Der kommer et tidspunkt, hvor det ikke længere er nok at sige: "Det går nok. Vi retter lige lidt på pensionsalderen, efterlønnen og sænker kvaliteten i den offentlige sektor, så sørger markedskræfterne for resten".
Åh ja, det går da fint. Eller gør det? Det er da kun hvis man accepterer, at internationale gældskriser, voksende arbejdsløshed og den værste sultkatastrofe nogensinde, er mindre forhindringer på vej mod lykkeland.
Hvornår går det op for politikerne, at landet - og verden for den sags skyld - står overfor en trussel mod vores levevis, der tåler sammenligning med Englands situation i begyndelse af 1940. Chamberlains samarbejdspolitik havde fejlet (det gik jo ikke nok), og landet formede en samlingsregering under ledelse af Winston Churchill. Han sagde i sin tiltrædelsestale
I have nothing to offer but blood, toil, tears and sweat.
og opsummerede i disse få ord, hvad det drejer sig om: Det kommer til at gør nas det her, der er ingen nemme løsninger, ingen sukker på pillen, men vi er alle i samme båd, så vi kan lige så godt arbejde sammen.
I slutningen af talen siger Churchill:
You ask, what is our aim? I can answer in one word: victory; victory at all costs, victory in spite of all terror, victory, however long and hard the road may be; for without victory, there is no survival.
Den danske politiker, der vil være lige så hudløs ærlig om Danmarks aktuelle situation, får min stemme.
