»Det liberale menneske« hed et indlæg af Asger Aamund i Perspektiv for nogle uger siden. En del mere filosofisk end det meste man ser og dejligt fri for efterløn og marginalskat. Vi beskæftiger os kort sagt med noget så sjældent diskuteret som principper. Men bliv hængende alligevel. For Asger Aamunds ærinde var såmænd bare i al engageret stilfærdighed at advare om, at vi står ved et afgørende valg mellem formynderstaten og det socialliberale samfund. Altså mellem på den ene side den passiverende kollektive tryghed og på den anden side ansvaret for egen tilværelse plus social solidaritet med andre borgere. Det rejser uvægerlig spørgsmålet om, hvad det er for mangler, vi skal gøre op med, og hvad det er for nogle principper, vi skal lægge til grund, hvis vi skal tilnærme os det socialliberale samfund. Først manglerne: Hvilke konsekvenser fik det at skabe den kollektive tryghed?