Stilstandspartiernes usolidaritet!

Regeringen, Dansk Folkeparti og Per Ørum Jørgensen har netop forhandlet Genopretningsplanen for dansk økonomi på plads

Mads_Wilki

29/05/2010

Regeringen, Dansk Folkeparti og Per Ørum Jørgensen har netop forhandlet Genopretningsplanen for dansk økonomi på plads. For at finde de krævede 24 milliarder kroner som EU kræver mente regeringspartierne åbenbart at man var nødt til at hæve skatten med 10 milliarder kroner. Man skal huske på at i Danmark udgør den offentlige sektor en større del af økonomien end i noget andet land. Så svaret fra den"borgerlige" regering er altså at man ikke kan finde disse penge uden at hæve skatten yderligere. VK-Regeringen var blevet givet den perfekte platform til at gennemføre kraftige effektiviseringer i den offentlige sektor men forspildte den på det groveste. Pinligt!

Liberal Alliance med Anders Samuelsen i spidsen har i dag fået en meningsmåling der giver dem 7 mandater hvis der var Folketingsvalg i dag. Kommentatorere påpeger at grunden er at Venstre og Konservative er i krise og at så snart de igen får fodfæste så forsvindervælgerne igen fra Liberal Alliance. Det bliver ikke tilfældet!
Min påstand er at progressive borgerlige og til en hvis grad også socialistiske vælgere er trætte af at vi skal skære ned på børn, syge og handicappede for at finansiere raske efterlønsmodtageres tur på golfbanen. Folk ser det er asocial politik at fastholde ordningen og straffer helt fortjent V og K for ikke at tage reformhandskerne på for alvor! 
Dagpengereformen hvor man halverer dagpengeperioden fra 4 til 2 år skal vi til gengælde hilse meget velkommen i Liberal Alliance. Regeringen kunne dog have løst rigtig mange af vores balanceproblemer ved samtidig at fjerne efterlønnen. Så havde de haft de 24 milliarder de skulle spare!

Så konklusionen er at man skulle have gået hårdere til den da man havde chancen for virkelig at reformere velfærdssamfundet i en krisetid. Vi glæder os til at Liberal Alliance får de afgørende mandater efter næste valg så VK-Regeringen ikke kan komme uden om at gøre det der skal fremtidssikre det danske velflærdssamfund.

Kilde: