Et historisk referat fra en høring i USA-kongressen i 1993 afslører, at regeringens officielle rapport om passiv rygning - EPA-1992 rapporten - ikke blev skrevet af uvildige videnskabsfolk, men af anti-tobaks aktivister i den offentlige sektor, hvis erklærede mål siden 1975 har været: At udrydde tobaksrygning i verden.
På høringen blev det dokumenteret, at aktivisterne udøvede manipulation, censur og misbrug af videnskaben. Det fremgik, at de havde presset forskere til falske konklusioner i rapporten, der blev præsenteret af miljøstyrelsen (Environmental Protection Agency - EPA) som ”en uvildig videnskabelig rapport om passiv rygning”. Rapporten er imidlertid alt andet end uvildig, viser hørings-referaterne.
Med EPA-rapporten blev passiv rygning for første gang rubriceret som et livsfarligt stof - et ”group A carcinogen” ligesom dieseludstødning og asbest. Det var første gang, der blev sat tal på passiv rygning-dødsfald: 3.000 amerikanere dør årligt af lungekræft iflg rapporten. Disse konklusioner er der imidlertid ingen videnskabelig dækning for, viser referaterne. Videnskaben kunne ikke dokumentere alvorlig sundhedsfare ved passiv rygning ud fra videnskabelige kriterier i 1993 - og kan heller ikke idag.
Rubriceringen som “kræftfremkalder” var imidlertid hjørnestenen i WHO’s masterplan til udryddelse af tobakken. Denne plan blev offentliggjort 18 år tidligere på en anti-tobaks konference på Hotel Waldorf Astoria i New York i 1975 af den daværende engelske WHO-direktør Sir George Godber, socialist, afholdsmand og fanatisk anti-ryger.
Læs hele artiklen her: Sådan gjorde de passiv rygning “farligt”
Sir George Godber erkendte på konferencen, at mange års forsøg på at overtale verdens rygere til at holde op med at ryge for deres egen skyld var slået fejl - derfor skulle rygerne nu “hjælpes” ved at gøre det klart, at de også skadede ikke-rygerne:
Rygning skulle fremover fremstilles i medierne som “en beskidt og anti-social handling”, som skadede ikke-rygerne - og dette budskab skulle ifølge Godber foregå som en del af folkesundhedsoplysningen til borgerne efter det mønster, man kendte fra det daværende Sovjetunionen.
For at trænge igennem med budskabet overfor verdens befolkning skulle tobaksindustrien dog først forbydes at reklamere for deres varer. Deres budskab var "falsk" og stod i vejen for WHO's "sande" budskab, mente Godber. Samtidig skulle WHO og resten af anti-tobakslobbyen lægge pres hårdt på regeringerne for at få dem til at indføre rygeforbud, sådan at rygning tilsidst kun måtte være tilladt privat.
Det langsigtede mål var udryddelsen af rygning i løbet af 25 år, sagde Godber på Hotel Waldorf Astoria. Denne masterplan har anti-tobakslobbyen fulgt lige siden 1975.
Straks efter konferencen gik lobbyen igang med at dele bevillinger ud til epidemiologiske undersøgelser for at skaffe statistisk evidens for, at rygerne skadede ikke-rygerne - den senere så kendte passiv rygning.
Det var imidlertid ikke nemt - for resultaterne var ikke i overensstemmelse med lobbyens forventninger: Passiv rygning var muligvis irriterende for ikke-rygere, men ikke nogen sundhedsfare, viste undersøgelserne. Et slagsmål med videnskaben forestod, inden EPA-rapporten var færdig …
Læs hele artiklen her: Sådan gjorde de passiv rygning “farligt”
