Min gode Redaktør Knockel.

Midt i al elendigheden, kommer De med endnu en solstrålehistorie.

Kom lige til at tænke på Ida Auken, som uddannet "Salmehøker", måske ser vi hende efter hendes "nysgerrige" periode som miljøminister, pludselig med kam og saks.

Hvilken gevinst!

Den Grønne Frisør.

Ville du selv kunne holde det ud? Kernesegmentet ville ikke have råd, og desuden tæller gode intentioner jo også mere end action hér. Miljøhårfarven af rødbede-ekstrakt holder jo knap så længe som det giftige stads fra de multinationale hårplejefirmaer ...

Gid der slet ikke fandtes alm. ansættelse mere, men kun freelance-ansættelser. Det ville i den grad åbne folks øjne for hvad det vil sige at drive virksomhed.

@Jacob J

Hvis man prioriterer sin egen frihed og selvbestemmelse, så er det at anbefale at være freelancer, det er spændende, afvekslende, godt lønnet, og du bestemmer næsten selv.

Det er her de sorterer fårerne fra bukkene, det er uden sikkerhedsnet, med en fed selvfølelse.

Jeg har selv været selvstændig størstedelen af mit aktive arbejdsliv, og en stor del som freelancer. Dog blev jeg træt af, at arbejde på andres ideer i stedet for på mine egne, så nu forsøger jeg at sadle om til at leve af egne projekter.

En dansk kandidatgrad burde sætte kandidaten i stand til at sætte sig ind i nye fagområder.

Lige præcis !!! - de ved det bare ikke selv, da de er så fastlåste i deres forestilling om, at de ikke kan andet end det, de er uddannet til.

Tilbage i begyndelsen af 70'erne taltes der meget om de forfærdeligt mange langtidsledige akademikere, som ingen havde brug for. - I det firma, jeg arbejdede for, havde vi gode erfaringer med at omskole nyansatte medarbejdere, der ikke var blev ansat på grund af deres eksisterende uddannelse, men på grund af, at disse mennesker via denne udddannelse havde vist, at de var gode til at sætte sig ind i nyt stof, og derefter udnytte det produktivt i nye jobs.

Mit firma tog derfor kontakt til regeringen og tilbød at "omskole" et hold på ca 30 langtidsledige akademikere til at kunne begå sig i det private erhvervsliv. - Staten skulle betale deres løn, mens mit firma dækkede alle andre mkostninger.

De 30 "ny-ansatte" blev derefter i et halvt års forløb kørt igennem en komprimeret udgave af vores egen interne grunduddannelse med kurser og "on the job training". I perioderne mellem kurserne deltog de sammen med mine kolleger og jeg i det daglige arbejde med salg og marketing.

Et væsentligt element i uddannelsen var at give dem en god forretningsforståelse gennem deltagelse i kunderelaterede møder og aktiviteter, og sidst men ikke mindst give dem en god fornemmelse for, at de sagtens kunne klare et job, der ikke direkte havde nioget med deres oprindelige uddannelse at gøre. Med andre ord, de lærte at bruge deres evner til at tilegne sig nye kvalifikationer.

Jeg selv var "mentor" for en ung kvinde - cand mag i dansk og historie, med speciale i H.C. Andersens eventyr - ikke just en oplagt uddannelse til at starte en karriere i en privat virksomhed. - Men både hun og hendes 29 "langtidsledige" kolleger nåede at få tilsagn om fast ansættelse, inden det halve års uddannelsesforløb var afsluttet. 

Og i hendes tilfælde: Jeg er en svag minoritet/en del af det nye overherredømme (det herlige muslimske offer/bøddel-paradox). Obey me!

Og ikke er blevet udfordret i sikkert ofte temmelig urealistiske forventninger. De studier der på papiret harmonerer bedst med gymnasietidens elevråds-"erfaring" og politiske aktivisme er ofte de mindst brødløse, med måske 0-10 realistiske stillingsmuligheder på landsplan.

Eksempel :

http://bachelor.au.dk/aestetikogkultur/

Musik, mad, møbeldesign, dans, drama, billedkunst, teater, reklamer og litteratur – vores kultur og hverdag er fyldt med æstetiske udtryksformer. Æstetik er i de ting og oplevelser, der siger os og vore sanser noget. På Æstetik og Kultur studerer du også teorier om, hvordan det æstetiske opleves, erfares og appellerer til vores sanser.

Som studerende på Æstetik & Kultur går du på tværs af det moderne samfunds kunst og kultur. Du sammenligner de forskellige kunstarters udtryksmuligheder – tekst, billede, lyd og iscenesættelse – og studerer de kulturelle sammenhænge, kunsten indgår i.

bla bla lba. Det er sikkert rigtig interessant, og det skader jo ikke at vide noget om - men hvorfor skal det være en uddannelse, en uddannelse unge kan tage, som et realistisk bud på et "karrierevalg"? Det er jo gak. Det kan man læse på aftenskole, hvis man vil - som minimum burde det være en specialisering, en overbygning, ikke en grunduddannelse.

Som det altid er tilfældet, når man godt ved det er et komplet brødløst fag uden blot minimal efterspørgsel, så kalder man Æstetik & Kultur for et fag der har en "en tværfaglig profil" og

Du får dermed en bred og tværfaglig kulturprofil, som blandt andet giver dig mulighed for at arbejde som kulturformidler, projektleder og iværksætter.

Javist - eller pølsemand, nettokassedame, gadefejer osv osv

Helt enig!

Er det ikke undervisningsministerens (pt. christine antorini`s) ansvar at få balance på den front?

Det burde da være en opgave der var til at løse.

Helt enig, det er uddannelsesssystemet, der er sygt, hvis universiteterne belønnes for at uddanne folk til arbejdsløshed.

Jeg er selv cand.mag i historie fra Københavns Universitet, og uddannede mig sådan set bare for at kunne komme til at arbejde på lokalmuseum, men grundet kommunesammenlægningerne og finanskrisen er arbejdsløsheden i mit fag så skyhøj, at jeg på den ene side får at vide af nogle ofte relativt lavere uddannede, yngre politikere at jeg ligefrem skal være taknemmelig over at få lov til at trælle i en DSB-7-Eleven til noget nær ufaglært mindsteløn (20.000 brutto pr måned ligger temmelig langt fra de 32.000 jeg blev lovet i en uddannelsesrelevant stilling) SAMTIDIG med at jeg endda som akademiker skal svines til herinde som "uproduktiv nasser"? Det er fandme for åndssvagt at skulle høre på sådan noget pis, når man de facto efter mange års uddannelse er blevet placeret allerlavest på den erhvervsmæssige og sociale rangstige i et udsigtsløs "McJob"!  

Synd at der er blevet løget for dig og du har stolet på løgnene. Du får kun respekt herfra for at tage et ufaglært job, selv om det for mig ikke er et valg men en pligt at tage hvad man kan få.

Jeg vil råde dig til at uddanne dig inden for produktive fag i din fritid så længe du har muligheden.

Der kommer ikke mangel på personer med din uddannelse i den nære eller lange fremtid.

De personer vi har noget i mod er dem der nægter at tage et job som ikke er inden for deres snævre felt og fordi de har brugt lang tid på en uddannelse så mener de at det er under dem at arbejde i netto. Det er ok at vi andre der også har studereret i mange år og arbejdet siden vi var 12, skal financere ledighed mens drømme jobbet kommer forbi (hvilket det ikke gør for mange - ever).

Jeg kan fortælle dig at der på et gymnasium jeg har kendskab til blev slået "hele fagrækken" op.

Jeg husker ikke om det var 100 eller 200 ansøgere, men OVER  HALVDELEN havde historie. Ikke én havde de ønskede fag i naturvidenskab.

Tag dig et naturvidenskabeligt sidefag, og så er der chance for at du kommer til at arbejde som akademiker, og måske også i historie. Men med historie alene ser det meget sort ud.

Hej Anders, 

Det er da også dødsygt at stå i syv-elleve med en cand.mag i bagagen. Men du har jo også uddannet dig til ikke at skabe noget eller med noget, nogen vil købe, og så er det altså lidt op ad bakke. 

Snup et naturfag eller måske et økonomisk fag og kom videre :)

Tak for de velmente forslag angående min situation, men det ligger mig bekendt stadig sådan, at man som uddannet kandidat fra et universitet ganske enkelt ikke har krav på mere "gratis" uddannelse end man nu engang så rigeligt har fået af det offentlige: Desuden var det for nogle år tilbage sådan, at man ifølge fagforeningsreglerne i DM ikke måtte ernære sig udelukkende ved sit sidefag, så min situation er temmelig fastlåst: Dog kan jeg selvfølgelig forsøge at opkvalificere mig ved at læse noget supplerende erhvervsrelevant, hvilket nok er den vej jeg må gå...

Jeg kan rent ud sagt blive temmelig frustreret af som nyuddannet akademiker automatisk at blive indgrupperet med de luksusdyr, som tilsyneladende ALDRIG har haft et praktisk arbejde, når jeg netop i adskillige år sideløbende med mine studier har haft relativt hårdt, mindstelønnet og skattebetalt manuelt arbejde på f.eks. trykkeri og lager, altsammen for private virksomheder.

(P.S: Hvis der er nogen derude i Nordsjælland/Københavnsområdet, der skulle kunne bruge et lyst hoved på et par brede skuldre, så må I selvfølgelig endelig lige sige til! ;-D Meget gerne noget IT-relevant, da jeg sideløbende med mit nuværende hygger mig med at bygge og servicere computere for folk i min bredere omgangskreds.)

Jeg har nu været på den rigtige side hele tiden; jeg kunne godt se, hvor det bar henad, da de sløve fra min gymnasieklasse valgte Humbas og vi andre tog de hårde BSc'er på CBS.

Men ja, mit eksempel er frygteligt til efterligning! Man risikerer at ende med et internationalt netværk, et job med spændende internationale projekter, en god løn og de muligheder, dette giver. Der er det meget sjovere at sidde at stå i 7-11, hvilket Anders' velmente og ærlige opråb da også vidner om.

Handelshøjskoler og 'hårdt' hører ikke sammen.

Just saying.

Lad os se, hvordan du ville køre gennem risk management. Men lad nu det ligge - handelshøjskoler og godt betalte jobs på spændende arbejdspladser hører heldigvis sammen :)

Jeg vil i øvrigt gi' dig ret så langt, at de fleste kandidater på CBS udover de tre finansieringsretninger er ubrugelige.

Det er godt du mener det er spændende. Desværre brister den illusion for de fleste når jobbet er startet. Specielt dem der mener at det er brugbart hvad man har lært på studiet. Stort set alt hvad der siges om finans kan man ikke bruge til at tjene penge. Tag risk management, for eksempel. Men du har nok læst Taleb, så den vil jeg spare dig for.

Det kan dog bruges til at få en gut til at hyre dig.

Det sjove er, at de fag, jeg rynkede lidt på næsen af - organization fx - har vist sig lige så brugbare som derivatives og fixed income. Men igen, jeg har et job, der heldigvis kræver mange forskellige specialistkompetencer pakket ind i en konsulent.

Der er da heller ingen der har kaldt dig en "uproduktiv nasser"? Jeg vil selv meget gerne få papir på historiefaget, men det må foregå på åbent universitet. Det er jo i høj grad hobbybetonet, en interesse, som du selv skriver læste du historie primært for at få arbejde på det lokale museum, det er en ret snæver fremtidsplan. Ikke at jeg overhovedet vil kritisere det, sådan en ide kunne jeg sikkert selv have fået.

Men det er vilkårene i en så begrænset "branche" - der er slet og ret et afmålt antal stillinger, og der kommer ikke flere stillingsopslag blot fordi der uddannes flere indenfor faget. Det er ret svært, som historiker, at være selvstændig og skabe sin egen indkomst (så skal man jo op i et helt andet gear) - så desto flere uddannede historikere, desto flere skuffede historikere, desto flere arbejdsløse humanister. 

Det gælder bredt indenfor de humanistiske fag. Jeg talte for et stykke tid siden med en Dr Phil, uddannet i klassisk filologi, taler 8 sprog - han har aldrig haft et længerevarende arbejde indenfor sit fag, og han er snart 60. Selv for en så superintelligent type, et stort talent, har der bare aldrig været en ledig stilling som lektor/underviser,  et forskningsprojekt o.lign - så det er "forefaldende arbejde", projekter på f.eks museer, nogle gange med løntilskud. Man tror jo det er lyv.

Det er ikke for at rakke ned på den enkelte "humanist" jeg har skrevet det her, det er hele systemet der er skævt, samfundet og de nyuddannede er begge ofre. Samfundet spilder milliarder, de uddannede kan ikke få arbejde. Man bør naturligvis afstemme antallet af kandidater ift det virkelige behov, f.eks kun optage 50, og ikke 180, som KU gør om året, på historie, og så til gengæld hæve adgangsprocenten fra 7.2 (!!) Nu er lægeuddannelsen, t.ex, naturligvis en dyr uddannelse, og den kræver en del at gennemføre, men det giver da mening at uddanne 100 læger for meget end 100 historikere for meget. Læger får vi med sikkerhed brug for, historikere oparbejder enten en arbejdsløshedspukkel eller en ærgrelse. 

Intet tyder på vi får brug for flere humanister i fremtiden. Tror de fleste har erkendt det var en kæmpe fejl at forestille sig at vi kunne financiere samfundet ved at vi klippede hinandens hår, populært sagt, dvs vi alle sammen blev "eksperter" i kommunikation, organisation, samfundsanalyse osv, og så kunne man ellers importere nogle indvandrere til det tunge arbejde. Det er jo ét af Europas store problemer (fraset Tyskland) at man har nedprioriteret industrierne og de "hårde" videnskabelige discipliner til fordel for "serviceorienterede" fag. 80%-20% i "humanistisk" favør på RUC, simpelthen det glade vanvid. 

Hvad er der i vejen med et McJob, helt ærligt? Der er tilmed karrieremuligheder i den organisation, hvis man ellers udviser flid og dygtighed. Jeg synes, det er ærgerligt, at man ser ned på visse jobtyper, fordi man selv har en "fin" uddannelse. Det er sgu ikke i orden! Hvis man derimod har uddannet sig til noget, man med en vis research kunne have forudset, nok aldrig ville komme til at give 32.000 i startløn på dag ét efter endt uddannelse, ja så er det vel tilbage i fjæset på én selv, fingrene peger? Hvis tvivlen nagede, og man alligevel tilmeldte sig "drømmestudiet", burde man så ikke udøve en vis selvransagelse i lyset af den udgift, man har påført skatteyderne?

Problemet med det her land, er, at forventningerne til egen karriere for langt, langt de flestes vedkommende slet ikke på nogen måde kan bakkes op af virkeligheden. Og når virkeligheden så endelig går op for folk, tillader man sig at rakke ned på dem, der tager et hvilket som helst job. Ja, måske har de endda bidraget direkte til ens eget 5-års uniophold.

I studievejledningerne bliver gymnasieeleverne rådet til at tage "det de har lyst til" fordi "ingen ved hvad der bliver brug for i fremtiden".

Ja, det er også mit indtryk (selvom jeg jo ikke er "ekspert", dvs har læst "uddannelsesvidenskab")  Det virker på mig som om man  :

1. Opfinder en masse "fupstudier" (af mangel på bedre begreb) udelukkende med henblik på at få så mange igennem som muligt, ikke baseret på behov eller relevans. Den nuværende situation med "arbejdsløse akademikere" minder til forveksling om 90'ernes "informatikassistenter", "datamatikere",  "multimediedesignere" osv - man sprøjter en hulens masse "veluddannede" ud af pølsemaskinen, men de fleste kan ikke bruge deres uddannelse til en pind.

2. Mange af disse humanistiske uddannelser virker (på mig) til at være overfrankerede. De er nok mere på niveau med læreruddannelsen, socialrådgiverskolen, miljøteknikere osv - altså i virkeligheden mellemlange uddannelser ophøjet til akademiske fag.

3. Samtidig slagter man de regulære videnskabelige fag, f.eks konkret eksempel assyrologi, hvor der ift nationale og internationale interesser, forskning, opformering af viden mm, er et reelt behov for at nogen ved noget om emnet også i fremtiden.

4. Jeg er fuldkommen enig i den med "livserfaring". Det kræver simpelthen i højere grad en ballast at kunne håndtere samfundsfag, sociologi, historie og den slags. Det er ikke håndværk, men i højere grad opsummering og fortolkning. Derfor, tror jeg, får vi så mange "eksperter" der forveksler egne personlige holdninger og noget overfladisk teori med noget akademisk og "virkeligheden". Kvote II er nærmest designet til de blødere humanistiske uddannelser, hvor man forøvrigt også ved at kvote-II ansøgere er mere seriøse og har en højere gennemførselsprocent.

Kender ikke tallene fra Asien, men et SPT gæt er som minimum det omvendte af 80%-20% som vi ser på RUC.

De er nok mere på niveau med læreruddannelsen, socialrådgiverskolen, miljøteknikere osv - altså i virkeligheden mellemlange uddannelser ophøjet til akademiske fag.

Det lyder yderst plausibelt.

Det var i hvert fald det vi kaldte "snakkefag" i gymnaiset. Dermed mentes fag man ikke behøvede at forberede sig synderligt på - var man blot lidt intelligent og generelt orienteret om samfundsforhold så kunne man snakke sig fra det meste. På den ene side og på den anden side.

Matematik, fysik og kemi skulle man forberede sig anderledes grundigt på.

Jeg synes også det er meget sigende, hvor ofte humaniora præsenterer kvalitative undersøgelser, hvor man har interviewet en mindre gruppe subjekter for derefter at konkludere en hel masse på dette 'anekdotiske' grundlag uden at bekymre sig om kvantitative undersøgelser på repræsentative stikprøver.

Der er ganske givet mange rigtig dygtige folk indenfor humaniora og der bedrives givetvis også masser af værdifuld forskning. Der lader bare til at være lidt for langt imellem snapsene.

Filosofi er et eksempel på et snakkefag som er brugbart, ligeledes retorik. Begge basrer sig på logik. Det er dog heller ikke disse fag som overrendes på universiteterne.

Det er synd at gode humanistiske fag skal lide under udvandingen i de brede fag som historie, dansk og lignende, som ikke dur til andet end at uddanne gymnasielærere i samme fag.

> Filosofi er et eksempel på et snakkefag som er brugbart, ligeledes

> retorik.

Hahahaha! Og denne store brugbarhed består i hvad???

Det er vigtigt at du filosoferer over hvordan dit hus skal bygges samt hvordan du får mad på bordet. Mens du gør det så får du penge for det som du kan betale andre med når de laver arbejdet for dig. Super produktivt

Fx til at argumentere for frihed og personlige valg?

Logik, som ret beset er en matematisk diciplin. At evne at argumentere ordentlig for et synspunkt eller at dissekere en modstanders argument når der bruges 'feje' retoriske kneb.

Kendskab til Hobbes, Locke og lignende liberale tænkere. Du tror vel ikke liberalismen magisk opstod med Adam Smith vel?

Verden kan ikke bygges af ingenører alene.

Og os andre udannede idioter kan ikke finde ud af at argumentere for frihed og personlige valg (hvis det er det vi mener) uden at have taget den rette uddannelse? Og vi kan heller ikke opdage hvornår en modstanders argument er "fejt" eller "dårligt argumenteret" uden den rette uddannelse?

ALLE naturvidenskabsfolk lærer hvad det vil sige at argumentere logisk for tingene. Eneste forskel er vel at man ikke bruger tid på at lommefilosofere over noget der betragtes som en selvfølge.

Hvorfor skulle jeg vide hvorvidt det er Adam Smith eller een eller anden anden idiot der har "bygget liberalismen op"? Jeg har ikke behov for papkasser som jeg kan smide mine og/eller andres holdninger i - jeg er et selvstændigt menneske. Verden er ikke bygget op af folk der befinder sig i papkasser - verden er bygget op af folk der tænker selvstændigt. Hvis du fortæller mig at det er Hobbes og Locke der har "opfundet liberalismen" vil jeg blot sige "nåh da". Der har stensikkert også været folk der har haft holdninger du ville kalde "liberale" LANG tid før de folk du nævner. Eneste forskel er vel at de ikke brugte tid på at skrive een eller anden stor lommefilosofisk bog hvor der blev sat klistermærker og "fine ord" på tingene. Men inviter mig gerne med til en eventuel fest hvor der holdes skåltaler for disse mennesker som du sikkert vil kalde "store tænkere" - jeg kan godt lide fester og nyder gerne et krus øl.

Nej du er ikke et særlig selvstændigt menneske. Dine tanker er tænkt tusindvis af gange før. At insistere på ikke at kende historien er at lige dumt som at insistere på ikke at lytte til en person med mere faglig viden. Den viden du har er filtreret og en brøkdel af den viden og indsigt der er samlet sammen igennem årtusinder.

Du tager helt fejl af mig hvis du tror jeg er tilhænger af humanistiske snakkefag, da jeg selv er i IT og før det økonomi, så har ikke meget til overs for de bløde akademiske fag.

Tilgengæld mener jeg du går glip af meget ved at afvise at lære fra andre før dig.

Netop. De "tanker" du taler om er tænkt tusindvis af gange før mig, og også tusindvis af gange før der blev skrevet tykke lommefilosofiske "værker" om dem, og kan derfor ikke betragtes som en del af "historien" af mig.

Du taler om "at lære". Man kan ikke "lære" noget der ikke vides, og "tanker" er ikke viden.  Jeg er MEGET åben for at lære noget nyt af andre, men det kræver at der ER noget at lære, og at det er noget der er nyt for mig.

Utroligt meget humaniora handler om emner, som er relativt nemme at læse sig til, den dag man flader en smule ud i karrieren og keder sig. De stiller simpelthen ikke de samme krav om abstraktionsevne som naturvidenskab og økonomi, og de forstås bedre, når man har tilegnet sig livserfaring.

Pladder.

Ha ha ha ha ha ha! Den sad, hvad?

Hvordan? Der er ikke et eneste argument.

Det er en pladder-agtig påstand baseret på total uvidenhed omkring hvordan de fleste humanistiske uddannelser hænger sammen.

Hvordan er naturvidenskabelige fag i øvrigt specielt abstrakte? Det er jo bare logik - konkret - modsat abstrakt. Altså endnu mere pladder.

I Danmark er det utroligt vigtigt hvilket studie der står på eksamensbeviset, selv mindre afvigelser har stor betydning.

En klassisik filolog, som omskoler sig til advokat på et år, vil jeg gerne se, før jeg tror det.

Jeg tror det er en af de mest populære veje at studere på BPP efter endt studie. Når man tænker over det er det heller ikke så langt væk. De går fra at læse en svær tækst på oldgræsk til en svær tækst på advokatsprog.

Det lyder helt og aldeles ubrugeligt når man kigger på indholdet, men niveauet var efter sigende utroligt højt. Og jeg tror heller ikke, at de studerende fik mange problemer med at overtale folk om, at de kunne bruges til produktive ting. Fx render der en masse klassiske filologer rundt i City og handler aktier. Der er også en del der har omskolet sig (kun et år) til advokater. Så det er tydeligt at nogle arbejdsgivere synes at de kan bruges til et eller andet.

Det er jo fint de kan omskoles så de bliver produktive men det virker som lidt af en omvej først at uddanne dem til noget de ikke kan bruge for så at genuddanne dem til noget de kan bruge.

Det lyder ikke optimalt og det lyder slet ikke som noget der ville forekomme hvis de selv skulle betale for deres uddannelse.

Ja, det er en kæmpe omvej, når man blot kan læse til advokat. Mht til at betale tror jeg der er en stor overvægt af rige børn, der har fået latin i gymnasiet, og derved får nemmere ved at komme ind på Oxford (man er for længst holdt op med latin på statsskoler). De ville ikke have problemer med at få farmand til at betale for lidt mere studie.