Syrien: En kogende heksekedel.

 Som bekendt har USA tilbudt til at tage de farligste af Syriens kemiske våben om bord på et amerikansk skib og destruere dem ved en proces, der ka...

Ursula Overgaard,

07/12/2013

 Som bekendt har USA tilbudt til at tage de farligste af Syriens kemiske våben om bord på et amerikansk skib og destruere dem ved en proces, der kaldes hydrolyse (omdanner det giftige materiale til en mindre farlig substans).

Men også Danmark og Norge har tilbudt FN og OPCW (Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben) at at lede og sikre søtransporten af mere end 1000 ton af Syriens kemiske våben med mange forskellige kemiske stoffer som sarin og sennepsgasser. Nogle af de kemiske gasser er binære komponenter, som ikke er blandet, mens andre formentligt er lagret i tanke.

Det kan blive en farlig mission. Forsvarets Efterretningstjeneste betegner truslen som »HØJ« ved flere af de operationelle dele af missionen. Al-Qaeda er stærkt repræsenteret i Syrien, og de er ligeglade med blå FN-baretter. Det er tvivlsomt, om vore danske soldater har en chance for at klare sig, når de bliver mødt med meget kraftige våben

Danmark tilbyder følgende: Op til to transportskibe bemandet af 30 mand skal transportere kemiske stoffer fra Syrien til et tredjeland, som endnu ikke er fastlagt. - Et fleksibelt støtteskib af Absalon-klassen bemandet med 200 mand skal være eskorte for transportskibene. Støtteskibet har lov til at anvende magt, hvis skibene bliver angrebet. - Danmark vil desuden sende en maritim føringsstab på 20 personer.

Samlet set ventes det maritime bidrag at koste 58,5 millioner kroner for en udsendelse på 75 dage.

Lufttransportbidrag: Et Hercules-transportfly, der primært skal flyve personer og materiel mellem missionens hovedkvarter på Cypern og Beirut i Libanon. Det kan ikke udelukkes, at flyet også skal flyve i syrisk luftrum, men det af hænger af en konkret risikovurdering.

Lufttransportbidraget vil bestå af i alt 25 personer. - Det er uvist, hvor stort behovet for Hercules-flyet er. Hvis flyet skal indsættes i 14-dage vil det koste 2,5 millioner kroner.


Personbeskyttere: Et personbeskytterhold på op til 19 særligt trænede soldater. - I perioden fra 1. marts 2014 til 30. juni 2014 skal de stå for beskyttelsen af den særlige koordinator for missionen Sigrid Kaag og andre højtstående personer ved missionen.

Prisen for at udsende personbeskytterne ventes at blive 5,5 millioner kroner.

Kilde: Forslag til folketingsbeslutning om dansk bidrag til FN's og OPCW's mission i Syrien, fremsat af fungerende udenrigsminister Rasmus Helveg Petersen.

PS: I mellemtiden må vi ikke glemme Mor Danmarks stigende fattigdom og stigende behov for nødhjælp. - De gamle og svage skal helst blive i eget hjem. Mange af dem skal gå med ble, der bare skal vendes og nogle steder er dagsrationen kun 3 bleer. - Stadig flere af de hjemløse må sove på bænkene eller på riste – også om vinteren(!) - når der ikke er plads på herbergerne. - Vore fængsler er overfyldte. Servicen indenfor det offentlige, i hospitalssektoren, i bankerne, i post- og skattevæsenet forringes stadig eller lukkes helt.

Går de danske skatteborgers penge mere til 'feel good' og prestige projekter og ikke længere til velfærd til de, der virkelig har brug for det?

Kilde: