I morgen er det Store Bededag. Jeg har længe undret mig over, at dén dag ikke bliver brugt til at samle alle os, der bor i Danmark. Dagen kunne være en dansk udgave af den amerikanske Thanksgiving: en dag, hvor alle - uanset religion eller politisk tilhørsforhold - husker på os selv, hinanden og hvorfor vi er, hvor og hvordan vi er. Det er jo ikke en religiøs dag med rod i biblen eller anden hellig skrift.
Vi er et lille land (og riget fattes penge); derfor er det godt, at det traditionelle Store Bededags traktement er begrænset til varme hveder med ost, honning og marmelade serveret med the eller kaffe. Det er på enhver måde overkommeligt, og alle kan være med.
Selvfølgelig skal Store Bededag ikke afskaffes, som socialisterne gerne vil. Udbred den tværtimod til alle i landet, så vi kan få fællesskabet tilbage. Og det skal være fællesskab, ikke solidaritet. Er man solidarisk, er det den store, der hjælper den lille - i fællesskabet forventes enhver at bidrage, med hvad man kan.
