To alternative universer

Nogle meningsmålinger fra det amerikanske præsidentvalg viser en overlegen føring til Hillary Clinton, mens andre viser dødt løb

Ikke angivet Ikke angivet,

27/10/2016

Nogle meningsmålinger fra det amerikanske præsidentvalg viser en overlegen føring til Hillary Clinton, mens andre viser dødt løb. Skal man stole på de etablerede medier, der er et med det sidende politiske konsensus, eller skal man stole på de mange alternative medier, der er drevet af entusiasme og som er ganske nye?

Det er målinger overfor anekdoter og jeg tror anekdoterne har fat i den lange ende. Der er registreret flere problemer med udarbejdelsen af målingerne, i måderne man har vægtet forskellige befolksningsgrupper på og hvad man har anset som væsentligt og hvorledes man egentlig afgør en mulig vælger og om den mulige vælger overhovedet vælger at besvære sig.

Og så er der folks svar, som vi kender det herhjemme. Folk går naturligvis stille med sympatier, der bliver dæmoniseret i det offentlige rum og Hillary Clintons kampagne har ikke blot legitimeret vold, men aktivt deltaget i mødeterror mod Trumps tilhængere til Trumps vælgermøder. Og disse voldshandlinger har diffunderet som en legitim præsedens, hvor folk, der åbent skilter med deres støtte til Trump, bliver ofre for hærværk, chikane, trusler og vold.