Helle Thorning holdt idag sin første 1. maj tale som statsminister, og den er af nogen blevet udlagt som en nyfortolkning af begrebet solidaritet.
Traditionelt handler det om solidaritet mellem arbejderne på den internationale arena i deres fælles kamp mod storkapitalen og arbejdsgiverne, men for Helle Thorning handler det nu om at gå forrest når det gælder om at acceptere ringere overenskomster. Det er "heroisk" mener Helle Thorning, og hvis "vi" kan acceptere det, og så kan overlægen det også. "Det kommer til at handle om Danmarks historie, og hvad vi er gode til, stolte af og gerne vil beholde, nemlig velfærden" fortsætter hun.
Det er som altid tomme og indholdsløse ord, formuleret at en spindoktor. Solidaritet betyder for Helle Thorning, at vi allesammen skal betale mere til en altædende og ineffektiv offentlig sektor.
Helle THorning kunne have benyttet 1. maj til langt om længe at fortælle hvad det er den røde regering vil gennemføre i de mange reformer, men vi må fortsat vente på at Margrethe Vestager beslutter sig.