Kære Anders Samuelsen

Torben har kritiseret udspillet - du skynder dig at gå efter manden. Du burde have streget den første linje.

Jamen de synes jeg da er en god idé. Hvor står der at de ikke skal det?

Ahh Hr. Samuelsen. Hvis det ikke står der udtrykkeligt, hvordan skal man så vide det? Det er altså ikke noget man kan tænke sig til på baggrund af dagens Danmark.

Det giver da ingen mening at lægge et budget for en skole, slippe skolen fri og hvis forældrene så flygter, så alligevel fastholde samme budget.

Det er vi da enige i, men der er da masser af ting hvor folk flygter, og der stadig bliver tilført penge. Se bare på SKAT ;-)

Torben: Lærerne er dumme, det er det der er problemet.

Det er jo ikke det han skriver, Hr. Samuelsen. Han skriver at det faglige niveau er _et_ af problemerne, og et andet er incitamentsstrukturen. Intet sted skriver han at det deres intelligens der er problemet.

Torben: Kun gennem krav om standardiserede obligatoriske test kan vi sikre kvalitet og at forældre har et oplyst grundlag at vælge på.

Det er ingen faktuelt forkert, Hr. Samuelsen. Torben skriver specifikt "..at vurdere skolens faglige niveau" - altså udelukkende det faglige aspekt. Det er en kæmpe stråmand at stille op, at det skulle være det eneste parameter forældre skulle vælge efter.

Hvis pengene-følger-barnet rent faktisk er en del af forslaget er I nok ikke så langt fra hinanden som begges indlæg giver udtryk for.

Venlig hilsen

Michael Kastberg

Medlem LA

Er du bange for forskellighed, Torben? Er du i virkeligheden uliberal?

LOL, er du bange Torben.... Hvad er du bange.... min far er mere liberal end din far....

Hæv det nu over børnehaveniveau.

Jeg må indrømme, at jeg (med undtagelse af første linje) er rørende enig.

Hvorfor bliver det her indlæg stemt ned? Det er da lækkert, at AS gider tage sig tid til at svare på Torben MPs kritik.

Anders: Er du bange for forskellighed, Torben? Er du i virkeligheden uliberal?

Jammen hvad sker der dog lige? Det er jo som Amdi der er igang med et forhør af sine trælle:

Amdi: Er du bange for forskellighed, Torben? Er du i virkeligheden usolidarisk? Prøv lige at tage stilling til det?

Eller er det noget fra Zappa? Det er i hvert fald bizart.



Kære Anders - Hvis du har tid og lyst, vil jeg blive glad for et svar, men ellers håber jeg, du læser dette og overvejer det. Her er mine korte kommentarer til dit indlæg, som jeg synes er vigtigt, fordi det er det første famlende forsøg på at danne en konsistent liberal undervisningspolitik:

Ad (1)

Om pengene følger eleven eller ej er vel en strid om ord? I mener vel begge, at budgettet tilordnes per taxameter for indskrevne elever, og at dette justeres efter antal elever, så pengene i praksis følger eleverne og dermed øger det frie skolevalg og skoleskift, også på tværs af kommunegrænser, og stærk konkurrence også intra-kommunalt?

Ad (2)

Hvad kommer det til at koste statskassen at uddanne lærere på universitetet? Har I regnet på det?

Ad (3) Jeg har svært ved at se, hvorfor der ikke skal være sammenlignelige, nationale tests, om ikke andet, så ved offentliggjorte karaktergennemsnit for afgangsprøverne. Som Torben nævner, er det da vigtigt - endda afgørende - information i vurderingen af en skole, og vil medvirke stærkt til konkurrencen. Hvilken information synes du ellers, er lige så præcis og afgørende som karaktergennemsnit i vurderingen af en skole? At forhindre forældrene i at opnå denne information virker ikke meningsfuldt, synes jeg.

Tests er jo (som Torben siger) afgørende information i markedet, der ikke kan opnås ved at stå og interviewe en lærer på introduktionsdagen, og dermed netop ikke uliberale krav der "trykker" skolerne. Derudover behøver disse tests jo ikke blive udarbejdet af en eller to gamle nisser i undervisningsministeriet, men kunne laves af private konsulentfirmaer, lærerorganisationer og gymnasier i fællesskab, gerne i flere varianter.

Sidst vil jeg gerne stille et ikke-relateret, men - synes jeg efterhånden - vigtigt spørgsmål:

Hvor pokker er alle LAs (spids)kandidater henne? (fraset OBO og Joachim?)

Kære Anders Samuelsen

Nu har jeg læst hele udspillet (før havde jeg kun mediernes udlægning), og jeg vælger at fastholde mine synspunkter.

Skolens formål

- fagligt dygtige ok,

- kreative (hvordan underviser man børn i det? Der tænkes vel næppe på fingermaling?)

- mangfoldighed - hvad tænkes der her på? fraværet af skoleuniformer?

- foreningsarbejde?! Er det nu en kerneopgave for folkeskolen?

Burde der ikke i langt højere grad i formålsbeskrivelsen være langt vægt på at udstyre den enkelte elev med basal færdigheder der gøre dem i stand til at læse, skrive og regne så de som minimum kan klare elementere dagligdags udfordringer?

Hvis du i supermarkedet ikke kan regne ud om kasseassistenten har givet dig korrekte byttepenge kan du være nok så kreativt enfoldig mangfoldig, men du ender med at blive snydt før eller siden.  :)

I øvrigt er der vel stadig en officiel eksamen efter 9. klasse - det må da vel også på et eller andet niveau være skoles mål at ruste eleverne til dagen ved den grønne filt?

Mere frihed styrker fagligheden

Der står INTET om "pengene skal følge eleven" - ikke et pip, eller blot antydningen deraf.

Der står ting som "Selvforvaltning" og "kommunerne skal have vide rammer" - og hvilken liberal er ikke kisteglad ved udsigten til at en offentlig skatteudskriver skal have vide rammer - men ikke noget om konsekvenser hvis de svigter den tillid der er dem givet ved at de skal forvalte tvangsopdrevede skattemidler.

Man kunne have skrevet ting som

- pengene fra kommunen følger den enkelte elev - skifter eleven skole stopper tilskuddet

- der skal gøre op med forskellen i tilskud mellem privatskoler og kommunernes tilskud

- det skal arbejde for at flere kommuneskoler vælger at blive selvejende privatskoler.

Som det er nu stor der bare en enkelt linje om at man "skal værne om mulighederne for at etablere fri- og efterskole". Jamen det lyder da meget liberalt, men vel ikke specielt ambitiøst for et liberalt parti...  :)

Der bliver gjort meget ud af at man vil afskaffe elevtestes, kvalitetsrapporter og tilfredshedsundersøgelser. Er det før eller efter man har indført "pengene-følger-barnet"?

Det står der ikke noget om.

Plads til at gøre det fantastisk

Det afsnit er jeg sådan set fint tilfreds med. Specielt cadeau for tanken om at skoler kan deles om en specialiseret underviser. Og stort plus for at gøre uddannelsen universitetsbaseret.

Dygtige lærerer giver dygtigere elver

"Liberal Alliance har tillid skolelederne - og derfor bør de snarest muligt sendes på kursus" - wtf? :)

IT skal integreres i undervisningen - jamen det lyder da smukt. Det mener jeg fra dybden af mit hjerte. Det ville jeg have elsket dengang jeg selv gik i skole.

Nu er tanken jo bare ikke ny, og der står ikke så meget om hvordan og hvorledes. Men ok, det er et overordnet udspil og måske stilles der ikke krav om så mange detaljer.

(Hvordan skal det laves/hvad er forbilledet (Khan Academy?) - hvem skal lave det - hvornår skal det laves - hvad skal det koste, og hvor skal pengene komme fra - hvordan vil man sikre at det bliver brugt, eller skal det falde ind under lærenes frihed til at gøre som de altid har gjort?)

Plads til at være speciel

Her må jeg råbe vagt i gevær. Det er ikke at "stigmatisere" en elev, der ikke kan følge undervisningen, at give ham specialundervisning. De andre børn ved godt at han intet fatter af undervisning, og det ændre specialundervisning ikke på.

Ifølge udspillet vil man i højere grad tage specialundervisningsbørn ind i klassen, for derved at spare penge, der så skal bruges på efteruddannelse af underviser. Jeg har ikke meget forstand på den slags, men går det op? Er der noget sparet ved det? Er det noget vi ved eller er det bare noget vi tror?

Hvis et barn én gang er havnet i specialundervisning er det vel fordi vedkommende ikke er på niveau med klassen. Så skal han/hun enten i et intensivt forløb der bringer vedkommende på niveau (det har jeg selv prøvet at være igennem i forbindelse med skoleskifte), eller der er tale om et kontinuerligt efterslæb. I det sidste tilfælde er det da rimeligt at holde de 26 elever tilbage fordi 2 ikke kan være med på det niveau?

Hvad er alternativerne?

Hvor er tankerne om niveaudelt undervisning?

Hvad menes der helt præcist med "elever med særlige vanskeligheder"? Det fremgår ikke klart om det er faglige/indlæringsvanskeligheder, eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Det burde være indlysende at der er - og bør - være forskel, ikke sandt?

Overordnet står der meget om skolens frihed til at forvalte sig selv - hvilket er en omskrivning af at den har lov til at gøre hvad der passer den. Der står ikke meget om konsekvenser for skolen, og slet intet om konsekvenser for eleverne. Hvilke krav stilles der til dem? Det står der ikke et ord om.

Misforstå mig ikke, jeg synes det er super godt der er lavet et skoleudspil, high fives og fistbumps for det, og der er mange gode hensigter og idéer. Det der bekymre mig er de ting der ikke står der.

Venlig hilsen

Michael Kastberg

Medlem LA

Et overraskende tyndt svar. Særligt - som økonom - skræmmende, at se den manglende forståelse for behovet for standardiseret information, så 'forbrugerne' kan træffe et oplyst valg.

Den form for HC Andersen-målstyring bringer intet godt med sig - for at tage eksemplet med brød, så ville det jo svarer til at man som forbruger ikke havde adgang fx information om næringshold, fordi producenten havde valgt 'relevante udviklingsmål' der gik på at kornet havde haft det godt på marken...

Og ja, så kan man jo bare købe ens brød et andet sted; lad pengene følge barnet, så der bliver et reelt frit skolevalg og sund konkurrence skolerne imellem.

Tak for et svar Anders. Synes at det er et fint svar. Alting skal jo heller ikke være for kedeligt at læse vel? Der må gerne være lidt kød på hvis I forstår ! :D

Venstre har været ude at sige at forslaget er FOR LIBERALT til at de vil tage det i brug.

Svar til Anders Samuelsen

Først vil jeg sige, at jeg er meget enig i alt, hvad Michael Kastberg og Lars Kaaber har skrevet ovenfor.

1

Det vil glæde mig oprigtigt, hvis LA vil gå ind for, at pengene følger eleven som med en skolecheck til forældrene fra kommunen, og uanset om børnene går i kommunal eller privat skole. Det vil rette meget op på indtrykket af folkeskoleudspillet som mere Radikalt end liberalt, og nu hvor du har sagt det så umisforståeligt, regner jeg med, at der snarest kommer en gennemrevideret version på nettet, hvor dette helt afgørende element for en liberal skolepolitik får en fremtrædende plads. I så fald vil min kritik have været al besværet værd.

2.

Det andet svar var ikke just et kernepunkt i min kritik. Jeg roser eksplicit LA’s udspil for at foreslå en reform af læreruddannelsen, men jeg kritiserer hele retorikken om ”tillid”, der er håbløst naivt og virkelighedsfjernt. Til gengæld bifalder jeg formuleringerne om aflønning og konsekvens for dårlige lærere. Det kunne med fordel være elaboreret.

3.

Det tredje punkt er derimod helt afgørende for, om forældrene kan foretage et informeret valg mellem forskellige skoler baseret på skolernes faglighed. Det er et kritikpunkt, hvor jeg som økonom føler mig på hjemmebane, for det er en simpel indsigt, at det ikke er muligt at foretage et informeret valg, hvis ikke man har information om varernes kvalitet.

Du spørger så retorisk, om det også gælder for alle andre valg, at forbrugerne kun kan foretage informerede valg, hvis ”staten har været inde over og har defineret præcist for os, hvad der er godt og skidt?” Jeg får her indtryk af, at din lyst til polemik løber af med dig.

Det skulle jo ikke koste mange sekunders overvejelse at indse, at man i løbet af en uges tid kan teste 7 bageres bagerbrød og på den baggrund beslutte sig for sin yndlingsbager. Og ugen efter kan man have testet deres flødeskumskager. Alt sammen mens man tjekker bagerpigerne ud.

Og her kommer så 1.000 kroners spørgsmålet: Hvor mange børn skal man have, før man kan sammenligne kvaliteten af hele skolegangen på 7 forskellige skoler?

I økonomisk teori skelner man mellem varer afhængig af, om man kan vurdere varens kvalitet før eller efter købet eller aldrig. Et fladskærmsfjernsyn kan man vurdere billedkvaliteten af i forretningen og dermed vurdere før købet. Et bagerbrød kan man først vurdere kvaliteten af bagefter. En kræftoperation eller en uddannelse kan man derimod aldrig vurdere kvaliteten af: Selv bagefter vil man aldrig kunne vide, om man ville have fået en bedre uddannelse på en anden skole.

Her slutter økonomilektionen, og så kan jeg blot gentage, at præcis af den grund er det så vigtigt, at der er sammenlignelige nationale tests af fagligheden, for i modsætning til, hvad du skriver, så er der intet i skolernes egne evalueringer, der giver forældre mulighed for at vurdere det faglige niveau på forskellige skoler, og det vil aldrig være muligt uden sammenlignelige kvantitative test.

Jeg ved ikke, hvor den modstand mod nationale tests, kommer fra, men det lyder umiskendeligt som et Radikalt vraggods.

4.

Og det er i virkeligheden en af mine klare anker mod udspillet: At det lugter langt væk af idemæssigt vraggods fra Radikale Venstre frem for at være et liberalistisk værdipolitisk udspil, der lægger klart vægt på liberale ideer om personlig frihed, effektivitet og akkumulation af human kapital, for nu at tale som en økonom, der har vækstbrillerne på.

Og der er bogstavelig talt tale om Radikalt vraggods – direkte afskrift, læs her: I Liberal Alliances udspil hedder det:

”Når skolen formulerer sit værdigrundlag og fastlægger sin pædagogiske linje, skal skolen også vælge relevante udviklingsmål og redegøre for, hvorledes den vil evaluere sine resultater. Disse evalueringer skal være offentligt tilgængelige – sammen med værdigrundlaget og en redegørelse for den pædagogiske linje.”

I Det Radikale Venstres udspil side 6 hedder det:

Når skolen formulerer sit værdigrundlag og fastlægger sin pædagogiske linje, skal skolen også vælge relevante udviklingsmål og redegøre for, hvorledes den vil evaluere sit arbejde. Disse evalueringer skal være offentligt tilgængelige – sammen med værdigrundlaget og en redegørelse for den pædagogiske linje. 

Det er for pinligt, Anders! 

Man skulle næsten tro, at LA's udspil var skrevet af nogen, der selv var ofre for den radikale skolepolitik.

Også hele indledningen med dens sniksnak om mangfoldighed og demokratisk dannelse. Fuck det. Jeg savner borgerlige politikere, der tør gå imod den strøm af kulturradikal ”folkeskolens formål er demokratisk dannelse” og i stedet sige meget klart og meget højt, at folkeskolens formål er, at eleverne skal lære dette og hint. Og vær ikke bange for at sætte ambitionerne for højt

Folkeskolen er et oplagt område, hvor man kunne have formuleret nogle klare liberale værdipolitiske visioner, der udover at øge den personlige frihed, kunne styrke fagligheden og effektivisere folkeskolen. Det tager LA desværre ikke fat i med dette udspil. Måske skulle I genoplive Visionsgruppen og lade nogle gode liberale kræfter komme med idemæssige indspark, så I ikke lader Jer inspirere helt så bogstaveligt af vanetænkning og Radikale Venstres politik.   

TMP super argumentation og Anders Samuelsen du er stadig i spil grunde dine fire mærkesager - ellers var det slut.

Skoleudspillet mangler også at der fra nationalside fastsættes faste pensum mål for hvert skoletrin, som ud over de danner grundlag for offentlige nationale test også sikrer eleverne fri bevægelighed mellem skoler således at man ikke mister afgørende pensum ved skoleskifte. Torben marks betragtninger om pengene bør følge eleven er vel helt klare og klar tilslutning til at opkvalisfisere folkeskolelærer uddannelsen men vel ikke udfra at de gør det godt nu (se PISA undersøgelserne).

Endog enormt pinligt at man ikke er i satnd til at formulere en skole politik uden at planke et par sider hos et andet parti - det kaldes vist videnskabelig uredelighed og forgår kun på Københavns Universitet

Vil også sige at et dirkete "Copy past" er under lavmålet

LA er ikke identisk med Liberalisterne. LA vil heldigvis mindre stat. Jeg ville foretrække endnu mindre stat end LA, men okay, LA er det mindste af onderne i Folketinget.

Folketinget er beklageligvis bundet af grundloven til at føre en 'folkeskole'. Så den slipper vi ikke for med den aktuelle grundlov (som jeg overhovedet ikke tør binde an med at forandre, da det er helt tydeligt at en 'ny' grundlov for tiden vil medføre endnu mere fedmestat).

Der er vel ikke noget besynderligt i at LA's folkeskole grundlag har visse ligheder med RV's. Et par af de markante medlemmer af LA kommer jo netop fra RV.

Problemet med en 'folkeskole' er at den er statsligt drevet. Den er udenfor markedsmekanismerne, så man er reelt ude af stand til at måle noget som helst. De eneste 'målinger' man kan lave, er af oratorisk karakter.

Et emne der kunne være interessant at 'gennemtvinge' i folkeskolen er nationaløkonomi. Problemet er naturligvis at det vil ende med at blive noget marxistisk 'økonomi' - med andre ord 'alting kommer af ingenting og flere bank til de onde kapitalister'.

Hvem har skrevet--altså været ansvarlig hovedforfatter--på oplægget?

Vor herre til hest !!!!!

Kan I ikke bare få målt den og så komme videre ????

Hvad med lige at gå efter bolden i stedet for manden? Jeg kan på ingen måder forstå hvorfor det er nødvendigt at tage en super relevant diskussion om et udspil som klart mangler finpudsning eksternt på internettet i stedet for at få rettet tingene internt? Det ligner fandme som om tosserier fra NA stadigvæk bobler lige under overfladen i LA. Det kan satme ikke være rigtigt at vi så tæt på et valg og efter så lang tid med LA stadigvæk ikke engang kan snakke ordenligt hverken internt eller eksternt.

I må i (undskyld sproget) fandme satme tage jer sammen og begynde at spille på samme hold. Det ligner simpelthen en børnehave for voksne når man kigger udefra. Vores politiske modstandere må pisse i bukserne af grin over at vi har mere travlt internt end med at finde samme fejl hos vore politiske modstandere.

Det her laver ikke andet end at skabe splid og fjerne vigtige ressourcer væk fra Liberal Alliance. Jeps Liberalisterne var mere liberale end LA er nu, men hvad så? LA er det mest seriøse bud/forsøg på at kunne få gennemført dansk liberal politik indenfor en meget overskuelig fremtid og hvis I ikke kan klappe i takt og få det maksimale resultat ud af det forsøg vi har til det kommende folketingsvalg så kan I lige så godt gå ud nu og skyde jer selv i foden lige nu og få det overstået.

Det er ganske enkelt for pinligt at se på i forhold til hvordan vi klarer det hos LAU.

TAG JER SAMMEN !

Med venlig hilsen

Bo Bangsgaard

Landskasserer i Liberal Alliances Ungdom

(Indlægget er på INGEN måde officiel LAU politik og er alene udtryk for personlig holdning)

Godt så Torben.

Så vidt jeg kan se har vi nu klaret pkt 1 og 2. Der er vi enige.

Så er der pkt 3. Der er vi vist bare grundlæggende uenige. Du tror obligatoriske ensartede nationale test er løsningen. LA-udspillet bygger på at ensretning begrænser udvikling. Havde vi i starten af 30érne lagt os fast på en definition af hvordan en bil skulle bygges eller i 1980´erne lavet definitionen af bærbar musik (walkman), ja så havde vi om ikke andet begrænset tempoet i udviklingen af audier mv og i-pod´en var vi næppe nået til endnu.

Vores veje skilles altså ikke på fokus på faglighed. Det er vi enige om er afgørende vigtigt. Vores veje skilles på hvordan vi udvikler og fremmer faglighed. Jeg tror på at muligheden for forskellighed og åbenhed om metode er vejen frem kombineret med markant "stem med fødderne" mulighed.

Endelig dit pkt 4. De famøse "kopierede" linier: Det er MIT ansvar. Al politik der lægges på hjemmesiden er gruppens ansvar og - da jeg er politisk leder først og fremmest mit ansvar - det gælder også disse linier. Ser man nu bort fra det uskønne i at de er enslydende (erkendt), ja så er indholdet faktisk fremragende (uanset hvem der ellers måtte mene det samme): Lad os lige repetere linierne: "Når skolen formulerer sit værdigrundlag og fastlægger sin pædagogiske linje, skal skolen også vælge relevante udviklingsmål og redegøre for, hvorledes den vil evaluere sit arbejde. Disse evalueringer skal være offentligt tilgængelige – sammen med værdigrundlaget og en redegørelse for den pædagogiske linje." Det kaldes at stille krav til den enkelte skole (og her adskiller LA sig i øvrigt i resten af udspillet sig voldsomt fra DRV der konstant i deres oplæg taler om kommunen): Kravene er at 1. fastlægge et værdigrundlag 2. fastlægge pædagogisk linie 3. vælge udviklingsmål og 4. redegøre for evalueringsmetode samt krav om offentlighed. 

Altså: Når der fokuseres på indholdet er det faktisk markant og klare krav - uanset hvem der opfandt den konkrete formulering. Jeg vil overveje at reformulere - men indholdet vil blive det samme, fordi det er klogt. Det er muligt at finde andre steder hvor vi deler opfattelse med drv, f.eks. ønsket om at skoleledere skal have en lederuddannelse senest efter 5 år.

Endelig til slut:  Du skriver: "Også hele indledningen med dens sniksnak om mangfoldighed og demokratisk dannelse. Fuck det." Tjo, det er jo et klart synspunkt. Gruppen deler det bare ikke. 

Er det her så bare radikalt? Lad mig pege på de afgørende forskelle. Steder hvor vi i øvrigt også adskiller os fra andre - ud over at vi igen og igen peger på behovet for at have fokus på faglighed og at målet må være at sikre ungerne en mulighed for en dag at kunne imødekomme erhvervslivets behov:

1. Vi skriver tydeligt at der er et enormt effektiviseringspotentiale. Det skal realiseres. Alle andre sætter en masse ekstrapenge af. Vi fokuserer på at effektivisere.

2. Vi lægger op til at man vil kunne opleve markant forskellighed fra skole til skole. Selv indenfor kommuner. Det gør vi fordi vi tror på det vil skabe udvikling. Imodsætning til alle andre er vi ikke bange for forskelligheden.

3. Vi vil lade skoler "konvertere" til selvejende institutioner

4. Vi begrænser voldsomt kommunernes indflydelse.

5. Vi styrker voldsomt forældrenes indflydelse

6. Vi vil have universitetsbaseret læreruddannelse

For nu at nævne bare 6 afgørende forskelle.

Det er faktisk ikke ret "radikalt classic", men det er måske nemmere for mig at se end for dig. Jeg har jo som bekendt min baggrund der.

Hermed vil jeg godt sige tak for debatten - håber og tror faktisk at den har bragt nogle ting på plads.

Tak for indsparkene til folkeskoleoplægget. Det giver gode input ift. konkretisering af udspillet efter et valg.

Diskussionen bliver dog hurtigt en diskussion for og imod tests, hvilket er lidt ærgerligt, da de nationale tests længe har spillet en langt større rolle i debatten, end dette værktøj kan bære. Som det helt rigtigt bliver anført, måler de nationale tests kun grundlæggende færdigheder. Multiple Choice tests kan ikke måle kompetencer (anvendt viden og færdigheder) - der er afgørende for eksempelvis at gennemføre en ungdomsuddannelse. Elever har brug for alle elementer, for at klare sig godt efter endt skolegang: Viden, færdigheder, kompetencer og innovation/kreativitet. Personligt er jeg ikke så bange for de nationale tests, men mener, at de er et utilstrækkeligt værktøj ift. at løfte niveauet og læringen i grundskolen.

Hvordan skal vi måle skoleledernes og lærernes præstationer, hvis vi ikke sætter vores lid til de nationale tests? Dette kan vi diskutere yderligere, før vi lægger os fast på en model. Men i min optik bør der være elementer i det, der binder folkeskole og ungdomsuddannelser bedre sammen, end det er tilfældet i dag. Det er et grundlæggende problem, at folkeskolerne ikke rækker ud over egne rammer og i højere grad sikrer, at eleverne lærer det, de skal bruge for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Replik til Anders Samuelsen

Du taler så meget om åbenhed, men du forholder dig jo ikke åbent til det, jeg skriver. Det ville klart være at foretrække, om du kunne holde hovedet koldt i debatter og svare kritikere nøgternt, men det bliver nok aldrig din stil.

Nationale tests har med information at gøre, ikke pædagogik

Anders Samuelsen skriver polemisk:

Havde vi i starten af 30érne lagt os fast på en definition af hvordan en bil skulle bygges eller i 1980´erne lavet definitionen af bærbar musik (walkman), ja så havde vi om ikke andet begrænset tempoet i udviklingen af audier mv og i-pod´en var vi næppe nået til endnu

Helt bortset fra, at man ikke lærer børnene at bygge biler eller ipods i folkeskolen, men at skolen skal lære dem at læse og skrive, lære regning og matematik på et elementært niveau, tale fremmedsprog og lære historie og naturfag, så ændres pensum selvfølgelig løbende, og det samme vil de nationale tests gøre. Anvendelsen af nationale tests vil derfor ikke have den påståede konserverende effekt. Det er et uholdbart argument.

Din og andres kritik af sammenlignelige, nationale tests kan i givet fald rettes mod alle eksamensformer, så er konsekvensen, at vi i Danmark skal afskaffe alle eksaminer? På alle uddannelser? I så fald vil vi stå ret alene i verden, og det er i hvert fald det modsatte vej, de går i de uddannelsesmæssigt succesfulde lande som Finland og Singapore, hvor det at teste eleverne er en af måderne at sikre det faglige niveau på. Såfremt eksaminer siger noget om elevens faglige niveau, hvad man jo mener overalt i verden og også andre steder uddannelsessystemet i Danmark, så kan sammenlignelige nationale eksaminer også sige noget om elevernes faglige niveau, og der er tilmed lagt op til at lave en socioøkonomisk korrektion for bedst muligt at kunne sammenligne den isolerede effekt af den enkelte skole.

Jeg siger ikke, at nationale tests måler alt, hvad der er vigtigt, eller at de skal stå alene. Kombiner dem gerne med dine flotte ord om skolernes selvevaluering (selvros), som jeg ikke har meget tillid til, men jeg er helt enig i, at der skal stilles (større) krav til skolerne. Jeg foretrækker bare, at det sker gennem mindstekrav til, hvad børnene skal lære på hvert klassetrin, for det er der, det virkelig halter i den danske folkeskole.

Jeg har intet sted udtalt mig om pædagogik principper eller det specifikke faglige indhold i folkeskolen, så her overrasker det mig igen, at du ikke kan læse indenad. For mig har de sammenlignelige, nationale tests ikke noget at gøre med, hvordan man opnår større faglighed, men om at give især forældre og skoleledere et redskab til at sammenligne forskellige skolers faglige niveau, og den information er en nødvendig betingelse for, at forældrene kan træffe et frit valg baseret på faglighed. Du nævner selv en ”markant stem med fødderne mulighed” som en måde at øge fagligheden på – ja helt enig, men så må du også give forældrene den nødvendige information til at træffe et informeret valg. Det vil de aldrig kunne gøre på baggrund af skolernes selvevaluering, der ikke giver sammenlignelige vurderinger af skolernes faglighed korrigeret for socioøkonomiske faktorer.

Jeg synes, jeg gjorde meget ud af at skære ud i pap, at de sammenlignelige test har at gøre med at skabe det informationsmæssige grundlag for at kunne vurdere kvaliteten af undervisningen og træffe et informeret skolevalg. Og så mødes min analyse af den slags goddag-mand-økseskaft modargumenter om faglighed, der intet har med sagen at gøre.

Modstanden mod de sammenlignelige, nationale tests fremstår helt uargumenteret og irrationel, for du kommer ikke med et eneste gyldigt argument imod nationale tests eller argument for, hvordan samme information kan frembringes på anden vis.

Det virker derfor som et ideologisk korstog. Nu har jeg ikke nødvendigvis noget imod ideologiske korstog, men for et liberalt parti skulle det gerne være baseret på liberalisme som ideologi og ikke på irrationalitet og almen modstand mod ulighed.

Folkeskolens formål

Hvad angår folkeskolens formål, så er det evident, at når man formulerer to eller flere sidestillede formål, så giver det mulighed for, at særinteresser kan kapre dagsordenen og ændre organisationens retning væk fra det, der burde være det primære mål med enhver uddannelsesinstitution: At give børnene en uddannelse. Og det er præcist, hvad der er sket med folkeskolen, der er blevet kapret af fagforeningsinteresser og venstreorienterede ”reformpædagoger”. Resultatet er en fortrængning af målsætningen om at give børnene den bedst mulige uddannelse til en sekundær placering.

En af hovedårsagerne til folkeskoles elendighed er således, at politikerne i årtier ikke har turdet formulere ét klart, overordnet mål for folkeskolen: At sikre børnene en skolegang på et højt fagligt niveau. Det skyldes i høj grad Det Radikale Venstres indflydelse, idet de dels har haft en meget stor direkte indflydelse på dansk undervisningspolitik i årtier og dels har haft held til at påvirke langt ind i borgerlige partier.

Igen: Læs Fonsmarks fremragende historiske analyse i Historien om den danske utopi.

Det er derfor, jeg siger fuck det til alle formålsparagraffer, der sidestiller andre mål med målet om at sikre børnene en skolegang på et højt fagligt niveau.

Det burde være borgerlig skolepolitik at tage opgøret med den herskende venstreorienterede ideologi, om at folkeskolens vigtigste mål er ”demokratisk dannelse”.

Det er jo ”demokratisk” i den radikale Hal Kochs betydning af ordet, hvor ”demokrati” er en ”livsform” baseret på en lighedskultur, som Koch eufemistisk kaldte ”demokratisk”, selv om det intet har at gøre med den normale forståelse af ordet demokrati, som eksempelvis i Alf Ross’ forståelse af demokrati som politisk demokrati og demokratiske institutioner.

Jeg kan overhovedet ikke forstå, hvorfor et liberalt parti som Liberal Alliance skal hoppe på den venstreorienterede galej, som hele den ”demokratiske dannelses formålet” for folkeskolen i virkeligheden er. For det er ikke andet end opdragelse til lighed, så vi alle kan blive velfærdsstatens lydige slaver. Det er i sin grundsubstans et nærmest totalitært folkeopdragelsesprojekt, og det burde bestemt ikke være liberal politik. At Konservative er hoppet på dén galej, fordi de tror, at det har noget med sammenhængskraft at gøre, kan ikke undre, for konservatisme har aldrig været et effektivt bolværk mod socialisme, men det burde være en rygmarvsreaktion for enhver liberal at kæmpe imod den lighedsideologi og folkeopdragelse, der har domineret folkeskolen i årtier, og som et liberalt parti burde Liberal Alliance tage opgøret med årtiers venstreorienteret vanrøgt under dække af ”demokratisk dannelse”.

Jeg tror alle, der har deres rødder i det liberale miljø, kan se dette, men vanetænkning og manglende evne eller vilje til at tage opgøret med egen politiske fortid i Radikal Venstre blokerer åbenbart for, at Liberal Alliance skal have en liberal skolepolitik. Ærgerligt.

- -

Jeg omtaler fejlagtigt ovenfor Hal Koch som Radikal. I en række taler i december 1944 erklærer Hal Koch sig som (yderliggående) socialdemokrat af overbevisning, og at han ønskede, at hans partifæller skulle indlede et samarbejde med kommunisterne. Det på et tidspunkt, hvor der på det økonomiske område var meget lille forskel på S og DKP. I befrielsessommeren sad Krag og skrev det socialdemokratiske program ”Fremtidens Danmark”, hvori man erklærede, at det kapitalistiske system skulle afskaffes. I bogen Hvad er demokrati? fra 1945 omtaler Hal Koch Stalins Sovjetunionen som ”det demokratiske Rusland!!”

@Torben

Din og andres kritik af sammenlignelige, nationale tests kan i givet fald rettes mod alle eksamensformer, så er konsekvensen, at vi i Danmark skal afskaffe alle eksaminer? På alle uddannelser?

Det er helt fint, at du gerne vil diskutere den videre udvikling af visionen for folkeskolen - og lad os fortsat gøre det. Gerne til møder i LA. Ovenstående er dog fagligt set skudt helt forbi. Når man har forskellige eksamensformer er det netop for at kunne måle og evaluere forskellige former for kundskaber. Mutiple Choice egner sig godt til at måle paratviden. For at måle evnen til at tænke selvstændigt eller evnen til at omsætte viden og færdigheder i en bestemt kontekst (kompetencer) er det nødvendigt med andre eksamensformer/målemetoder. Skal vi måle på, hvad eleverne får ud af den undervisning, de modtager (og det skal vi) giver det altså ingen mening kun at rette blikket mod en snæver del af fagligheden - den der kan måles ved Multiple Choice test. Det er netop med til at indsnævre den faglighed, du efterlyser.

Jeg mener, som beskrevet, det vil være oplagt at se på, hvordan eleverne rent faktisk klarer sig efter endt grunduddannelse som én af indikatorerne for, om undervisningen har været vellykket. Dette vil medvirke til at skabe den sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannelse, der er ikke fungerer tilfredsstillende i dag. Et af værktøjerne bør være at give både mere frihed og ansvar til lærere og skoleledere. Med frihed følger ansvar. Der er ikke tale om tillid som en fribillet til hvad som helst. Hvis man som lærer eller skoleleder forsømmer at forberede eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse, har man ikke levet op til sit ansvar.

Men lad os diskutere det, så vi som parti fortsat kan forbedre og konkretisere vores uddannelsespolitik. Rejsen er kun lige begyndt.

Jeg har stor respekt for din faglighed som økonom. Jeg er uddannet cand. mag. i Pædagogik og arbejder med læring i arbejdslivet og har gjort det siden 2003. Nøjagtig som du ofte opfordrer til, at vi tager udgangspunkt i viden og saglighed, når vi diskuterer økonomiske spørgsmål, bør vi også gøre det  på dette område.

LA's persongalleri savner det, som Dansk Folkeparti kan - folkelighed. LA har ikke kastet den Radikale mærkevare STORSNUDETHED af sig.

De Radikale har rendyrket, at se sig selv som en intellektuel elite, der med nedladenhed, foragt og bedrevidenhed doserer sine omgivelser om egne fortræffeligheder. De Radikale er Erasmus Montanus uden humoren.

Slip det lig i lasten, kære LA!

Blot en digression ved at følge diskussionen ovenfor ...

I sit oprindelige indlæg skrev TMP:

Skolernes egne ”evalueringer” vil blive en intetsigende ordflom af selvros, ........

Og selvom dette implicit har været berørt adskillige gange (ved at diskutere behovet for standardiserede målinger), synes jeg, at det fortjener at blive fremhævet som en selvstændig ting. For med den erfaring jeg - og sikkert mange andre - har med folkeskolen, så er det meget let at forestille sig hvor galt, det kan gå.

Hvem har eksempelvis ikke prøvet at sidde til forældrermøde i skolen, hvor lærerne snakker stolpe op og stolpe ned om, hvordan det går i klassen. Men alt bliver desværre generaliseret og bliver så luftigt, at det ikke kan bruges til noget reelt. Er der et specifikt problem med en eller to elever, bliver det måske gjort til, at klassen er urolig. Og trækker man en lærer til side i pausen for at spørge mere konkret om, hvad det er man skal være opmærksom på, ja så er det noget med nogle andre elever, så vi behøver ikke (forstås det) at være bekymrede. Så det hele er bare en gang snik-snak uden noget konkret indhold, som man kan handle på.

Og tilsvarende med projekter, eksperimentelle undervisningsformer og nye former for skole-hjem samarbejde. Vi har været udsat for lidt af hvert, men lærerne snakker bare så begejstret om, at man er ved at udvikle fremtidens undervisningsform og hvad ved jeg. Men i bedste fald er virkeligheden, at der ikke kommer noget ud af det (andet end ressourcespild), og i værste fald, at man for tiende gang ødelægger undervisningen, fordi man lige skal afprøve noget, som al sagskundskab i forvejen godt vidste, ikke ville virke.

Det er på ingen måde svært at forestille sig, at TMP har ret i, at det bliver en "ordflom af selvros", og det burde være tydeligt for enhver, at et sådant system ikke kan overlades til både at definere og evaluere sig selv.

Jeg synes, at Torben har ret i, at "pengene følger eleven"-temaet bør styrkes.

Til gengæld forstår jeg ikke, at spørgsmålet om nationale test fremkalder så kraftige reaktioner, som det ses ovenfor (her tænker jeg ikke kun på Torben). Jeg har ikke selv nogen meget klar holdning til nationale test:

- På den ene side kan jeg godt se, at nationale test kan være et nyttigt redskab for forældre - men forældrene kunne jo også bare selv efterspørge den nødvendige information.

- Omvendt kan sådanne test nemt blive en omgang bureaukrati, som i praksis ikke skaber den store værdi. Det er åbenbart denne vurdering, som oplæggets forfatter tror mest på. Måske har han/hun ret? Jeg ved det ikke.

At det skulle være særligt liberalt, at være tilhænger af nationale test, det forstår jeg ikke. Det liberale standpunkt bør snarere være, at den information, som vurderes nødvendig for at deltage i markedet, efterspørges af forbrugeren. Anders har ret i, at dette fungerer glimrende i mange andre sammenhænge. F.eks. kræver købere af brugte biler ofte en FDM-test (som ikke er udarbejdet af staten).

Jeg har selv tilbragt det meste af min skolegang i en lille friskole langt ude på landet. Her var ingen nationale test. Til gengæld kom (mange af) forældrene på skolen, de kendte lærene, og så talte de med hinanden. Forældrene vidste hvad der foregik. De mest engagerede lod sig vælge ind i skolebestyrelsen (som bestemte når der skulle hyres og fyres).

Hvis man virkelig vil markedsføre liberale holdninger i folkeskolen, så skal man lade pengene følge eleven, og så skal man give "en opsang" til forældrene: Det er jer, forældrene (!), der har ansvaret for at finde en god skole til jeres børn - også selvom skolegangen betales over skatten ... Når forældrene klager (til deres politikere) over for dårlig service på trods af uændrende bevillinger, så skal opsangen gentages!

P.S.: Om noget er radikalt eller ej, det interesserer mig ikke. Det interesserer mig, om det virker, og så interesserer det mig, om det er liberalt.