Lang tids meningspåvirking har sin effekt, eller har den? At udmeldingen om afskaffelsen af efterlønnen blev positivt modtaget kan egentligt ikke undre. Allerede da Nyrup brændte fingrene på efterlønnen, bredte der sig en erkendelse blandt folk at den ville blive afskaffet. Der har været flere undersøgelser hvor folk har erklæret sig imod at afskaffe efterlønnen, men samtidigt tilkendegivet at de ikke troede på at den eksisterede når de selv blev 60 år.
Derfor bliver folk ikke sure nu hvor førerhunden siger den skal afskaffes, det er måske nærmere en lettelse at nu sker det som alle har regnet med ville ske. Og med krisestemningen in mente, så kan alle også godt se at det er nødvendigt.
Helle Thorning-Schmidt og LO er derfor ved at male sig selv op i et hjørne med sin modstand mod at afskaffe efterlønnen, og er ved at gentage Nyrups fejl. For der er gået hul på efterlønsbylden, og det er valgtema. Thorning-Schmidt kan derfor ikke afskaffe eller ændre på efterlønnen med de alvorlige valgløfter som hun kommer til at give. Men folk har indstillet sig på at den afskaffes nu, og derfor bliver hun som statsminister nødt til at gøre det, og dermed lave Danmarkshistoriens største valgløftebrud.
Men vokser træerne ind i himlen, eller er det kun efterlønnen der er gået hul på. Tja hvis man forsøger at afkode reaktioner, så har folk gearet sig ind på afskaffelse af efterlønnen mod at bevare velfærden. Derfor vil der næppe ske de store ændringer i dansk velfærd. Efterlønnen har på mange områder været for urimelig, og derfor forsvinder den. Men hvad med alle de andre velfærdsordninger.
Alt tyder på at kampen og velfærden fortsætter. Liberal Alliance siger at pengene fra efterlønnen skal omsættes i skattelettelser, men det synspunkt bliver de sikkert ret alene med. Bemærk statsministerens helsidesannoncer og Venstres standpunkt generelt: Velfærden skal reddes. Nå ja, Liberal Alliance siger jo forresten også det samme, velfærden skal reddes.
Velfærdsstaten er middelklassens kamp om andres penge, og det står næppe til at blive lavet om. Jeg har kun alt for tit hørt argumentet, jeg betaler min skat med glæde, for jeg får jo så meget igen. Men hvad vil der ske hvis der pludseligt ikke kom så meget igen!
For at middelklassen skal kunne acceptere et tårnhøjt skattetryk på 50% så skal den have noget igen. Hvis den ikke får det, så vil den simpelthen vende ryggen til systemet i form af mindre lyst til at arbejde, mere sort arbejde, åbenlyse protester, stemme på Fremskridtsparti lignende partier eller sågar emigrere. Altså der skal stadigt smides nogle enorme lunser ud til middelklassen, og dem der må stå for skud er logisk nok de svageste.
Og ser man efter, så sker det allerede idag, det er de svageste der taber i hele tiden når der spares, for politikerne tør ikke spare på middelklassen med de spidse albuer. Det er stadigt de svageste vi hører om når systemet skal forsvares, de bruges så at sige som undskyldning for at bevare de offentlige velfærdsydelser, men realiteterne er at man altid er nødt til at tilgodese middelklassen først. Sverigesdemokraterne lavede en meget illustrativ valgvideo op til de svenske valg. Det som alle husker videoen for var fremmedfjendskhed, men videoen viste ubevidst velfærdssystemet i en nøddeskal.
Videoen viste en svag gammel dame som med møje og besvær gik hen imod de forjættede velfærdsydelser, men bliver rendt over ende af en flok burkaklædte indvandrere. Erstat nu indvandrerne med efterlønnere, su-modtagere, småbørnsforældre o.s.v. Så har vi et mere reelt billede. Er det ikke den ene, så er det den anden der render den gamle dame over ende. Hendes rolle er kun at skabe ynk så der kan blive bevilliget flere penge til den store velfærdspulje, hun vil aldrig selv få mere for der er en enorm middelklasse der skal have først.
Og ”svage” våbnet er også trukket frem i debatten om efterlønnen. LO's kampagner retter sig netop imod at skabe billeder af svage grupper der bliver ramt af efterlønnens afskaffelse.
Men netop eksemplet med de svage grupper viser også svagheden i det gennembrud der trods alt er i efterlønsdebatten. LO fremviser en række faggrupper, typisk lavtlønnede hvis vi lige ser bort fra slagteriarbejderne der bryder akkorden i hele tiden. Her er åbenbart tale om nogle jobs der er så opslidende at man mener at staten skal gå ind og betale ekstra. Men så må der jo være noget galt med lønstrukturen for disse jobs.
Hvis disse jobs er så nedslidende, så må der jo sættes nogle penge af lønne af til tidlig pension. Hvis disse jobs skal udløse efterløn, så er det jo det samme som at staten yder løntilskud. Men da det er lavtlønnede grupper, så er der også et problem der – for så går det ud over ligheden.
Og ligheden er det virkelige problem ved velfærdsstaten. Efterlønnen var blot en krusning på overfladen, som det tog 20 års debat at få afskaffet (og vi er altså ikke i mål endnu). Vi kan derfor se frem til mindst 10 års debat af uligheden som et problem. Dernæst skal en statsminister brænde fingrene på uligheden, så det blive et endnu større tabu at tale om det en det er idag. Men alligevel skal lighedhedsspøgelset rumstere og holdes varmt af liberale debattører i 10-20 år, så folk indser at det er et problem.
Og så endelig om 30 år kan det blive en reel mulighed at få et opgør med ligheden i samfundet. Men da er det måske for sent.
