Skredet i dansk politik
Udgivet for 537 dage siden i Politik
Tilføjet 05/12 21:07 til Boblere af Kasper Planeta Kepp
Til brug for denne artikel kan man benytte den tilhørende figur, der kan ses eller downloades her: http://img406.imageshack.us/img406/8485/polcomp.png
Om behovet for flere dimensioner i dansk politik
Det skred, vi har oplevet de sidste 10-15 år i dansk politik, som har traumatiseret store dele af begge de traditionelle ”fløje”, kræver en anskueliggørelse. Da Ny Alliance blev dannet, og nu igen for nylig i det genopstående Liberal Alliance, fik det karakter af protestparti, netop mod dette skred. Tidligere V- og K-vælgere flokkedes til et parti, der åbenbart indeholder noget, de ”gamle partier” har mistet.
Samtidig har senest en række sirlige pointsystem skabt splid dybt inde på venstrefløjen: Kampen mellem nypopulistiske opportunister ledet af Thorning og Søvndal, der i praksis gør SF, A og DF stort set uskelnelige, og gamle venstre-humanister med fokus på værdipolitikken, udspiller sig på tragikomisk vis. Der er tydeligvis flere dimensioner i dansk politik og for at forstå det, må man kigge ud over højre-venstre.
Der er alt for mange danske vælgere, der er blevet lullet i søvn af højre-venstre blokpolitikkens søvndyssende, ensformige mudderkastende populisme: Politikerleden er i massiv optrend, mens partierne hastigt nærmer sig hinanden i ført politik, upåagtet at partiprogrammerne stadig er fyldte med fordums ideologier, der ikke længere honoreres af taburet-klæbende levebrødspolitikere. Skredet er ikke bare et skred gennem det politiske rum, det er et skred i vores demokrati.
Den økonomiske akse med "højre" og "venstre" er utilstrækkelig
Der har været en uheldig tendens til udelukkende at fokusere på den akse i politik, man kan kalde den økonomiske akse. Denne akse, som danner basis for venstre- og højre-”orientering”, består af økonomisk frihed, mindre skat og mindre stat til højre, og økonomisk lighed, mere stat og mere skat til venstre.
I mange sammenhænge er partierne ofte forkert opdelt således: Ø – SF – A – B – K – V – LA – DF. Ud fra en veldefineret økonomisk akse, f.eks. beskrevet kvantitativt ved ”partiets ønske om skatten og dermed statens størrelse som procent af bruttonationalproduktet”, hvor faktum er ca. 50 % (verdens største stat, beskrevet tidligere i mit indlæg om Velfærd og Skat), bør denne inddeling nu nærmere placere K til højre for V, og DF stort set oven i S.
Dette illustrerer, at der mangler dimensioner i dansk politik, ikke bare når populistiske medier (TV-kanaler og aviser) diskuterer politik, men sågar også, når politikere selv kaster mudder efter deres dialektiske opponenter i den modsatte blok uden helt at ænse forskelle og ligheder.
Blokpolitikkens ulidelige lethed
Denne økonomiske akse dominerer blokpolitikken ikke bare i Danmark, men i hele Vesten og har medført, at de to blokke tilpasser sig hinanden størrelsesmæssigt, så de altid er næsten lige store; et direkte bevis på, at populisme og opportunisme, frem for ideologi, driver realpolitikken.
I det senkapitalistiske samfund bliver velfærdsstaten så selvopretholdende, bureaukratiet så selvorganiserende og de politiske magtforhold så fastlåste, at politik reduceres til en statisk kamp mellem medieglade folkevalgte om en lille procentdel af midtersvingvælgerne uden skelnen til ideologi eller fælles bedste. For disse vælgere bliver det ”ulideligt let” at tilpasse sig marginale ændringer i en generel konsensus, og behovet for substans smuldrer sammen med store dele af demokratiets fundament.
Det var bl.a. derfor, de amerikanske Founding Fathers forhindrede begrebet ”professionelle politikere” og havde rotationsprincipper. De indså det elementære, at professionelle politikere nødvendigvis vil tillægge karrieren større vægt end både fælles bedste og deres ideologier, og til sidst blive udvalgt for kommunikativ form og magtdrift frem for indsigt og god vilje. I dag kalder vi det, at ”levebrødspolitikerne klæber til taburetterne”; vi ser alle det ynkelige resultat hver dag i medierne.
Alle partier rykker tæt på hinanden og ender med, i strid med deres ideologier og partiprogrammer, at blive en populistisk rødgrå dej af socialkonservativ stagnation. Indsigt, reformvilje, rationalitet og problemløsning bryder helt sammen til fordel for stilstand, konservatisme, inkompetence, irrationalitet og lappeløsninger (”detailpolitik”).
Konsekvensen i form af fravær af nødvendige reformer og manglende modstandsdygtighed og fleksibilitet i både politisk kultur og i arbejdsmarked og statslige institutioner kender vi alle sammen. De fleste mærker effekterne af, at systemet ikke længere er til for borgerne; at centralismen og statsmagten rykker væk fra mennesket, ikke bare i Udkantsdanmark men overalt, i sin indre arrogance; at populismen er omsiggribende; og at nødvendige reformer udebliver.
Den politiske regnbue
Jeg har – stærkt inspireret af ”The political Compass”, men med en lidt anden definition af akser og med en cirkulær metrik, forsøgt at ordne partier og personer i henhold til to akser, nemlig den traditionelle økonomiske akse med fortolkningen ”statsstørrelse”, og en værdipolitisk akse, hvor magtlogik og menneskerettigheder for nemheds skyld er sat som modpoler i den forstand, at ligger man tættere på syd, lader man sig politisk motivere af magtlogikken, mens man mod nord lader sig motivere mere af de universelle menneskerettigheder, som beskrevet i FNs menneskerettighedskonvention eller i den amerikanske forfatning. Det er også vigtigt at påpege, at Liberal Alliances begavede formand, Anders Samuelsen, har taget samme problemstilling op som jeg beskriver her, i et interview i TV.
Helt til venstre, ved størst mulig stat, har jeg skrevet ”socialisme” og lighed, mens jeg til højre har skrevet "kapitalisme" og frihed. Jeg overvejede at skrive ”anarki” herude, men lod være, da kapitalisme målt på størrelsen af den private sektor er tilstrækkelig for diskussionen. Jeg er også bevidst om, at de fleste systemer i en vis forstand er "kapitalistiske" og at et ultra-kapitalitisk system med minimalstat og kun private interesser ikke behøver at være fri pr. definition. Så bær venligst over med denne uklarhed.
Menneskerettighederne har jeg i deres helt uforsonlige form defineret som humanisme, og magtlogikken i sin helt uforsonlige form som fascisme. Det er underforstået, at hverken fascisme eller humanisme i denne model skelner til statens størrelse, da den findes på den økonomiske akse.
Mit hovedformål med at lave denne cirkulære regnbue er at vise og vurdere omfanget af det omtalte skred i dansk politik. Jeg vil derfor gå let henover udenlandske personers placering i modellen, som mest tjener som pejlemærker i min opfattelse af denne model, uden meget præcis overvejelse. Som sagt er alle placeringer kun omtrentlige og kan formentlig flyttes til en vis grad efter nærmere debat.
A og DF
Det første, man kan bemærke er, at DF og A nu er adskilte i det politiske rum, hvad de ikke ville være på en rent økonomisk akse, da de to partier stort set har samme ide om statens størrelse og omfordelingspolitik. Derimod har jeg indtegnet min løse opfattelse af, hvor partierne lå i 1995 og i 2010, for at demonstrere bevægelsen væk fra partiprogrammerne og hen imod den socialkonservative populisme. Det kan ses, at jeg mener, A har flyttet sig nærmest lodret sydpå i denne model, dvs har fastholdt sin økonomiske politik men flyttet sin værdipolitik fra en højere grad af humanisme til en højere grad af magtlogik. A og DF kommer tættere og tættere på hinanden politisk primært i kraft af, at A flytter sig tættere på DF, som stort set ikke flytter sig.
I naturvidenskabelig metrik kalder man det, at DF er en ”attraktor” for dynamikken i dette rum: Den styrer de andre elementers bevægelse på en tiltrækkende måde (man kan lave metriske rum for alle aspekter af socialvidenskab og f.eks. beskrive social mobilitet ligesom jeg beskriver et politisk skred her, men det er en anden sag).
Ø og SF
Enhedslisten og SF har flyttet sig også. Jeg har dog ikke fået placeret Enhedslistens bevægelse i rummet, da det er uklart for mig, hvor de står i forhold til deres partiprogram, som på mange måder stadig er ekstremt socialistisk, men samtidig indeholder vigtige liberale elementer. Af samme årsag er partiet en uskøn blanding af mennesker med mere eller mindre fornuftige holdninger til mange ting, alt fra tidligere USSR-tilhængere til grønne økosocialliberale, der på mange måder kun lider under deres misforståelse af statens lyksagligheder. SF er derimod indtegnet for både 1995 og 2010. Det er igen en løs vurdering, baseret på, at SF nu er villig til at acceptere en mindre stat end tidligere (stadig verdens største…) og til gengæld har rykket sig voldsomt i værdipolitikken under Villy Søvdal, både i forhold til udlændinge, strafferet og borgerrettigheder, samt generel opportunistisk populisme. Villy Søvndal er det bedste eksempel på, hvor ligegyldig, ideologi er i dansk politik i dag, og hvor altafgørende populisme er blevet.
SFs bevægelse på 15 år er ganske stor og afslører, at mange af deres vælgere er villige til at ofre partiprogramsat værdipolitik, international solidaritet og borgerrettigheder til fordel for klassisk nationalprotektionistisk arbejderpolitik. Resultatet er, at SF, A og DF i dag ligger foruroligende tæt på hinanden og definerer en slags statsmaksimerende nationalprotektionistisk folkesocialisme, en tendens, vi formentlig ikke har set i Danmark siden trediverne.
B
Det radikale venstre har jeg valgt at indtegne uden årstal, fordi de er et af de partier der, sammen med DF og LA, har rykket sig mindst politisk, dvs. er mest tro overfor deres partiprogram, og dermed ikke er forfaldet til opportunistisk populisme. Og ja, DF er ikke særligt populistisk: de gør faktisk, hvad deres partiprogram foreskriver, modsat deres modstandere; derfor er det også let for Fru Kjærsgaard at vinde en debat mod andre: Det er lettere at lyve, hvis løgnen er tæt på sandheden, og populisters største problem er altid at overbevise sig selv og vælgerne om, at de virkelig mener noget – Kjærsgaard er simpelthen Danmarks bedste politiker, fordi hun er ærlig – hun mener det, hun siger.
De Radikale har bevaret deres værdipolitiske værdighed midt i den omsiggribende populisme, men er til gengæld tandløse, fordi deres topfolk er tandløse. Bortset fra det, har De Radikale i mine øjne det næstbedste partiprogram i Folketinget, efter LA, og det er bl.a. fordi de stadig er ganske liberale selvom de går ind for en alt for stor stat, dels fordi, de ikke har flyttet sig med resten af populisterne. Jeg har placeret dem lidt til højre for socialdemokraterne, lidt til venstre for V og K, samt lidt mere nordligt på den værdipolitiske akse, hvilket er helt ukontroversielt.
V og K
Nu kommer vi til den tragiske del af tragikomedien, nemlig V og K. Venstre kaldte sig engang Danmarks liberale Parti. Anders Fogh Rasmussen talte engang om minimalstaten. Der blev diskuteret frihandel, mindre offentlig administration, reform af skattelovgivningen og færre regler og mindre bureaukrati på Togas vinstue. Det gør man ikke længere. Venstre og Konservative er de to partier, der har rejst længst i det politiske landskab, og de er blevet godt støvede af rejsen.
Især Venstres bevægelse har været nærmest psykedelisk, siden AFR tog over og blev skolet i, at han skulle blive socialkonservativ, hvis han ville vinde magten. Det er udelukkende, fordi folk ude på landet er så godt opdraget, at mange landmænd stadig lader nåde gå for ret og stemmer på deres parti, Venstre. Venstre og Konservative går nu ikke længere bare ind for landbrug og frihandel, hhv. Gud, Konge og Fædreland, men nu i særdeleshed også staten, som åbenbart ikke skal være mindre og på niveau med andre landes.
VK er blevet usandsynlige tilhængere af massiv centralisering af statsmagt og har flyttet systemet væk fra borgeren på alle niveauer ved hjælp af kommunal-, politi, universitets- og sygehusreformer, mens et regelhelvede, man ikke troede muligt, er sat løs i Danmark i VKs embedsperiode. VK har skabt et bureaukratisk monster, og det er simpelthen kun fordi, det er så frækt et forræderi mod deres egne partiprogrammer, at mange borgerlige vælgere endnu ikke har knebet sig i armen og opdaget, at de ikke har mareridt.
Jeg har derfor markeret, at V har flyttet sig fra ganske meget tættere på klassisk liberalisme i 1995 til nu at ligge foruroligende tæt på deres socialkonservative opportunistiske kammersjukker fra DF og S. Det er ikke bare V og S, der ikke længere kan skelnes på ført politik, det er DF, S, SF, V og K! Og hvis denne tendens fortsætter, kan vi lige så godt indføre et-partisystemet med det samme, nu hvor de facto to-partisystemet og præsidentlignende valg allerede er blevet moderne.
K har jeg markeret som havende flyttet sig fra mere værdipolitisk orienteret end V (begrebet ”ordentlighed” som ikke længere findes i dansk politik), men mere statssympatisk og socialkonservativ end Venstre i 1995, til 2010, hvor de to partier nu begge ligger i samme område, den ”nationalsocialkonservative oval” eller hvad, man vil kalde den.
Det er klart, at indenfor de partier, der flytter sig mest og gør mest vold på deres ideologi og partiprogram, er protesterne størst. Derfor er det ikke overraskende, at de største protester har kunnet ses i V, K, og SF. Interessant nok har oprøret i de Konservatives bagland været sværere at slå ned for socialpopulisterne, og det skyldes muligvis, at de Konservative har en stærkere forankring i velmenende dele af det liberale erhvervsliv, end Venstre har haft.
Liberal Alliance
Det sidste parti, jeg diskuterer her, er Liberal Alliance. Et parti, der endnu ikke er sudlet til hverken af populisme, en historik af inkompetence, eller opportunistisk bevægelse gennem det politiske rum. Et parti, man stadig ”ved, hvor man har” – ligesom DF og B, i princippet, men med en lang række fordele i kraft af partiets nyvundne niche i det klassisk-liberale område i nordøst, der er helt tomt i øjeblikket i dansk politik (alle de andre forlod festen). Alene af den årsag bør LA få mindst ti og mere rimeligt, hvis det repræsentative demokrati skal have nogen form for mening stadig, nærmere 20 mandater, eftersom de skal samle alle de liberale vælgere op, som V og K må have mistet på deres ”Lange March” fra frihed og ordentlighed til stat, bureaukrati, arrogance og fremmedfjendskhed. Der er masser af ordentlige mennesker i Danmark, og når de kigger på denne figur, vil de nok indse, at der kun er et sted at sætte krydset næste gang.
Referencer
http://www.politicalcompass.org
Tekst og figur ville være en del bedre, hvis de var sande og passede sammen. Det er også noget mangelfuldt at der ikke er konservatisme med; men tilgengæld flere former for socialisme/ liberalisme.
Formålet hermed er naturligvis entydigt at beskrive Liberal alliance som det eneste rigtige og liberale medens alle de andre beskrives som socialistiske / facistiske (bedst eksemplificeret ved, (paradoksalt nok) R og DF).
Udgangspunktet tages i en figur, der søger at tegne et billede af de andre partier i midten, men som savner hold i virkeligheden.
Som beskrevet andet steds så ønsker LA at statens størrelse skal være statusquo når det blandt angår rentefradrag m.m. Der står man helt stille, hvor eksempelvis R skulle have en "pænere" placering på den kapitalistiske skala.
Kære jgreve
At jeg ikke har inkluderet konservatisme er helt bevidst: Konservatisme er det "samfundsbevarende" motiv, typisk og historisk klassificeret som det parti i et land, der vil bevare den hidtige eller tidligere samfundsstruktur. I USA betyder konservativ f.eks. forfatningsnær og langt fra status quo, eftersom konsensus har flyttet sig fra Forfatningen over mod magtlogik og større stat. Mens det i Danmark betyder national-socialkonservativ med bevarelse af Gud, Konge, Fædreland, Erhvervsliv og Forsvar.
Derfor er konservatisme betinget af, hvad man ønsker at bevare, og det er et subjektivt mål, der ikke fortjener en separat akse i det politiske rum.
Formålet er bestemt ikke at beskrive LA som det eneste rigtige, men derimod at vise, at frihed og humanisme er underprioriterede i dag pga det politiske skred, og at LA står godt i denne sammenhæng.
Hvis du tvivler, så læs LAs partiprogram og sammenlign med deres førte politik.
Jeg har netop defineret den økonomiske akse meget præcist, i forhold til "statens størrelse som procent af BNP" og dermed placerer alle socialkonservative danske partier sig lidt til venstre for midten, da de i ført politik bevarer en stat, der er over 50%. LA står ved ca. 40%.
Din indvending må derfor primært vedrøre værdipolitik-aksen, som er mindre veldefineret?
Terrorloven er et eksempel, som LA vil tilbagerulle delvist, mens andre ikke vil. LAs forsvar for ytringsfriheden og i det hele taget LAs fokus på at få mennesket tilbage i centrum i stedet for systemet, betagter jeg som vigtig værdipolitik. Det er muligt, LA er placeret upræcist på værdipolitik-aksen ligesom andre partier, men i så fald må der være argumenter for, hvor LAs politik er mindre menneskenær og borgerrettighedsfokuseret end de partier, du nævner.
Vil du ikke dele med os andre, hvor du finder modellen forkert?
Hvorfor har modellen ikke hold i virkeligheden? Den svarer glimrende til min oplevelse af dansk politik.
Kasper har i og for sig svaret (delvist) på hvorfor jeg finder modellen forkert. Et andet aspekt ved modellen er at DF står til ikke at have rykket sig... De gik som bekendt ind for 30% skat også efter 1995.
Man kan så indvende at modellen er centreret ifht til faktisk ført politik. Her støder vi dog ind i den svaghed(fordel) at vi ikke ved helt præcist hvilken politik LA vil stå for hvis de får snavsede hænder engang i 2011...
Jeg kan ikke godtage at DF ligger tættets på kommunisme. Dette giver for mig at se ingen mening. Det er en kendt sag at partierne på den traditionelle venstrefløj går ind for afskaffe af frit valg/ den privatesektor for så vidt angår hjemmehjælp hospitaler m.m.
Her støtter DF op om det frie private valg...
Det er også delvist problematisk at forestillingen om konservatisme kun holder stik hvis man ikke regner Bush big spender som konservativ.
Derved bliver parallelen alt andet lige subjektiv ifht praktisk ført politik.
Overordnet set dog et solidt svar fra Kasper som er opklarende for hovedparten.
OK, så du vil gerne flytte lidt rund på DF, men det gør vel ikke modellen invalid? Dansk politik har klumpet sig sammen på en meget lille del af den politiske fodboldbane. Om det er på midten eller i det ene straffesparksfelt er vel i og for sig ligegyldigt?
Jeg ville fx placere LA på midten med samtlige andre partier langt ude mod socialismen/koorporatismen. LA er ikke særligt liberale set i internationalt perspektiv.
Ang. DF så går de jo i den grad ind for en så omfattende ekspropriation af borgernes ejendom som muligt. Og for en gennemreguleret stat, hvor hensynet til den personlige frihed og retssikkerhed tæller lavest - om overhovedet. Bemærk, atr de også er tættere på fascismehjørnet end de andre. Helt fair. Men jeg vil da give dig ret i, at DF er så langt fra Glistrups politiske projekt, som man næsten kan forestille sig.
Er der nogen, der regner Bush Jr. for konservativ på andet end måske det værdipolitiske? Det kommer bag på mig.
Man kan nok også diskutere hvor liberale LA, når det kommer specifikt til eksempelvis rentefradraget, (derhvor det nok gør ondt for de fleste af krenevælgerne, så er la ikke særligt liberale - men går i den grad ind for statsstøtte.
3. Rentefradragsretten skal ikke røres, mens boligmarkedet tipper på randen af afgrunden
Hvilket må betyde aldrig - så længe det står til LA. - Jamen kan man da ikke finde områder hvor LA er mest liberale i forhold til andre partier - Jo måske nok, men dette gør altså ikke i sig selv, at jeg kan anerkende LA som et unikt parti. Ovenstående viser jo netop at LA (ligesom andre partier) lefler for kernevælgerne og ikke er særlige ideologiske såfremt idelogien kommer på tværs af deres vælgere.
Som jeg ser det er det så problematisk, at du ikke kommer med konkrete eksempler
Ang. DF så går de jo i den grad ind for en så omfattende ekspropriation af borgernes ejendom som muligt. Og for en gennemreguleret stat, hvor hensynet til den personlige frihed og retssikkerhed tæller lavest - om overhovedet.
For eksempel mener jeg sagtens der kan argumenteres for at eg. DF og V ligger så godt som oveni hinanden - tættere end nogle af de andre partier. Skattestoppet har vel i praksis været den ultimative stilstand.
Ovennævnte skyldes vel at liberale - som flertallet herinde overordnet er positive overfor partier der kalder sig liberale uanset hvilken politik disse så måtte føre - medens de er tilsvarende negative overfor partier, der kalder sig konservative.
I min optik er den grafiske-model altså problematisk i det den tendenciøst tager sit udgangspunkt i at beskrive LA som det eneste positive og DF som det værst tænkelige. Dette udgør måske ikke et problem i sig selv, da man jo blot kunne vende modellene om finde på andre termer eller lave sin egen.
I mit hoved er den dog stadig særdeles problematisk, da jeg ikke kan komme til anden konklusion end at den for eksempel giver partiet venstre en mere gunstig position end partiet fortjerner.
I realiteten vil LA nok (over tid) placere sig tættere på de øvrige partier end modellen indikerer.
Du skriver, at DF ikke er "særligt populistiske" fordi de "gør hvad de siger", og gør hvad deres "partiprogram foreskriver". Populisme drejer sig om at sige hvad danskerne gerne vil høre - det der er populært i meningsmålingerne. Ikke om hvorvidt man "gør hvad man siger". Så du kan ikke rense DF for populisme fordi de "gør hvad de siger" - det som DF gør er at sige det som danskerne vil høre, og derfor er de populister : Der er ingen problemer med at det offentlige deler flere penge ud, og de fleste problemer skyldes alligevel "nogle andre" - nemlig indvandrerne. Disse holdninger er faktisk så populære, at næsten alle andre partier kopierer DF's indvandringspolitik, og nægter at skære i det offentlige. Ja - man kan vel sige at disse andre partier kopierer DF's populistiske tilgang til tingene. På "populismeskalaen" stod DF tidligere temmeligt alene, men nu bevæger de fleste andre partier sig mod DF.
Jeg skelnede ikke stærkt mellem opportunisme og populisme. Populisme kan defineres som at tale (og gøre?) hvad folkestemningen fordrer her og nu, mens opportunisme vel er at modificere sin politik efter folkestemningen. Hvis du kigger på DFs partiprogram vil du se, at det ligger tættere på ført politik end V og K og SFs, f.eks. Derfor er DF mindre opportunistiske. At de tilfældigvis rammer folkestemningen med deres partiprogram, gør dem vel så ikke populistiske, medmindre de ændrer ført politik, hvis folkestemningen ændres, hvilket vi ikke ved?
En god artikel, som jeg selv havde overvejet at lave, men aldrig fik tid til det. Det med akserne på figuren kan være svært at få til at passe sammen, og jeg synes at de gængse til tider heller ikke har en god sammenhæng. Det er i det mindste et godt forsøg på at lave en ny version.
Det vil være interessant, hvis man kan lave arealer for de enkelte partiers vælgere.
Hvis et partis politik var placeret midt i arealet for dets vælgere, var det ikke opportunistisk.
Hvis flere skal føle sig tilpas med frivilligt at placere sig i syd-sydvest, skal vi have fjernet de historiske personligheder vi er opdraget til at afsværge.
Klummen beskriver netop den udvikling, som har ført fra demokrati til partikrati. Unge søger politik som et job, hvorved de bliver levebrødspolitikere. Karrieren starter derfor i partiet, som hjælper den unge jobsøgende med talekursus og teatral ideologi-snak. Resten af karrieren består i at følge gallupundersægelser og "have et standpunkt til man tager et nyt". - Klummen viser med al tydelighed, at tilstanden må ændres. Der er flere muligheder for at vende udviklingen. Vejen frem er at nedbryde partierne og satse på personerne. Valgloven kan ændres til at man kun kan vælge personer i små valgkredse, som i England. Eller man kan begrænse politikeres valgbarhed til f.eks. tre valgperioder. Under alle omstændigheder må vi frem til en model hvor politikere er personer, som også mestrer et andet erhverv - kun på den måde får vi personer ind, som "kommer fra folket". De unge debatterende politikere, som vi idag hører i radio og TV kommer nemlig ikke "fra folket", flere af dem har aldrig prøvet at arbejde for at ernære sig selv.
Det vi ønsker er dygtige personligheder med visioner, som personligt efterlever det de står for.
+1
Et ualmindelig begavet og indsigtfyldt oplæg, der fortjener størst tænkelig udbredelse.
Det lidt dystre perspektiv, som Kasper ikke kommer direkte ind på, er hvad dette (naturbestemte?) skred i virkeligheden signalerer i forhold til demokratiets fremtid. Nogle pessimister, jeg er nok iblandt dem, mener at se 'the writing on the wall'. I takt med at partivældet og den omsiggribende populistiske købmands- og opinionspolitik har taget over, har vi jo oplevet, at politikerne har fjernet sig mere og mere fra folket. En simpel fremskrivning resulterer i scenarier, hvor demokratiet de facto er afskaffet af en uskøn blanding af bureaukratisk embedsmandsvælde og elitær levebrødspolitik. Vi ser det allerede i Bruxelles, og spørgsmålene er mange:
Vil det gå op for flertallet?
Hvordan vil de reagere, hvis/når det sker?
Hvad vil reaktionen afføde?
Det ville være interessant at høre denne indsigtsfulde skribents tanker om dette!
+10.
Det er en af de bedste artikler jeg har læst længe på dansk. Den fortjener lidt mere arbejde og større udbreddelse. Jeg har længe krummet tæer over den forsimplede venstre-højre model som ikke engang holdt under den franske revolution.
Flere artikler fra Politik
Løgnens imperium misregerer landet
Udgivet for 3 timer og 33 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 06:33 til Boblere af Limfjord
Kilde: ekstrabladet.dk
Liberal Alliance er blevet socialistisk
Udgivet for 1 time og 36 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 08:45 til Boblere af HansJoachim
Skal staten favorisere skilsmisse?
Udgivet for 1 time og 28 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 09:31 til Boblere af Kjeld Flarup
Kilde: politiken.dk
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 15 timer og 41 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
Mubarak tror på ny revolution i Ægypten, hvis præsidenten bliver islamist !
Udgivet for 44 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 09:49 til Boblere af Medhat Khattab
Danske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 14 timer og 21 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 10 timer og 46 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 16 timer og 24 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 1 dag og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 10 timer og 46 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 10 timer og 46 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 1 dag, 1 time og 29 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 14 timer og 7 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
Kendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen, alle leder efter - Politiken.dk
Udgivet for 5 timer og 2 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 01:07 til Boblere af Jeppe Juhl
Kilde: politiken.dk
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 19 timer og 17 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 19 timer og 7 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
EU-strid kan udløse folkeafstemning
Udgivet for 2 timer og 51 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:17 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: jp.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 1 dag, 1 time og 1 minut siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 11 timer og 11 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 17 timer og 20 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
|
|
Bill O'Reilly Caught on Tape Smearing Occupy as Terrorists Tilføjet 25/05 23:26 af NickRohde |
| Flere videoer | |
|
Om Kasper Planeta Kepp "I det vidtstrakte moralske landskab mellem uvidenhed og rendyrket ondskab ligger en enorm gråzone, der ustandseligt betrædes, når dumheder... Se Kasper Planeta Kepps profil eller Følg Kasper Planeta Kepp |
Løgnens imperium misregerer landet 26/05 06:33 - 153 klik
Liberal Alliance er blevet socialistisk 26/05 08:45 - 137 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 106 klik
De rige får beskåret børnechecken 26/05 08:11 - 99 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 97 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 1044 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 516 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 470 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |
|
|
Bill O'Reilly Caught on Tape Smearing Occupy as Terrorists Tilføjet 25/05 23:26 af NickRohde |
| Flere videoer | |

Bookmarklet

