UDDANNELSE
Tværfaglighed har man haft i gymnasiet i mange år i form af frivilligt samarbejde mellem beslægtede fag om et naturligt fælles tema. Det er først med gymnasiereformen af 2005, at tværfaglighed er blevet en næsten religiøst betinget tvang. Den præger gymnasiet fra første til sidste år, og man insisterer på at etablere samarbejde mellem fag, selv om de intet naturligt har med hinanden at gøre.Tværfaglighed som religion
Det gør man til trods for, at netop den tværgående emne- og projektorienterede undervisning formentlig har været den vigtigste årsag til, at folkeskolen har bevæget sig væk fra faglig fordybelse. Resultatet af det er blevet, at et stort antal gymnasieelever har store huller i de basale faglige forudsætninger i dansk (stavning og grammatik), sprog, historie, matematik og naturfagene. Huller, som det er umuligt at fylde ud.
I hvert fald vil dyrkelsen af tværfaglighed komme til at gå ud over mulighederne for at nå de høje faglige niveauer i gymnasiet, der er forudsat. Ret beset er der ikke noget belæg for, at helhed er et entydigt gode som mål for undervisningen. Der er forskel på at undgå splittelse og idealisere helhed.