Medicinal-statens krig mod de fattige: - I anti-rygelobbyens mønsterland Irland tales der nu åbent om, at den høje cigaretafgift tvinger de fattigste borgere til at undvære madvarer for fortsat at have råd til de dyre cigaretter. Det skriver The Irish Times.
Alligevel forsvarer sundhedsmyndighederne afgiftspolitikken, fordi det er "vigtigt, at de fattige holder op med at ryge af hensyn til deres "sundhed".
Sagen demonstrerer endnu en uforudset, negativ konsekvens ved sundhedsformynderiet: Staten nægter folk retten til selv at bestemme, hvad de vil putte i munden med argumentet "sundhed" - og presser dem derefter længere ud i fattigdom for at nå dette mål.
Bliver de fattigste borgere mon "sundere" af at blive fattigere? Bliver de sundere af at sulte? Næppe.
Det er nu klart observeret i virkelighedens verden, at cigaretter er det sidste, mange rygere vælger at skære ned på, når de får færre penge mellem hænderne. De dropper i stedet fødevarer & andre forbrugsgoder for fortsat at have råd til smøgerne.
Otte års højere cigaretafgifter førte ikke til færre rygere i EU
Dette har de anti-rygende myndigheder overset. Akademikere, der oftest intet aner om rygning, ved givetvis ikke, at cigaretten nedsætter sult - mens fødevarer ikke nedsætter trangen til cigaretter.
Men ikke nok med, at de fattigere bliver fattigere. Detailhandelen rammes også, fordi rygere bruger færre penge på andre ting end cigaretter, fx. fødevarerne. De høje afgifter er med andre ord med til at holde væksten i de private erhverv nede, så hele samfundet bliver fattigere.
Fænomenet er demonstreret i nye undersøgelser, som i Danmark fornylig blev trukket frem af økonom Christian Bjørnskov i en artikel i dagbladet Børsen:
Økonom: Virker anti-rygepolitikken overhovedet?
Bjørnskov henviser til nye internationale studier, der viser at rygeforbud og øgede cigaretafgifter ikke har den påståede sundhedseffekt. I stedet holder formynderi-politikken økonomien nede, fordi rygerne reducerer køb af andre varer. Den nedsætter samtidig rygernes tilfredshed med livet - deres "life satisfaction" - mens staten får lidt ekstra i kassen ...
Høje cigaretafgifter er lobbyet igennem af medicinalgiganterne
Ideen om sundhedsafgifter som metode til at tvinge folk til ryge-afholdenhed stammer fra verdens rigeste selskaber - de globale medicinalgiganter, Pfizer, GlaxoSmithKline, Novartis og Johnson & Johnson, som alle har en stærk interesse i øgede cigaretafgifter.
Medicinalgiganterne øger nemlig prisen på deres egne nikotinprodukter, hver gang cigaretpriserne stiger. Så snart medicinal-lobbyisterne har fået en ny runde cigaretafgifter lobbyet igennem på Borgen, hæver de prompte prisen på Nicorette & Nicotinell:
Politikere bøjer sig for medicinal-lobbyister
Det er også medicinalselskaberne, der har skabt evidensen for, at høje cigaretafgifter fører til færre rygere. Nicorette-ejerne i medicinalfonden Robert Wood Johnson Foundation har gennem 20 år brugt et trecifret $ mill beløb på at få skrevet artikler, der anbefaler rygeforbud & øget cigaretafgift som midler til at ”hjælpe” rygerne og knuse ”tobaksepidemien” [1 - 2].
Det gælder især artikler af medicinal-økonomen Frank Chaloupka fra University of Illinois. Han er ifølge Johnson-fonden den mand, der - for fondens penge - har skabt argumentet for, at øgede cigaretafgifter reducerer rygning [3] - og det er altid Chaloupkas artikler, der henvises til, når sundhedsmyndighederne skal begrunde nye forslag om øgede cigaretafgifter.
Det har imidlertid været meget vanskeligt at finde beviser for, at øgede cigaretafgifter fører til mindre rygning i virkelighedens verden.
Klarlund & forbudslobbyen tog fejl igen: Øget cigaretafgift dæmper ikke rygning
Sundhedsformynderi er anti-Robin Hood politik
De høje cigaretafgifter er decideret anti-Robin Hood politik: Man tager fra de fattige og giver til de rige, globale koorporationer. I sundhedens navn ...
Det bliver stadig sværere at forstå, hvordan danske politikere kan støtte denne politik. De hævder jo at ville hjælpe de fattige - i stedet hjælper man de multinationale medicinalgiganter med at plukke folk yderligere.
Og samtidig ødelægger man tilværelsen for sine egne vælgere ved at presse dem længere ud i fattigdom ... et billede på sundhedsformynderi i velfærdsstaten anno 2013.
