Mit favorit eksempel på akademiker-sprog:

The move from a structuralist account in which capital is understood to structure social relations in relatively homologous ways to a view of hegemony in which power relations are subject to repetition, convergence, and rearticulation brought the question of temporality into the thinking of structure, and marked a shift from a form of Althusserian theory that takes structural totalities as theoretical objects to one in which the insights into the contingent possibility of structure inaugurate a renewed conception of hegemony is bound up with the contingent sites and strategies of the rearticulation of power.

Det er skrevet af Judith Butler som har vundet flere priser for hendes arbejde.

Thorborg er værd at lytte til. Frisk fyr, god power. 

Han er rigtig sød her: "Vi har jo brug for akademikerne ... som ansatte" ;-)

Thornorg er en mand, der leverer værdi til sine omgivelser, i modsætning til dem, han taler om, som suger værdi fra deres omgivelser.

Det er sommetider så langt ude, at hvis man ikke taler som en akademiker - er der dem der tror man er dum.

Og når de så finder ud af at man faktisk ER akademiker, så tror de lige pludselig at man er klog.

Kan de bestemme sig?

Nej. For sproget er jo akademikerens signal om at han er lidt hævet over alle andre. Det er hans signal om hvor han hører til, og det er en test af om man forstår hvad han siger - en udelukkelse af de som ikke er skolede.

Det er et panser, han beskytter sig bag.

Hvis argumenterne er svage, så ses det ikke så let - når ordene er svære og sætningerne lange.

Ro på! Der er ofte tale om, at nogen helt misforstået bruger deres fagsprog overfor personer, der ikke kender det. Jeg forstår for det meste meget lidt af, hvad f.eks kirurger, atomfysikere, brøndgravere og mekanikere og  IT-folk taler om og jeg kunne nævne en hel del flere....Det tager selvfølgelig overhånd med fagsprog og fremmedord og det kan bruges som et ubegavet signal om status som f.eks sproget blandt nogle ungdomskulturer - som jeg heller ikke forstår - der bruges til at signalere, hvem der er inde og hvem der er ude (evt suppleret med underlige håndtegn?). Jeg tror ikke, Martin Thorborg er blevet mundlam af akademikersprog og han har jo trods alt klaret sig meget godt. Da jeg i sin tid havde lært lidt engelsk fik den med Valby-engelsk på alle tangenter, så der er sikkert også en barnlig benovelse over nye ting. Akademikersnude? I thought it enough.....!

Enig med Ivan Dybdal, den tømrer, der taler om gerichter og vuggeanverfere til sine kunder, er ligeså dum til at kommunikere som den akademiker, der bruger sit fagsprog overfor ikke-fagfæller.

Men fagsprog brugt blandt fagfæller er meget præcist, og dermed effektiv kommunikation.

Hvis man vil opnå at blive forstået, er det ens ansvar at tilpasse sit sprog efter modtageren, det andet er dårlig kommunikation og højrøvethed!

Martin drager en række konklusioner uden at have belæg for dem.

Uha, nu skriver jeg nok for akademisk! Hvorfor gør jeg det? Det må være fordi, jeg vil bevise min intellektuelle overlegenhed og underkue Martin gennem mit kancelli-sprog. Det har absolut intet at gøre med, at jeg har brugt +5 år af mit liv på at tæske-skrive 100-200 siders rapporter, hvor sådan et sprog var en del af den akademiske virkelighed uanset om jeg skriver på dansk eller engelsk.

Det er det samme med lægen. Blot fordi han har tæsket (og måske stadig gør) stakkevis af kompliceret skrevne fagbøger på et repetitions-niveau, så påvirker det naturligvis ikke hans evne til at formidle det. Derimod er hans behov for at føle sig overlegen så stor, at han med glæde er villig til at risikere patientens liv ved at udtale sig på fagsprog.

Ok, seriøst nu: Fair nok at man skal tale mere tydeligt til folk. Men at begynde at skære alle akademikere over en kam og derudover konkludere, at det må være fordi vi er nogle arrogante røvhuller og at akademikere i øvrigt ikke ved særligt meget om "det virkelige liv" - ja, så er man kraftedeme selv et arrogant røvhul.

(eller i det mindste en, som måske lige skulle vende det en ekstra gang i hovedet).

Vi alle kan have behov for at kunne formidle vores information til folk, der ikke er vant til faget. Samtidig tager de færreste skade af lige at tænke før de handler eller udtaler sig - dette er uanset om du er til strejke-demo eller har lærebogs-repeteret at SWOT-værktøjet er godt til strategiplanlægning uden at sætte sig ind i hvorfor. De fleste mennesker simplificerer, generaliserer og hopper til forhastede konklusioner, og det er bare sådan det er.

Men hvis folk på grund af et lidt for akademiker-agtigt sprog føler et mindreværds-kompleks og derfor bliver aggressive + fordomsfulde - ja, så må det sgu for deres egen regning. 

For mig at se er Martin ude på at promovere sig selv og hans forretning for magen til  nedladende snak om sprogbarriere skal man lede længe efter.

Manden er uden tvivl intelligent og han kan da sagtens klare et dumt spørgsmål i ny eller næ for at gøre sig bemærket, hvilket mindre intelligente menneske sjældent slipper af sted med uden at blive stemplet. Det er nu sådan på en arbejdsplads, at der ikke er tid til at kommunikere på en slatten måde for så tager det vel omkring ligeså længe at komme af med budskabet som Martin var i sin video og samtidig vil det blive opfattet som sort tale.

Derfor længe leve et nuanceret og spændende sprog der samtidigt er effektivt som Matin gerne vil have.

Lagerforvalter Rindal har sandelig ikke levet forgæves.

Underklassen bruger store kamphunde til at sætte sig i respekt over for andre mennesker, mens akademikere taler et sprog som de udmærket ved at ingen andre end dem selv forstår.

Ord er magt i et demokrati!

Ja, væk med akademikersproget og ind med noget vi alle forstår. Fremover må ingen sige "offside", for det kan kvinder som bekendt (?) ikke forstå.

Akademikersprog eller såkaldt Kancellisprog kan måske ikke forstås af mange p.gr. af den manglende danskundervisning i skolen. En stor del af de stemmer man hører i DR kan f.eks. ikke tale rigsdansk. Der er derfor fejl på "begge sider". Visse akademikere forstår ikke at udtrykke sig præcist på dansk, så andre kan forstå dem, men vi har også en meget stor del af befolkningen, hvis skolegang har været så forsømt, at deres ordforråd er begrænset og grammatikken nærmest ukendt.

Ha, ha - super tale af Martin. Han virker til at være en meget kvik fyr.

Jeg er selv akademiker, cand.scient. i matematik, men er stødt på andre akademikere, med andre specialer end mig selv, som totalt ikke fatter, at man skal tænke over målgruppen når man formidler. Det er irriterende, at tale med folk som ikke betænker, at dem de taler til ikke har den samme baggrund som dem selv. Jeg ser det nærmest som et symptom på, at de ikke har fattet hvad den læring de selv har gennemgået har gjort ved dem - altså at de ikke har forstået hvad de har fået gennem deres uddannelse.

Man kan altid, som akademiker, komme med undskyldninger: Jeg er nødt til at bruge fagudtrykkene for at kunne formidle præcist - og kunne forklare mig på endelig tid. Det nytter dog ikke rigtig noget, hvis modtageren ikke fatter en skid! For så er kommunikationsseancen nytteløs.

Min egen erfaring er, at dem som ikke fatter det med kommunikationen til ikke-fagfæller heller ikke er særlig "sikre" mennesker i forhold til deres faglighed eller sig selv i øvrigt. Ved "ubevidst" at misforstå målgruppens baggrund kan man fremstå som helvedes klog - overfor andre "usikre" mennesker, altså dem som ikke tør spørge fordi de føler sig "dumme", og på den måde stive sig lidt af i forhold til sin egen usikkerhed.

Martins pointe om, at man skal spørge til formuleringer man ikke selv forstår er knaldgod. 

Hvis du kan spørge uden at få det dårligt med dig selv, eller føler dig dum - ja, så er det et godt tegn på, at du føler dig sikker på din egen faglige kompetence og dig selv generelt.

God test af dit eget selvværd og din selvtillid, at tvinge dig selv til at spørge når nogen siger noget du ikke forstår!

PS: Problemet er ikke kun begrænset til akademikere - prøv en gang at fatte hvad tømreren siger når han kommer for at fikse noget i din bolig, eller hvad den bygningssagkyndige mener med "remende" i tilstandsrapporten for huset du er ved at købe. Jeg vil næsten sige: Jo mindre uddannelse, jo mindre forståelse for kommunikationsmålgruppens baggrund, hvilket egentlig ikke overrasker mig - dog vil jeg mene, at akademikere burde have mere styr på kommunikationssagerne end Tømrer-Benny fra den lokale: Akademikerne burde vide bedre!