Støt ytringsfriheden
Udgivet for 788 dage siden i Politik
Tilføjet 30/03 09:58 til Boblere af Mie Harder
Kilde: jp.dk
"Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet opfordrer i fællesskab til afskaffelse af blasfemi- og racismeparagraffen i straffeloven. Vi opfordrer Folketinget til at styrke ytringsfriheden ved at ophæve straffelovens § 140 og § 266b. Blasfemiparagraffen repræsenterer den værste arv fra tiden før oplysningen og grundloven, dengang staten undertrykte religionskritik og straffede alle, hvis opfattelse afveg fra statskirkens dogmer" skriver Jacob Mchangama og Lars Hedegaard i JP.
Fordi mange folk, som bakker op om en afskaffelse af racisme- og blasfemi-paragraffen, stadigvæk ønsker, at det skal være ulovligt at trykke en artikel, hvor det injurieres at Kian C. har voldtaget sin egen datter. Mange mennesker mener at injurie-loven er en ganske fin ting. Jeg er en af de mennesker.
Mange mennesker mener at injurie-loven er en ganske fin ting. Jeg er en af de mennesker.Med nutidens lette adgang til at korrigere fakta og latterliggøre løgnere, synes jeg at en lempelse ville være udmærket. Situationen i Danmark er dog slet ikke så pervers som i England og Wales...
Hvad er i øvrigt forskellen på 'defamation' og 'libel'? OSCE ønsker alle 'defamation'-love afskaffet.
Både på den politiske scene og angående debat om rå fakta, så er det ødelæggende for meningsdannelsen, når alle uden videre kan slippe afsted med at lyve.
Allerede nu synes jeg der er alt for lille opmærksomhed omkring faktuelle fejl i påstande i den politiske debat.
Vi borgerlige elsker at gøre grin med Vaklende Villy's plejehjemsbesøg, men lur mig, om ikke størstedelen af den røde vælgerskare forlængst har glemt, hvad der skete.
Når vi skal diskutere udlændingepolitiken, så er det også temmeligt uheldigt, hvis vi bruger al for megen tid på at diskutere selve tallene. Hvis det i højere grad var strafbart at lyve, så ville debatten hurtigt blive langt mere konstruktiv.
Det her har intet at gøre med skelnen mellem løgn og fakta.
Jeg kan forstå det hvis det bare handler om populistisk at bruge salamimetoden, hvor et lille fremskridt er nedre end ingenting.
Jeg har svært ved at se den principielle forskel i om du beskylder mig ved navn for incest eller eller du beskylder den gruppe jeg tilhører for at udøve incest.Det er der en del forskel på - især hvis beskyldningen kan opfattes som en trussel mod gruppen, hvilket kunne få folk til at begå selvtægt mod uskyldige.
I den individuelle sag handler det om, om det skal være strafbart at lyve. Det giver en vis mening, blot bevisbyrden er tilstrækkeligt stor. Den engelske model duer klart ikke.
At lyve er da ikke en krænkelse, medmindre der direkte er tale om en svindel med et tab til følge.
Ku Klux Klan hader også racismeparagraffer, men sinker i kjole og melsæk tager jeg ej alvorligt, ej heller Hedegaard, som forspilder enhver chance for at se det grimme i eksempelvis Pavens pædofili udsprunget af det katolske cølibat m.m.
Hedegaard, som forspilder enhver chance for at se det grimme i eksempelvis Pavens pædofili udsprunget af det katolske cølibat m.m.Vi kan ikke forvente, at Lars Hedegaard tager sig af alle problemer i verden :)
Et mere grundlæggende problem med § 266 b er imidlertid, at den etablerer et forbud mod kollektiv ærekrænkelse på grundlag af en diffus teori om grupperettigheder. Men grupper har jo per definition ingen rettigheder. Krænker forhånende eller nedværdigende udtalelser om en befolkningsgruppe alle gruppemedlemmer, eller kun nogle medlemmer? Hvis udtalelsen ved dens form kun er begrænset til nogle eller eller en ubestemmelig delmængde, kan det jo ikke hævdes at hele gruppen er blevet uretmæssigt krænket.
Hvis vi derfor overhovedet skal tage teorien om kollektive rettigheder alvorligt, må vi forudsætte, at udtalelsen faktisk og påviseligt krænker hele gruppen og ikke kun en ubestemmelig delmængde. Lars Hedegaard har ikke påstået, at alle muslimer begår incest, hvorfor udtalelsen heller ikke med sikkerhed er rettet mod hele gruppen. Hvis det han hævder er, at en uspecificeret delmængde af muslimske mænd begår disse overgreb, og vi hører om det hele tiden, er det jo ret beset et helt sandfærdigt udsagn, eller om ikke andet et udsagn om hvis sandfærdighed der kan herske begrundet tvivl, netop fordi det er umuligt at fastlå hvilken delmængde muslimske mænd mod hvilket det er rettet.
Men i lovens forstand er det slet ikke relevant, om udsagnet er sandt eller ej, for det som er strafbart efter § 266 b er forhånende og nedværdigende meddelelser, uanset om disse er sande eller ej. Så selv hvis det er muligt at føre sandhedsbevis, kan loven alligevel være overtrådt.
Før 1971 forbød lloven kun falske rygter og beskyldninger mod visse grupper, hvilket ud fra et ytringsfrihedssynspunkt er mindre odiøst, men som følge af Danmarks ratifikation af FNs konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, anbefalede Straffelovrådets udvalg i dets betænkning 553/1969 en betragtelig udvidelse af det strafbare område til visse ytringer, uanset om disse var sande eller ej.
Hvis (og det er jeg uenig i) at man har en rettighed til sit omdømme, så forsvinder den rettighed ikke ved at jeg på den ene eller anden måde indgår i en gruppe. Gruppens navn fungerer som proxy for mit navn og for alle andre medlemmers navne, og ligeledes vil gruppens omdømme være en del af mit omdømme, som jeg åbenbart skulle have en rettighed til.
En nedværdigende udtalelse mod en gruppe gør ikke at den påståede krænkelse bliver diffus i forhold til en nedværdigelse mod en person. Tværtimod, så er den påståede krænkelse mangedoblet i forhold til antallet af medlemmer af gruppen.
Er man tilhænger af §267, så må man også bakke op om §266b, hvis man vel at mærke er konsistent i sine holdninger. Jeg er ikke tilhænger af nogen af dem af samme grund.
Det er der en del forskel på - især hvis beskyldningen kan opfattes som en trussel mod gruppen, hvilket kunne få folk til at begå selvtægt mod uskyldige.</blockquote>
I så fald er det du hentyder til ikke helt ærekrænkelse men tilskyndelse til vold mod gruppen. Tilskyndelse til vold er allerede strafbar og kræver, at man forsætligt tilstræber at fremkalde vold eller hærværk, men er ikke realiseret ved at andre opfatter hadefuld tale som en ansporer eller moralsk legitimation af deres voldelige drifter.
Der er i ytringsfrihedens forstand forskel på at sige til nogen, at de skal dræbe medlemmer af en gruppe, og på at tilskynde dem til at hade gruppen. Det internationale tribunal for Rwanda har anlagt en meget snæver tolkning af direct and public incitement to genocide. I flere
sager fandt appelkamret, at hate sspeech mod Rwandas tutsier ikke udgjorde direct and public incitement to genocide, selvom at ytringerne samlet set bidrog til et hadefuldt klima før udbruddet af folkemordet.
Det er ret nødvendigt at sondre mellem hate speech, uanset dens grovhed, og direkte tilskyndelser til vold. For hvis staten kan gforbyde ytringer, bare fordi disse på lang sigt desensibiliserer folk til vold, er ladeporten åben for at magthaverne kan forbyde selv sandfærdig kritik af visse grupper.
Professor Henning Koch har udtalt, at selv sandheden kan forbydes, når den krænker visse minoriteter. Det bedre ytringsfrihedssynspunkt er det, som USAs højesteret formulerede i sagen Brandenburg v. Ohio (1969). Under den såkaldte Brandenburg-test kan ytrintger kun forbydes på grund af disses tilskyndelsesvirkning, når disse tilstræber at tilskynde til eller fremkalde umiddelbar lovløshed, og under omstændighederne er egnet til at tilskynde til eller fremkalde sådan lovløshed.
Der skal altså ikke blot være en hensigt til at tilskynde til vold eller anden lovløshed, men ytringen skal også under de konkrete omstændigheder være egnet til at fremkalde sådan lovløshed inden for en vis umiddelbar tid.
Det er kun betinget rigtigt, dersom du kan påvise, at en generel udtalelse om "gruppen" faktisk vedrører dig. Det er naturligvis ikke nok at påstå, at du føler dig krænket, for din subjektivt oplevede krænkelse kan jo være lige stor og dybtfølt, selvom at udtalelsen ved dens form kun sigter til "nogle" eller en uspecificeret delmængde gruppemedlemmer. Men blot fordi du føler edig krænket i dit dybtfølte gruppetilhørsforhold, bør det ikke give dig nogen ret til oprejsning, medmindre du kan påvise, at udtalelsen om gruppen faktisk personligt sigter til dig. Du kan selvfølgelig alternativt hævde, at en udtalelse uanset dens specifikke subjekturafgrænsning altid vedrører alle gruppemedlemmer, men det er en så vag associering at skaden jo netop bliver så diffus at det bliver umuligt at fastslå, at noget gruppemedlem er egnet til at lide nogen objektiv skade. Jeg er klar over, at dansk ret historisk har anerkendt at også den indre æresfølelse er et beskyttelsesværdigt retsgode, hvilket jeg finder meget tvivlsomt, men at udvide dette beskyttelseshensyn til at omfatte grupper på millioner medlemmer, hvis tilknytning ofte er af en ret varierende og diffus karakter, er at strække rækkevidden for det personlige omdømme for vidt.
"En nedværdigende udtalelse mod en gruppe gør ikke at den påståede krænkelse bliver diffus i forhold til en nedværdigelse mod en person. Tværtimod, så er den påståede krænkelse mangedoblet i forhold til antallet af medlemmer af gruppen."
Hvis udtalelsen udtrykkeligt er undergivet det forbehold, at den kun er møntet på nogle eller en uspecificeret delmængde af gruppens medlemmer, eller den blot er vag med hensyn til hvor mange og hvilke gruppemedlemmer den sigter til, er det ikke rimeligt at påstå, at "gruppen" som sådan eller nogle specifikke gruppemedlemmer er blevet krænket. Naturligvis kan du selv i det tilfælde hævde, at udtalelsen krænker gruppemedlemmerne, fordi de føler sig krænket på grund af den uberettigede association til andre gruppemedlemmer, som udtrykkeligt ligger inden for udtalelsens afgrænsning, men det er trodsalt ikke mere ærekrænkende for uskyldige muslimske mænd at fremhæve, at "nogle" (skyldige) muslimske mænd begår incest end det er for hæderlige socialister at fremhæve, at "nogle" socialister er nogle hykleriske møgsvin.
I øvrigt er § 266 b ikke blot en logisk udvidelse af et eksisterende forbud mod individuel ærekrænkelse men et politisk ladet forbud mod kollektiv ærekrænkelse af visse persongrupper på grund af visse selektive karakteristika. Hvis formålet med loven kun var at straffe kollektiv ærekrænkelse er loven klart underinklusiv, idet den ikke beskytter alle grupper lige meget men kun yder beskyttelse mod krænkelse på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro og seksuel orientering. Efter loven er det ikke strafbart at forhåne eller nedværdige persongrupper på grund af politisk overbevisning, formueforhold eller social klasse. Skal loven derfor kunne legitimeres som en logisk forlængelse af det eksisterende ærekrænkelsesforbud i § 267, må dens beskyttelse udvides til truende, forhånende eller nedværdigende meddelelser om alle grupper uanset arten af disses fælles identificerende karakteristika. Vil man ikke det, er det tværtimod blot et bevis for, at loven er et instrument til politisk repression. Bemærk også tillægsbestemmelsen om skærpelse af straffen, når forholdet har karakter af propagandavirksomhed med henblik på påvirkning af meningsdannelsen. I øvrigt er en sigtelse straffri efter § 267, hvis tiltalte kan føre sandhedsbevis. Men efter § 266 b er sandheden ikke afgørende.
Danmarks retstilstand fra 1939-1971 var forholdsvis liberal, idet det strafferetlige forbud var afgrænset til falske rygter og beskyldninger, men fra 1971 blev det udvidet til forhånende eller nedværdigende meddelelser, uanset om disse var sande eller ej. I 1995 blev skruen strammet endnu en omgang, idet det eksisterende forbud blev skærpet med en strafskærpelse i tilfælde af propagandavirksomhed.
Man kan opsummere historien således, at det fra 1939 til 1971 kun var strafbart at lyve, mens at det fra 1971 blev strafbart at fremføre upopulære værdidomme og moralske ræsonnementer om visse grupper.
Læser man Rigsadvokatens periodiske opsummering af retspraksis i sager om § 266 b, står det klart, at folk er blevet dømt for at fremsætte udtalelser, der ville have været helt lovlige, dersom de ikke havde udtalt sig om muslimer/jøder/sorte men om kommunister/kapitalister eller rødhårede. En anden afgrænsning i den indtil 1971 rådende retstilstand var desuden, at loven kun beskyttede danske borgere. Men efter den moderne § 266 b er det strafbart at forhåne en beskyttet persongruppe, uanset at der er tale om muslimer ii Pakistan eller bantuer i Afrika.
Selv hvis det kunne give mening at forbyde kollektive ærekrænkelser af grupper af den danske befolkning, kan jeg vanskeligt forstå, at det også skulle være strafbart at forhåne eller nedværdige en negerstamme i Afrika eller muslimer i Mellemøsten.
Det er kun betinget rigtigt, dersom du kan påvise, at en generel udtalelse om "gruppen" faktisk vedrører dig.
Taler vi om principper, så er det ligegyldigt om jeg er i stand til at påvise noget eller ej. Bevisbyrde og hvad har vi er bare en teknikalitet. Din diskussion omkring beskyttelse af grupper synes jeg ikke rammer plet, da det ikke er en gruppe, der beskyttes eller har rettigheder, men medlemmernes rettigheder. Man mister ikke sine individuelle rettigheder ved at indgå i en gruppe. Det er også den forståelse den amerikanske højesteret brugte, da de populært sagt dømte at virksomheders politiske ytringsfrihed ikke kan indskrænkes.
Spørgsmålet om man overhovedet kan blive krænket af en udtalelse der ikke hører under svindel er meget mere interessant. Mit svar er entydigt nej, det kan man ikke. Man ejer ikke sit omdømme, og derfor kan man ikke tale om en krænkelse.
Det er da meget muligt at §266b er underinklusiv, men det kan jeg ikke se skulle være belæg for at den ikke udspringer af samme princip som §267. Tværtimod synes jeg at det fint kan tolkes som om at lovgiverne godt kunne se det problemet i at være konsekvente når de går ud af en meget uheldig vej.
Mit ærinde er ikke at forsvare racisme paragraffen. Er folk ikke blevet svindlet, så kan folk bare (undskyld mit sprog) lukke røven - eller gøre brug af deres egen ytringsfrihed. §266b bruges helt klart som et politisk instrument til at undertrykke ytringsfrihed, men det gør §267 så sandelig også selvom den ikke er særlig anvendelig i stor skala.
Det er ikke rigtigt. Bevisbyrdereglers formål er at indsnævre lovens faktiske anvendelsesområde til sager, hvor der faktisk er et påviseligt offer. Hvis der gælder en bevisbyrderegel om, at en ærekrænkende sigtelse skal være rettet mod sagsøgeren a, er det ikke blot en teknikalitet, om b og c også kan påtale ærekrænkelsen af a, eller om staten kan påtale sagen på vegne af alle samfundsmedlemmer 1000 år efter den mulige ærekrænkelses fremsættelse. Da et forbud mod ærekrænkelse er et indgreb i den materielle ytringsfrihed, er det vigtigt, at der gælder nogle regler, der afgrænser muligheden for statuering af ansvar til de tilfælde, i hvilke ærekrænkelsen påviseligt krænker et konkret offer. For i modsat fald bliver ærekrænkelse blot en ladeport gennem hvilken staten kan udøve en hvilken som helst censur af alle ytringer, der indirekte er egnet til at krænke nogens ære, uanset om den krænkede er en afdød profet, William Shakespeare eller Harald Blåtand. Hvis bevisbyrdereglen ikke kræver, at kun pden krænkede selv eller dennes påviselige efterkommer kan påtale ærekrænkelsen, men giver enhver mulighed for at retsforfølge ærekrænkelse af harald Blåtand tusind år efter kongens død, medfører det en afskrækkelsesvirkning på ytringsfrihedens udøvelse.
"Din diskussion omkring beskyttelse af grupper synes jeg ikke rammer plet, da det ikke er en gruppe, der beskyttes eller har rettigheder, men medlemmernes rettigheder. Man mister ikke sine individuelle rettigheder ved at indgå i en gruppe. Det er også den forståelse den amerikanske højesteret brugte, da de populært sagt dømte at virksomheders politiske ytringsfrihed ikke kan indskrænkes."
Men spørgsmålet er jo, om personen overhovedet i første omgang hbar nogen anerkendelsesværdige rettigheder i kraft af sit medlemsskab af en gruppe. Det er højest tvivlsomt i forhold til den beskyttede subjektur i § 266 b. Din reference til USAs højesterets kendelse om virksomheders ytringsfrihed er malplaceret, fordi virksomheder modsat store befolkningsgrupper eksisterer som entiteter med juridiske rettigheder og et veldefineret ansvar fastlagt af landets selskabslovgivning. Ingen af de efter § 266 b beskyttede kollektiver er organiseret med en officiel repræsentation efter samme princip som de korporationer højesteret fandt var beskyttet af First Amendment.
"Taler vi om principper, så er det ligegyldigt om jeg er i stand til at påvise noget eller ej. Bevisbyrde og hvad har vi er bare en teknikalitet."
Det er ikke rigtigt. Bevisbyrdereglers formål er at indsnævre lovens faktiske anvendelsesområde til sager, hvor der faktisk er et påviseligt offer.
Det er sort snak. Hvis jeg ikke behøver bevise noget, så er det ganske ligegyldigt om jeg kan bevise det eller ej. Principperne i ytringsfriheden bør ikke være et spørgsmål om bevisbyrde, men om principper.
Da et forbud mod ærekrænkelse er et indgreb i den materielle ytringsfrihed, er det vigtigt, at der gælder nogle regler, der afgrænser muligheden for statuering af ansvar til de tilfælde, i hvilke ærekrænkelsen påviseligt krænker et konkret offer.
Netop fordi ærekrænkelse er et indgreb i ytringsfriheden, skal æreskrænkelse ikke forbydes eller begrænses. Eftersom man ikke ejer sit omdømme, så er det i det hele taget forkert at tale om en krænkelse, for det er det ikke.
Hvis du kan give et eksempel på en faktisk krænkelse som §267 beskytter imod, hvor der ikke er tale om svindel, så er jeg meget interesseret.
Flere artikler fra Politik
Løgnens imperium misregerer landet
Udgivet for 4 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 06:33 til Boblere af Limfjord
Kilde: ekstrabladet.dk
Liberal Alliance er blevet socialistisk
Udgivet for 2 timer og 8 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 08:45 til Boblere af HansJoachim
Skal staten favorisere skilsmisse?
Udgivet for 1 time og 59 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 09:31 til Boblere af Kjeld Flarup
Kilde: politiken.dk
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 16 timer og 13 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
Mubarak tror på ny revolution i Ægypten, hvis præsidenten bliver islamist !
Udgivet for 1 time og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 09:49 til Boblere af Medhat Khattab
Danske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 14 timer og 53 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 16 timer og 56 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 11 timer og 17 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 1 dag, 1 time og 9 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 11 timer og 17 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 11 timer og 17 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 1 dag, 2 timer og 1 minut siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 14 timer og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
Kendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen, alle leder efter - Politiken.dk
Udgivet for 5 timer og 34 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 01:07 til Boblere af Jeppe Juhl
Kilde: politiken.dk
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 19 timer og 48 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 19 timer og 39 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
EU-strid kan udløse folkeafstemning
Udgivet for 3 timer og 22 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:17 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: jp.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 1 dag, 1 time og 33 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 11 timer og 42 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 17 timer og 51 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
|
|
Bill O'Reilly Caught on Tape Smearing Occupy as Terrorists Tilføjet 25/05 23:26 af NickRohde |
| Flere videoer | |
|
Om Mie Harder Cand.merc., ph.d. i ledelse fra CBS, klummeskribent i Jyllands-Posten og Børsen, tidl. Groft sagt skribent i Berlingske. Se Mie Harders profil eller Følg Mie Harder |
Løgnens imperium misregerer landet 26/05 06:33 - 153 klik
Liberal Alliance er blevet socialistisk 26/05 08:45 - 137 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 106 klik
De rige får beskåret børnechecken 26/05 08:11 - 99 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 97 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 1044 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 516 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 470 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |
|
|
Bill O'Reilly Caught on Tape Smearing Occupy as Terrorists Tilføjet 25/05 23:26 af NickRohde |
| Flere videoer | |

Bookmarklet

