Til Tanja, der aldrig var skyld i noget

Tanja Rahm valgte prostitution og tjente en masse hurtige penge

Mikkel Freltoft Krogsholm,

04/01/2014

Tanja Rahm valgte prostitution og tjente en masse hurtige penge. Nu hader hun mændene for det for det er altsammen deres skyld - aldrig var hun selv ansvarlig. Tanja har skrevet et indlæg på hendes blog under overskriften "Til dig der køber sex". Indlægget er en sand tour de force ud i at spille offerrollen og derefter påråbe sig fuldkommen ansvarsfralæggelse.


Tanja var i sine unge dage prostitueret. Det var hun for, da "det eneste [hun] var optaget af, var at tjene hurtige penge." Og hun tjente mange hurtige penge. Men hun kunne ikke li det og det var alt sammen mændenes skyld.


Tanja "blev heller ikke tændt undervejs. [Hun] var bare god til at spille lige netop den rolle. For [hun] havde øvet [sig] gratis i en årrække." Tanja tjente hurtige penge på en rolle hun havde bestridt i en årrække. En rolle hun ikke kunne li det men var forsat med.


Hun havde aldrig lyst til hendes kunder. Hun "havde kun foragt til overs for [dem], og samtidig ødelagde [de] noget inde i [hende]. [De] var nemlig med til at så tvivl hos [hende]. Tvivl om, om alle mænd mon var ligeså kyniske og utro som [dem]." Gade vide hvilken rolle hun sendte til dem? At kvinder kun har sex med mænd, der har penge? Hvem ved? Det vi ved er at hun ikke kunne li det og det var alt sammen mændenes skyld.


For som mænd jo er, så "havde [de] kun et mål, og det var at bevise [deres] magt, ved at kunne betale [sig] fra at bruge [hendes] krop som det passede [dem]." For alle, der køber sex har ifølge Tanja et skidt menneskesyn og en smadret seksualitet. For mænd "forveksler det med en syg form for magt og status. [De] mener, at [de] har retten til det. De prostituerede er der jo alligevel." Men det er ikke sandt ifølge Tanja. For som hun siger:


"ved du hvad? De prostituerede er der kun, fordi mænd som dig står i vejen for et sundt og respektfuldt forhold mellem mænd og kvinder. De prostituerede eksisterer kun, fordi mænd som dig føler sig berettiget til at få dækket sine seksuelle tilbøjeligheder i andre menneskers kropsåbninger. De prostituerede er der kun, fordi dig og dine åndsfæller holder fast i, at jeres seksualitet kræver, at I kan få adgang til sex når det passer jer. De prostituerede er der kun, fordi I har et fornedrende syn på kvinder, og er mere optaget af jeres egne seksuelle behov, end den relation, som de seksuelle udskejelser finder sted i."


Det har altså INTET med kvinderne at gøre. Det er ALTID mændenes skyld. Selvom Tanja var glad for de hurtige penge og blev i branchen var det alt sammen mændenes skyld. Aldrig hendes. Men for at vende hendes egne ord imod hende: "ved du hvad? Det hedder ansvarsfralæggelse. Du nægter at se realiterne i øjnene."


Tanja, du valgte selv prostitution. Du valgte de hurtige penge. Du var aldrig glad for det, men gjorde det kun for pengene. Og det er ikke mændenes eller nogen andres skyld eller ansvar. Det er dit eget.

Kilde: