Stem på Alternativet

Jeg har læst Alternativets program

Ikke angivet Ikke angivet,

13/09/2014

Jeg har læst Alternativets program. Det er gode nyheder for alle dem der mener, at 99,999 % af jordens befolkning fuldstændig har misforstået tingenes tilstand, og som vil gøre noget ved det. En gruppe af ekstremt intelligente mennesker har fundet ud af, hvordan alting skal forandres, så verden bliver et meget bedre sted. Tusind års erfaring kan godt pakkes sammen. Alle bliver mere lykkelige, kreative og lige, og, ikke mindst, jordbunden får det bedre. Der bliver måske lidt mindre frihed, men det er i en god sags tjeneste, så det går nok.

Deres program er en bizar blanding af højstemte tanker og obskure detaljer. Se disse programpunkter:

”EU [skal] føre an i forhold til nødvendige globale reformer. Hvis EU tager føringen, er vi ikke i tvivl om, at andre lande vil følge med. EU har en enestående historisk mulighed for at lede menneskeheden, og det er vigtigt, at institutionen ikke svigter sine befolkninger i denne altafgørende stund.”
”Der er ikke længere behov for plantager med indførte nåletræsarter i Danmark. Behovet for træ fra nåleskov kan dækkes af import fra Sverige”.

Deres ambitioner er verdensomspændende:

Danmark skal være ”ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden.”
”Alternativet vil arbejde for at ændre reglerne og prioriteringerne i Verdens Handelsorganisation (WTO) og i EU, så bæredygtighed bliver topprioritet.”

Folket skal ledes nænsomt, men bestemt i den sande retning:

” Vi vil arbejde for at fremme tiltag, der gør det let for den enkelte borger og virksomhed at træffe de rigtige valg i forhold til at ændre vores ufrugtbare forbrugskultur.”

Eleverne i folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal ”på hvert klassetrin udvikle deres egen forretningsidé eller bæredygtige projekt, der gavner lokalsamfundet.” Projektet skal føres hele vejen fra “idé til virkelighed” Projektet skal vurderes for dets ”bæredygtighedspotentiale både økonomisk, socialt og miljømæssigt.” Det lyder tidskrævende, især hvis det skal ske på hvert klassetrin . Vi må håbe, at der også bliver tid til at lære noget faktuelt.

Hele vores tankesæt skal ændres:

"Et samfunds rigdom [skal] ikke defineres af materiel og økonomisk vækst, men i langt højere grad af kulturel, intellektuel og personlig vækst.”
Bruttonationalproduktet skal erstattes med et nyt ”vækstbegreb, der måler på trivsel og livsglæde såvel som graden af miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.”
"Den sociale opfindsomhed....skal forankres i den danske mentalitet, kultur og dannelsesproces."

Endelig er der punkter, der er til gavn for alle, og som ingen kan være uenige i:

Der skal indføres en ”basisydelse uden modkrav i stedet for kontanthjælp”

Og til sidst den om jordbunden:

"Jordbundens frugtbarhed [skal] øges"

Go full retard. Stem på Alternativet!

PS: fik jeg nævnt, at de også går ind for bæredygtighed?

Kilde: