Skolernes pengeforfrug -2.sektion

Det er grundlæggende et ledelsesproblem ligesom kommunernes eget forbrug

Peter_Bundgaard

16/06/2010

Det er grundlæggende et ledelsesproblem ligesom kommunernes eget forbrug. Folkeskolen er kommunens ansvar. Ansvaret er typisk uddelegeret til den enkelte skole, og ansættelsen af en ny skoleinspektør bliver nok vendt i byrådet, men i reglen godkendt efter lærerrådet og forældrenævnets indstilling.

Det lyder rigtigt, men ofte - og det er sådan set også udmærket, så er der et tæt forhold mellem forældrene og lærerne, og det betyder at lærerne reelt selv afgør, hvem de vil tåle som ny leder.

Det er en meget svag udgangsposition for en ny leder. En skoleinspektør skal være byrådets mand og ikke den person lærerne vil affinde sig med.

Her svigter byrådene. Dernæst svigter lærerne ved at bruge en uhyggelig stor del af budgettet til specialundervisning. Eleverne bør fastholdes i deres stamklasse og kun undtagelsesvis tages ud af klassen i enkeltfag i kortere tid, ligesom to-lærerprincippet bør være kortvarigt og noget man kun gør brug af i de yngste klasser i dansk og regning.

Og endelig, hvorfor er vikarkontoen altid opbrugt, når vi når frem til sommerferien?

Jeg medgiver, at erfaringen er fra en enkelt kommune, men lærerne møder hinanden på kryds og tværs i et lille land som Danmark og underviser hinanden i småt og stort, når de er på kurser.

Der skal ledelse til, og skoleinspektørerne skal åremålsansættes, og de dygtige lærer skal have bedre vilkår. Hellere 25-28 elver i en klasse med en dygtig lærer end 17 elever og to lærere, der burde lave noget andet.   

Kilde: