"Støtteordninger skævvrider samfundet" - interview med Laura Lindahl om det danske EU-formandskab

Af Simon Espersen, 180Grader

Simon Espersen,

15/08/2011

Af Simon Espersen, 180Grader.dk

Danmark er med i den aktuelle formandstrio, der overtog formandskabet for EU den 1. juli. Udover Danmark omfatter trioen Polen og Cypern, hvor Polen så er  formandsland frem til 1. januar. Danmark overtager derefter lederrollen frem til den 1. juli 2012.

Trioen har bekendtgjort at den har valgt at prioritere den økonomiske vækst som sit hovedmål i de 18 måneder . Det fremgår af trioens arbejdsprogram.
 
Programmet har tre hovedoverskrifter: “European integration as the source of growth”, “Secure Europe”, and “Europe benefiting from openness”. Det fulde program er på 95 sider.
 
Og vækst virker som et passende tema al den stund, at man forventer en vækst på under 2 procent i 2012. Denne beherskede vækst i EU kalder EU-kommisionen imidlertid for "stabil vækst".
Samtidig ligger arbejdsløsheden for hele EU-regionen på omkring 10 procent.

Folketingskandidat for Liberal Alliance, Laura Lindahl, der af mange forventes at komme i Folketinget, hvis partiet får mere end ét mandat i Københavns storkreds, er en af de kandidater, der har økonomisk vækst og afregulering som sine mærkesager.

Lindahl , der til daglig studerer cand. merc (filosofi) på Copenhagen Business School, er netop hjemvendt fra et ugelangt seminar i østrigsk økonomi på Ludwig von Mises Institute  i Alabama (USA). Instituttet beskæftiger sig blandt andet med klassisk liberalisme, libertariansk politisk teori samt de forsknings- og undervisningsmæssige aktiviteter, der tager udgangspunkt i den østrigske økonomiske skole .  180grader kontaktede hende for at høre, om hun mener, at EU-formandskabet har udstukket den rette kurs for væksten i Europa.


Tror du at tiltagene i formandsprogrammet, sådan som de er skitseret,  vil skabe vækst? Hvilken effekt - om nogen - vil de efter din mening have?

"Jeg mener ikke at der i formandsprogrammet reelt formuleres tiltag der har sit udspring i økonomisk vækst. Meget af det man kan læse er, som man også kan læse i danske partiers vækst-udspil, symbolsk populisme, som en stor del af befolkningen æder ukritisk, men som ikke løser de udfordringer vi står overfor. Vækst handler for mig om at skabe de bedste rammebetingelser for erhvervslivet, og dette gøres politisk i Danmark ved at sænke skatterne, fjerne barrierer for konkurrence, fremme åbne markeder, afregulere, afbureaukratisere og privatisere. I andre lande i EU står de overfor andre udfordringer. "

Kan du give centrale eksempler på tiltag i programmet, som Liberal Alliance er modstandere af?

"Liberal Alliance mener ikke den danske stat skal blande sig i private anliggender som fx tobaksrygning, og således ønsker vi naturligvis heller ikke at et EU skal gå ind i den slags sager. LA deler ambitionen om at skabe et fælles europæisk marked med fri bevægelighed for ideer, varer, kapital, arbejdskraft og tjenesteydelser, men ikke et samarbejde om yderligere detailregulering. "

Kulturelt lederskab

I teorien burde et formandskabs fokus på vækst, betyde at man kunne sætte en politisk dagsorden, der reelt gjorde en forskel, eftersom det ifølge EU-oplysningen  "er formandskabet, som er drivkraften i EU-samarbejdet, sætter dagsordenen og bestemmer, hvilke emner der skal prioriteres."
 
EU-formandsskabets lange program giver et interessant indblik i, hvilket uafgrænset politisk instrument de politiske beslutningstagere med rette ser EU. Vækst bliver ganske kompliceret, når det kommer igennem den europæiske og akademiske sprogmølle.
 
Eksempelvis ser man det som en afgørende politisk opgave i formandsperioden at skabe "sammenhængskraft" (cohesion).  Andetsteds taler man om "cultural governance" (s. 12), der vel kan oversættes til "kulturelt lederskab" (altså fra EUs side).  Væksten skal tydeligvis kvalificeres.

Bør EU og EU's formandskab påtage sig et kulturelt lederskab overfor for EU's borgere?

 

"Nej, det giver absolut ingen mening, at man kan læse, at en afgørende politisk opgave er at skabe sammenhængskræft eller et kulturelt lederskab. Min holdning er ikke anderledes når det kommer til kultur, hvad end det er EU eller Staten Danmark, der mener at skulle diktere hvad kultur er. Kultur er ikke et politisk anliggende! At EU bruger 400 mio euro i perioden 2007 – 2013 på kulturprogrammet, hvis formål er et fremme kendskab til kulturgenstande af europæisk betydning, fremme mobilitet mellem kulturelle sektorer og stimulere dialog på tværs, er for mig at se penge ud af vinduet. "


Bør uddannelsespolitikken være et europæisk anliggende?

 

"Uddannelsespolitik er et bredt spektrum og der er stor forskel på folkeskole og universiteterne. Jeg mener dog ikke, at uddannelsespolitik uagtet niveau skal være et europæisk anliggende, men erfaringsudveksling på alle niveauer er en god ide. På universitetsniveau mener jeg man med fordel kan have gode samarbejdsaftaler på tværs i EU, så man sikrer at uddannelsesniveauet i EU forbliver højt – dette behøver dog ikke at ske via EU."

Kvalificeret vækst

Hvad angår klima- og miljø er det interessant at man i EU er ved at blive bevidst omkring omkostninger ved klimapolitikken for den økonomiske vækst. Man skriver således at "Effektiviteten og tilstrækkeligheden ved EU's nuværende forpligtelse til en reduktion af drivhusgasser frem til 2020 og muligheden for at bevæge sig i retning mod en mere ambitiøs forpligelse vil blive taget op i lyset af internationale forhandlinger samt analysen af økonomiske udviklinger i EU. " (s. 63)

Et andet tankevækkende EU-ord i formandsskabets program er ""gender mainstreaming", der handler om at man fra politisk side ikke blot vil skabe lige vilkår for mænd og kvinder, men også har et mål for mænd og kvinders aktivitet på arbejdsmarkedet. Således ønsker man at 75 procent af mænd og kvinder skal være aktive på arbejdsmarkedet (s. 31).  Altså endnu et eksempel på styret og kvalificeret vækst.

Giver det mening at kvalificere målene for vækst sådan som formandskabet gør det. De taler således om at væksten skal være ”inkluderende”, ”bæredygtig”, ”smart” og vil blandt andet fokusere på støtteordninger og indsatsen på high-tech samt  små og mellemstore virksomheder?
 
”Nej, det er nonsens at kvalificere mål for vækst på den måde og det er for mig at se et stort problem i hele vækstdebatten, at man forsøger at indlejre moralske spørgsmål i hvad der skal handle om økonomi. Debatten bliver diffus hvis man forsøger at inddrage en række begreber som ”inkluderende”, idet det kræver en specificering af hvad dette begreb betyder – og mange af de begreber man forsøger at indlejre i debatten, kan for mig at se være direkte modstridende ønsket om vækst. Man er således nødt til at konkretisere vækst-begrebet, da det er nødt til at være klart, hvad outputtet af væksten skal være. Skal outputtet være at vi skal skabe monetær velstand i samfundet, er det klart, at vækst i det offentlige ikke er optimalt, da dette koster samfundet flere penge; det er således centralt at det defineres hvad målet med væksten er, for at det overhovedet er muligt at overveje hvilke initiativer der vil virke. ”

LO og DI kræver støtteordninger

Rent faktisk bruges en meget stor del af program-teksten ikke på forslag til vækst, hvis man mener økonomisk vækst men på en række andre emner herunder alkoholpolitik, fattigdomsbekæmpelse, ældrepolitik, tobakspolitik, politikken over for gravide på arbejdsmarkedet, klima og miljø, forbrugerbeskyttelse, etnisk ligestilling,  fødevarer, det europæiske rumprogram, skovdrift. mv. - En enkelt undtagelse, hvor man vil overlade alle beslutningerne til medlemslandene og ikke gøre noget aktivt -  er hvad angår GMO'er.

At fokus fra formandskabets og dermed også den danske regerings side er på støtteordninger og offentlige investeringer passer tydeligvis også flere af de danske organisationer:
 
I Dansk Industri siger europapolitisk chef Sinne Conan at, "øgede midler til forskning, innovation og infrastruktur på energi, IKT og transportområderne er helt centrale" for at skabe vækst i Europa.. Men her udtrykker man dog også  bekymring over EU-skatter.
 
Tilsvarende ønsker man i LO at formandsskabet presser på for at der sættes gang i de enkelte landes offentlige investeringer samt at man håndhæver en maksimal ugentlig arbejdstid for at få flere og navnlig de unge ind på arbejdsmarkedet.

Er du enig i at flere støtteordninger er undværlige for væksten i Europa sådan som programmet udtrykker det og DI og LO bakker op om?  [jf. programmet hvor man skriver at: "Future economic success will not be possible without increasing investments in research and innovation, education and training." s.10]
 
"Politisk at ville stimulere vækst gennem støtteordninger, er en meget dyr løsning, helt unødvendig og direkte skadelig for markedet. Støtteordninger er IKKE uundværlige for vækst, tværtimod skævvrider de vores samfund og skader konkurrenceevnen som er central når vi taler vækst. Den bedste erhvervspolitik består i at sikre rammebetingelserne. Vi er nødt til at tage opgør med lommepenge-samfundet og erkende at det frie marked er det absolut bedste grundlag for et effektivt marked i vækst."

Hvad er efter din mening mest afgørende for at skabe vækst i EU? Og hvad er EU's største udfordring, når det gælder vækst og beskæftigelse?

 

- "Fokus skal være på at begrænse politikernes “initiativer” og overlade mest muligt til markedet. I de nordeuropæiske lande er det åbenlyst, at der er behov for at sænke personskatterne, i alle de store lande er der et stort behov for at sænke selskabsskatterne, og specielt i de sydeuropæiske og latinske lande er der et stort behov for at gennemføre pensionsreformer og reformer af arbejdsmarkederne for at afhjælpe deres strukturproblemer. Langt hen af vejen går en vækstpolitik ud på at implementere Liberal Alliances vækstpolitik i hele Europa."

"En af de store udfordringer i EU når det gælder vækst og beskæftigelse er, at den europæiske gældskrise har udviklet sig til en trussel mod euroen og således mod finansiel og makroøkonomisk stabilitet.  Overordnet kan man konstatere, at de nu gældende regler for Stabilitets- og vækstpagten (SVP) ikke er tilstrækkelige til at hindre gældskriser, og dette er af afgørende betydning for erhvervslivets rammebetingelser, idet det er helt centralt,at der er finansiel og makroøkonomisk stabilitet. Et forslag kunne konkret være, at det danske formandskab tog initiativ til en reform af SVP; en reform der skulle sikre finansiel og makroøkonomisk stabilitet ved at pålægge landene bindende grænser for gæld og underskud med trussel om udsmidning af eurosamarbejdet ved overtrædelse. Dette ville være et forsøg på at hindre gældsproblemer i at opstå, og som minimum hindre, at enkelte landes finanspolitiske uansvarlighed ikke påføres øvrige EU-lande. Når det er sagt, synes jeg det er bemærkelsesværdigt, at det er de europæiske velfærdsstater, der har spillet fallit både i forhold til gældskrise og i forhold til manglende vækst og incitamenter."

Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.

Kilde: