Smagsdommere vs eksperter

Ekspert og professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, går i dagens kronik i JP igennem de uskrevne regler, når forskere og eksperter udtal...

Ikke angivet Ikke angivet,

20/11/2014

Ekspert og professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, går i dagens kronik i JP igennem de uskrevne regler, når forskere og eksperter udtaler sig til medierne. Og han giver smæk til de mimoser blandt eksperterne/forskerne, der - når de formidler meninger i stedet for viden og får velfortjente hug for det - hyler op om "censur" og "ytringsfrihed".

Det er informativ læsning - og burde være tvangslæsning for typer som Malene Vind, Chris Holmsted og Lars Erslev Andersen, der konstant forveksler deres forskerrolle med en politikerrolle. Hvis de har politiske meninger, så er de velkommen til at stille op for et (rødt) parti og fremføre dem - men de skal ikke fremføre dem under dække af deres ekspert-autoritet.

Det er informativt for alle os andre på den måde, at vi også får et indblik i den måde, hvorpå journalister bruger eksperter. De bruger ikke eksperter for at få viden og nuancere - de bruger eksperter for at understøtte en bestemt vinkel. Kort sagt - de bruger eksperter for at promovere deres egne holdninger - ikke for at gøre os alle klogere.

Lidt citater fra kronikken (mine fremhævelser):

Jeg bliver ofte ringet op af journalister, hvor den første sætning lyder »har du en mening om«. Hertil svarende jeg med smil i stemmeføringen: »Ja – det har jeg, men endnu vigtigere, jeg ved faktisk også noget om emnet, jeg har en konkret viden«.

Det er langt fra altid, at det er det sidste, der efterspørges, fordi journalisten jo helst ikke vil have ødelagt en mulig artikel, hvor vinklingen allerede er en anden. I overført forstand kan jeg i bogstaveligste forstand undertiden høre, at journalisten taber interessen, når det er viden der strider mod den journalistisk valgte vinkling.

Nogle få forurettede forskere, som mener sig udsat for forfølgelse og gabestok, fordi de har deltaget i debatten, er blevet fundet frem. Deres udtalelser tyder på manglende selvransagelse og forståelse af den uskrevne regelbog for deltagelse i den offentlige debat.

Eksperternes rolle er ikke primært at tilkende mere eller mindre begrundede meninger. Det var faktisk dette, Fogh Rasmussen understregede i 2002-nytårstalen: »Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden, men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter« – men ingen gør sig jo ulejligheden med at læse den oprindelige tekst, men omtolker frit så det passer i deres kram og forudindtagne opfattelser, også forskere/eksperter.

Den første regel i bogen for eksperter er derfor: Pas på med meninger, men del rundelig ud af konkret viden og argumenteret vurdering – uanset mange journalisters manglende interesse herfor og tro på, at mening og vurdering er synonymer.

Den anden regel er: Udvis altid respekt for politikere/politiske partier, når der kommenteres – uanset placering på venstre/højre-skalaen. Det var her, at en kendt EU-ekspert forbrød sig mod de udskrevne regler. Hun tilkendegav klart en uvilje, hvis ikke foragt, over for Dansk Folkeparti.

Kilde: