemet, som har købt dyrt i forhold til dagens priser, som bliver dobbelt tabere hvis de bliver nødt til at flytte pga. jobskifte eller andet, i et marked der er bundet ud og på vej til at rette sig op. Det sker når prisdannelsen justeres ekstremt forsinket og upæcist, samtidig med at der prises med væsentlige ekstraordinære rabatter i forhold til ejerboligmarkedet.

 

Min pointe med at "stole blindt på andelskronen" var kun at en af hensigterne med andelsboligformen, at man skal kunne stole på at andelskronen er en fair (lav) pris, jo alligevel ikke fungere i praksis og at folk der gør det risikerer at brænde fingrene. Dermed er et vigtigt argument for at bevare andelsboligformen lige til at kassere.

 

Kunne være en oplagt "lille" kernesag for LA at tage fat i. Burde være let at liberalisere dette marked, samt at argumentere for fordelene ved at fremhæve en masse uhensigtsmæssigheder i det eksisterende system.


Skrevet af V Rasmussen 496 dage siden - Direkte link

Korrekt ! prisen er bestemt ikke sat fri..En god sag for LA !


Skrevet af peter jensen 496 dage siden - Direkte link

@CL HJORT

Jeg er sådanset også ret enig med dig. Der er ingen gode grunde til at bevare den uigennemsigtige andelsboligform, bla pga den usmidige værdifastsættelse du beskriver.   

Markedet for andelsboliger er reelt som du beskriver.
Men jeg hæfter mig ved at artiklen bruger formuleringen "i praksis".
Og "i praksis" er markedet frit fordi max pirsen ikke er et "problem" pt.
Du har helt ret at max prisen kunne blive et problem igen iforhold til et frit marked.


PS. at markedet skulle kunne rulle tilbage til at andelen var en symbolsk sum iforhold til den reelle værdi tror jeg dog ikke på, det løb er kørt.


Skrevet af 9kolaj 496 dage siden - Direkte link

Hvad er baggrunden for Told & Skats beslutning? Andelsboligforeninger betaler ikke ejendomsværdiskat (men grundskyld?), så er det fordi det administrativt er lettere (intet arbejde med at fastsætte nye værdier, og ingen klager), eller er det af politiske årsager?

 

Jeg tror i øvrigt ikke at 80 % af alle andelsboliger er underlagt valuarvurdering. Men den oplysning kan man vel finde et sted.

Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Politik

22
11
5
58
4
31
13
21
92
7
5
62
7
3
10
9
4
24
55
3