Eller også har de bare udbredt lighedsbegrebet til at være lige forbrugsmuligheder.
SF (Astrid Krag siger det hver gang hun er i nærheden af en mikrofon) er også i gang med at problematisere ulighed i sundhed, så snart vil det være et krav at vi skal være lige raske, og når det så ikke kan lade sig gøre skal vi i stedet være lige syge.

Jeg kommer til at tænke på Karl von Clausewitz's gamle læresætning (i militær sammenhæng):

"The greatest enemy of a good plan is the dream of the perfekt plan"

Kan det mon tænkes at den største hindring for et godt samfund er drømmen om et perfekt samfund?

Konservatismen er anti-utopisk så det kan jeg vel kun svare ja til, men den er også evolutionær - små skridt.

Uden at forholde mig til resten af din tekst, så er det altså irriterende at du, som mange andre misfortolker "enhver er sin egen lykkes smed" på det groveste.

Det betyder *ikke* at enhver er sig selv nærmest og man skal være ligeglad med sin næste. Ordsproget handler blot om at mennesket bærer ansvaret for, og muligheden for at skabe, sin egen lykke. Det handler om at andre ikke kan skabe din lykke, men at det kan du kun selv. Der er også en antydning at tro på at mennesker kan forbedre deres lod i livet, og kan skabe et liv, der kan gøre dem lykkelige. Det er et positivt og optimistisk ordsprog. Det forholder sig slet ikke til om man hjælper sin næste eller ej.

På samme måde er "yde efter evne, nyde efter behov" også et på mange måder positivt ordsprog, selvom man er uenig i den ideologi, der ofte bruger mottoet.

-"I sig selv er en konklution som "derfor har liberalismen ingen etiske problemer ved uligheden!" jo en selvmodsigelse"
Den må du vist lige forklare. Der er vel ikke noget selvmodsigende i at liberalismen ikke har noget problem med ulighed.

Hvad skulle det gøre af forskel i forhold til liberalismens syn på ulighed at "den øgede industri er kommet"? Det har vel ikke rigtigt noget med hinanden at gøre?

-"Jeg mener strengt talt at det er en fejl-konklution"
Og jeg mener at du overhovedet ikke har argumenteret for din kritik og derfor næppe kan konkludere: "fejl-konklusion".

-"Desuden er der også forskel på 'om man har mulighed for at blive' eller 'om man er' – lige."
Ja. Men hvilken relevans har det?

-"og lige vilkår og løn "altså lighed" må vel være et mindste krav, eller mener du at lønnen helt selv skal regulere sig"
Selvfølgelig skal der være fri prisdannelse. Planøkonomi virker ikke. Mindsteløn giver arbejdsløshed. Det kan der vist ikke rigtigt være nogen tvivl om.

-"Og hvad gør man når et førende verdensfirma bare opkøber konkurrenterne eller sælger produkterne til underpris for at køre konkurrenterne i sænk, skaber det lighed?"
Så køber konkurrenterne til verdensfirmaet produkterne fra verdensfirmaet billigt og bliver ved indtil verdensfiormaet er gået konkurs. Eller forestiller du dig et verdensfirma, der er rigere end hele resten af verden? De der monopol myter, findes ikke rigtigt i virkeligheden. Det er der skrevet vidt og bredt om.

-"i den oprindelige liberalisme"
Hvad mener du her? 

-"tillader mig at lave denne reference fordi du selv henter fra den oprindelige socialisme"
Nu er forskellen jo at socialismen HAR eksisteret som system i mange lande. Det har liberalismen ikke.

-"Jeg mener ikke at liberalismen føre nogen form for lighed med sig"
Lighed for loven? Retssamfundets grundelement? Ring a bell?

-"men den giver grobund for udnyttelse af en masse folk"
Hvad er udnyttelse? Der er nok ingen liberale der vil bestride at arbejdsgiver og arbejdstager udnytter hinanden i videst muligt omfang... og til begges ultimative gevinst. Det skrev Adam Smith om i "An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations", for små 250 år siden.

-"hvad gøre man ikke for penge?"
Det er sandt nok. Men jeg tror at en stor del af grådigheden, som man typisk ser blandt folk der lever på overførselsindkomster og andre typer nas, vil blvie reduceret kraftigt, når det bliver indlysende for enhver at man selvfølgelig er nødt til først og fremmest at arbejde for sin egen overlevelse. At man ikke har nogen RET til andre menneskers liv og levned. Det burde være soleklart for alle, men jeg tror nok socialstaten har lullet mange i søvn.

Og jeg må give Peder ret i hans kritik af din besynderlige fortolkning af "enhver er sin egen lykkes smed".

Tak fordi at du stiller spørgsmålene. Jeg læste kun starten af indlægget og fattede hat af det. Men heldigvis er det ikke fordi jeg er dum, når en som dig heller ikke ser logikken :)

I den nye terminologi taler man om specielt lækre mennesker der fortjener mere...

Historisk har socialismen været imod indvandring. Man kan f.eks. se på socialdemokratiets holdning til roe polakkerne omkring år 1900. Og omkring 1970 var der også en betydelig rød modstand imod den tyrkiske indvandring (men da de blev gjort til sociale klienter, blev de pludseligt begejstrede for dem!)

Og så er patenter ikke noget som liberalister har opfundet og mange er direkte imod, spørg blot ovre på liberator.dk hvad de mener om intellektuel ejendomsret.

Og jo en handicappet får en fair chanche på lige linie med alle andre. At det så ikke synes fair må du bebrejde vorherre. Handicappede skærer det blot ud i pap at mennesker fra naturens side er blevet forsynet med forskellige evner.

Den ulighed må man bare acceptere for den er der ingen som kan fjerne. Men for en lighedsideologi bliver det jo et betændt problem at 5-10% af befolkningen aldrig bliver til noget særligt.

... og at mange aldrig bliver "presset" til at gøre forsøget. Der er jo mange som finder en fin niche, som endda kan give gode penge, når de bliver tvunget til at gøre forsøget. Også handicappede, eller folk med indlæringsproblemer.

Der er principlelt ikke noget galt i "den naturlige orden" sålænge den altså er naturlig... det er bare knap så kønt (og unaturligt) når man begynder at dyrke den...

Dem på liberator er anakister og ikke liberalister ?

Anarkisme er ogsaa en gren indenfor liberalismen. Mange anarkister mener at netop anarkismen er den eneste rigtige liberalisme, fordi det er det eneste 100% konsistente.

Jeg synes at anarko'er hører til i en kategori for sig selv fordi at de er tæt på at være 100% konsistente (man kan diskutere omkring abort og intellektuelle rettigheder, måske). De  går kun op i ejendomsret og forholder sig ikke til andet. Dermed mener jeg at de adskiller sig fra liberalister, som jeg vil mene altid går ind for en minimal stat, som tager sig af at beskytte ejendomsretten og evt. mere alt efter retning.

Jeg ved ikke om der er nogen konsensus om at jeg tager fejl. Men anarkoer er vel en ret lille gruppe så efter min mening er det fejlagtigt at pege på dem som værende styrende for hvad liberalisme er.

Jeg synes snarere at man kan sige at anarkoer er de ægte anarkister og at dem på venstrefløjen, som kalder sig, anarkister, burde finde et andet navn :)

Jeg vil påstå at anakisterne er de som genererer flest nye tanker indenfor det liberalistiske segment.

Og netop spørgsmålet om patenter og IP går ud over anakisternes lille gruppe.

Jeg er langt fra sikker på at patenter giver nogen mening set i et liberalistisk perspektiv. For mig at se så er det en form for positiv rettighed man giver.

Hvis man kun går ind for (fysisk) ejendomsret, så er det vel begrænset hvor mange nye tanker man kan frembringe ? Faktisk kan man hævde at det er "normale" liberalister, som har inkluderet det moderne fænomen "intellektuelle rettigheder", som en ny tanke, som anarkister afviser.

Intellektuelle rettigheder som begreb er flere hundrede år gammelt. Patenter er kendt helt tilbage fra antikken.

Men skal jeg i flæng nævne nogle nye tanker, så er der seasteading, freestate project, analyser af private veje o.s.v.

Der er nok at tage af når almindelige liberale skal finde nogle nye forslag, så kan man blot kigge nærmere på de analyser som anarkisterne har lavet.

Lidt på samme måde som man i 25 år brugte Fremskridtspartiets finanslovsforslag.

Jeg tror ikke det giver nogen mening at forsøge at finde ud af hvem der er mest liberale. Men det er sandt at anarko'er er klart mest konsekvente. Det er også derfor jeg selv hælder mest til den retning. Men det er ikke ensbetydende med at det er det bedste. Det virker bare bedst for mig og jeg anerkender til fulde at andre har andre ideer.

Men anarko'er anerkender jo netop også muligheden for en stat, sålænge denne er frivillig (hvormed, det muligvis ophører med at være en stat). Logisk set må enhver stat, jo være blevet dannet gennem at en række landejere, er gået sammen i et samfund, for at nyde godt af fællesskabets glæder. Dette kunne man sagtens gøre igen og stadig være helt i tråd med AnCap principperne. Man kunne skrive en reel kontrakt (i modsætning til de meget difuse og ofte selvmodsigende sociale kontrakter, som vi kender), hvori man skriver retningslinierne for fællesskabet og hvordan den ejendom man indtræder i fællesskabet med skal forvaltes. Der vil det være muligt og sandsynligt at ejeren til enhver tid kan melde sig ud af fællesskabet og få al sin egen ejendom med sig. Sandsynligvis med et rimeligt varsel til fællesskabet. Det er faktisk noget lignende man har i flere amerikanske stater, hvor der i forfatningen er en direkte opfordring til at gøre oprør imod et tyrannisk styre.

Selvom jeg vedkender mig til anarko grenen af liberalismen, så vil jeg egentlig gerne have en minimal stat. Problemet er at det for mig ikke er konsistent, at jeg stopper udbredelsen af frihed, når jeg selv er tilfreds. Det kunne jo sagtens tænkes at andre mennesker syntes at en minimalstat var krænkende og der kan jeg ikke tillade mig at lege dommer og sige at det må de bare leve med, eller at deres følelse af krænkelse er latterlig. Det er i mine øjne absolut identisk med socialdemokratiske udmeldinger til minarkister, fordi de er imod den store stærke stat. Jeg håber og tror dog at alle vil acceptere en minimalstat, hvis den bare er begrænset nok. Og når alle accepterer den må det jo være udtryk for frivillighed og så er det jo igrunden anarki.

Jeg kan ikke se at der kan være så mange andre universelle fællesanliggender, end ejendomsretten. Det er derfor at anarko'er udelukkende forholder sig til den. Kultur, skikke og sædvaner har altid fungeret ganske glimrende uanset hvormeget eller hvor lidt stat der var.

Jeg frygter ikke for kultur og sædvaner og det betyder i grunden meget lidt for mig. De eneste sædvaner jeg gerne ser opretholdt er ansvar og grundlæggende høflighed. Og de trives efter min mening bedst når man ikke ubetinget støttes af en stat. Altså når ens opførsel rent faktisk får konsekvenser.

Anarkoer vil til enhver tid hævde at alle dine handlinger har konsekvenser, stat eller ej. Og jeg tror du for temmeligt svært ved at anskueliggøre at det ikke skulle være tilfældet... med al respekt ;-).

Hvis du er uhøflig og/eller uansvarlig ift. noget der kommer mig ved vil jeg unægteligt lade dette influere på mine fremtidige "udvekslinger" med dig. Det rager ikke nødvendigvis andre mennesker. Men det kan selvfølgelig være at jeg tilhører et meningsfællesskab, som kollektivt vil tage anstød af din opførsel, således at dine handlinger vil betyde konsekvenser fra alle i dette fællesskab.

Den slags har vist været ganske velkendt siden tidens begyndelse og staten er jo i den sammenhæng en forholdsvis ny konstruktion.

Jeg tænker naturligvis i forhold til staten. Altså du kan som "ungdomshus bruger" smadre løs uden at det får nogen som helst konsekvenser. Var de finansieret af private godgørere, så ville den slags handlinger sandsynligvis blive straffet = ingen penge. I dag får du flere penge jo mere taberagtigt du opfører dig og jo flere fejldispositioner du begår.

Altså "taberfabrikkens" budskab.

Det er muligt at dert bare er mig der har mistet tråden, men ovenstående taler vel netop for et frit marked uden statslig regulering?

Som jeg ser det, vil der i et frit anarkistisk samfund, netop være den konsekvens og ansvarlighed for egne handlinger, som du ønsker. Det er staten der er synderen i eksemplet med ungdomshuset... udover tabervandalerne selv selvfølglig.

"Det er muligt at dert bare er mig der har mistet tråden, men ovenstående taler vel netop for et frit marked uden statslig regulering?"

Ja i høj grad.

Du aner jo ikke hvad du taler om

Det er vel nærmest endnu mere groteskt, at politikere tror de har ret til at beskatte til højre og venstre. Og specielt til "adfærdskorrigerende" korstog.

Bemærk at "den usynlige hånd" ikke siger at liberalismens samfund er perfekt, blot at alternativet risikerer at være en katastrofe.