Interessant at en professor i økonomi (Michael Svarer) udtaler, at sænkning af indkomstskat ingen effekt har på produktiviteten.

Så gælder det da bare om at sætte skatten op til 110%!

Han er nok den samme som påstod at afskaffelse af efterlønnen vil have den modsatte effekt og ville ksote staten mere. Det gør det jo enkelt at være minister; hæv skatten og sæt alle på efterløn, så bliver vi rige! Hvis vi så sætter overførslerne op med 100% så stiger indkomstskatten tilsvarende. Smart :-)

Nåh, ja - han er på Aarhus Uni og han forsker i sundhed, arbejdsmarked og familie... Hans speciale er børns indflydelse på ægteskabers stabilitet.....

Mon ikke det er på tide for LA at lade sig skille fra diverse offentlige økonomer og Kommissioner. Det er ikke der kompetencen ligger i Danmark og det kan hurtigt blive en spændetrøje. Og hverken Carsten Koch, Nina Smidt eller andre kan bruges som sandhedsvidner. Kig på Sverige hvad der virker; afskaffelse af løbende boligbeskatning, markant lavere personskatter og trimmet offentlige udgifter foruden ingen automatiske satsreguleringer og ingen kommunale udligningsordninger. Læg dertil lavere registreringsafgifter og kapitalskatter og Danmark vil også opleve vækstrater på 7,3% samt stabil og ikke mindst positiv udvikling i boligpriser. Og hold op med at ønske sig tilbage til Nyrup-tiden, hvor antallet af offentlige ansatte steg med 74.000 mens produktviteten faldt med 82.000, offentlige udgifter steg generelt 2,6% om året og tilgangen til mere eller mindre permanente sociale sikringsordninger steg markant.    

Jeg har ikke fået svar fra Joachim B Olsen om hvordan LA vil kunne spare 14 mia på aktivering.

Hvis disse 'topøkonomer' var eksperter, ville vi ikke stå i denne sitation i dag.

'Eksperter' er blot mennesker som kender fortidens fejl og løsninger ind og ud, men ikke kan sige noget om fremtidens løsningsforslag. De er ikke spåmænd, men historikere.

Artiklen er manipulerende idet journalisten har spurgt tre økonomer om de kan finde huller i planen. De finder hver især nogle småting fx:

Det er optimistisk at tro, at man ved at reducere skatten er sikker på at få en betydelig højere vækst

svarer Michael Svarer. Men havde en anden af de tre, nemlig Nina Smith, fået lov til at kommentere, havde hun svaret Svarer, at dynamiske effekter er undervurderet. hun ville altså næppe have set et problem i den del af planen (ligesom Carsten Koch heller ikke havde set et problem her, hvis man skal tro Samuelsen), Jørgen Søndergaard nævner ikke dette som et problem ved planen.

Men faktisk skriver Svarer jo ikke, at det er  forkert, men blot at det er optimistisk. Og det er vel fair at anføre, når det jo faktisk er forbundet med usikkerhed præcis, hvad en skattesænkning vil betyde på bundlinien.

Sammenlignes kritikken af Fair Fattigdom og LA's plan, er Fair Fattigdom ikke engang værd at debattere, idet selv socialdemokrater efterhånden har undsagt de 12 minutter. Nu svarer de blot: "Fuck, sikke noget pis" når journalister forsøger at få et overblik over SSF's økonomiske plan.

LA's plan har naturligvis en usikkerhed, men fremstår i sammenligning med SSF planen som et skudsikkert fort.

Konklusionen på artiklen må være, at endnu et af de efterhånden daglige journalistiske forsøg på at rokke ved LA's troværdighed slog fejl.

I morgen er der nok et nyt forsøg.

Det ser for mig ud som der er en koordineret indsats fra journalisterne med henblik på at miskreditere LA. Hvilket partiers økonomiske beregninger kan der IKKE sås tvivl om? Nej, vel? Så hvorfor lige hakke på LA? I øvrigt er de refererede økonomer i lommen på regeringen - det er dem, som har udpeget dem og som betaler deres løn - så måske er det ikke så underligt, at de ønsker at "så tvivl" om LA's økonomiske politik, ikke mindst i lyset af LA's (berettigede) angreb på regeringspartierne i deres annoncekampagner.

I øvrigt også pudsigt, som det pludselig kommer frem i dagspressen, at LA går ind for atomkraft. Tilfældigvis er nyheden timet af journalisterne således at den falder sammen med atomkatastrofen i Japan. Ser man artikler om de øvrige partiers atompolitik? Næh, ikke rigtig...

Man skal være servil over for pressen, ellers bliver man forsøgt udstillet, og i værste tilfælde lagt for had.

Men helt ærligt, der er stort set ingen MF'ere med makroøkonomisk uddannelse af nævneværdig karakter, for slet ikke at tale om erfaring fra den virkelige verden.

Selvfølgelig er alle tal forbundet med usikkerhed, nogle mere end andre.

F.eks. Liberal Alliances omkring forventet vækst fra skattelettelser og ikke mindst de afledte negative effekter af at fyre titusindvis af offentligt ansatte, bare for at gøre det. De er dog ikke nær så usikre som effekten af "fair forandring", som med deres arbejdsugeforøgelse er rent gætværk, da alle større forbund har sagt nej tak til den medicin allerede.

I det hele taget reflekterer det dårligt på folkevalgte politikere, men det er demokratiets betingelser.

At denne historie så er RØVDÅRLIGT journalistisk arbejde, reflekterer blot endnu værre på journalisterne.

Liberal Alliance er et protestparti, som endnu har til gode at tage ansvar. S og SF er tidligere regeringspartnere med årtiers erfaring indenfor kunsten at regere en stat, og alligevel gåes der overhovedet ikke halvt så hårdt til deres politik fra journalisterne.

Jeg har det sådan med uafhængig presse, som Gandhi havde det med vestlig civilisation: "I would be a good idea".

Man behøver slet ikke at gå i detaljerne.

Man kan bare se, at Danmark har verdens største bureaukrati, og dermed verdens største besparelses- og effektiviseringsmuligheder.

Det er bare at komme igang med at "Starve The Beast", eller som ECB fortalte i rapport 242 i år 2003, at 38% af alt, hvad danskerne betaler i skatter og afgifter, går til spilde. (side 22):

http://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/scpwps/ecbwp242.pdf

Det er 380 Gkr., ca, vi kan spare helt uden at det kan mærkes på den såkaldte velfærd, der bl. a. består i at slå 3.000 - 5.000 papienter ihjel hvert år på Bent Hansens regionssygehuse.

Det mest morsomme ved skriveriet er, at et medlem af Velfærdskommissionen siger, at beløbet på 5 mia. kr. som indtægt ved brugerbetaling er for højt sat... kommissionens eget tal er faktisk 5,2 mia kr. Jeg har netop siddet og genlæst kapitel 15 om brugerbetaling, hvoraf tallet fremgår...

Artiklen er kritisk - og kritik er velkommen - men niveauet er lavt og det forekommer mig at citaterne er taget ud af en sammenhæng.

F.eks. siger Nina Smith omkring besparelser på de offentlige lønudgifter: "Velfærdskommisionen mente ikke, at danskerne vil acceptere forringelser af serviceniveauet.".

Det er en klassisk goddag mand økseskaft kommentar. Journalisten have citereret Nina for om hun mener at det er rigtigt eller forkert at man fra politisk side kan styre de statslige lønudgifter - ikke for hvad hun mener om krav til "service-niveauet" - og måske endda forholdt sig kritisk til hendes sidestilling af lønudgifter og serviceniveau.

I København findes et utal af frisører - nogle tager 150 for et klip, andre tager 1.500 for et klip. Ifølge Nina er klippet til 1.500 præcis ti gange så godt som det til 150 kroner. Skræmmende logik.

Sjovt at pressen nu er sat igang af et fornærmet chefredaktør kolligie med at svine LA politk på et dybt useriøst grundlag - mangræmmer sig over den socialistiske journalist uddannelse og manglende intelligens på danske nyhedsmedier - man bør starks fjerne statsstøtten til aviser og massemedier, de har svigtet deres opgave som uvildige og relevante. 

Problemmet med denne artikkel er at den er fuld af fejl. Dumme fejl. For det første er de to tal fra planen som topøkonomerne slår tvivl om, to tal som de ikke selv har lavet. Nemlig tallet 10 mia. som vi vil kunne finde med mindre sort arbejde, samt 15 mia. som vi vil kunne finde via øget udlicitering. Begge disse tal har Rockwool-fonden lavet. Tallet med sort arbejde er meget usikker men dette har LA taget sig af for Rockwool-Fonden fik tallet 50 mia. hvor LA har skudt på at vi kun vil kunne finde 10 mia. ved bla. at sætte skatten end og fjerne topskatten. de 15 mia. fra øget udlicitering er en udregning der er lavet sådan at man har taget tallene fra Danmarks bedste kommuner hvad angår udlicitering og måkt deres besparelse i henhold til størelse af kommunen osv. Derved er der komemt et skøn på 15 mia. kroner.

Dette er der slet ikke gjort opmærksom på i artiklen, og derudover er økonomerne enige med resten af tallene