Nato vil fortsat være en atommagt, så længe andre lande også har atomvåben.
Sådan lyder det i en ny rapport fra forsvarsalliancen, som de 28 Nato-lande har godkendt.
Blandt dem er udenrigsminister Villy Søvndal, der ellers leder det gamle freds- og antiatomvåbenparti, SF. Men nu kalder han det »uproblematisk« at godkende rapporten.