Dette er et åben brev til enhedslisten, hvori jeg forklarer umuligheden i et af deres politiske mål.
Kære Enhedslisten,
Jeg bemærkede i et reklamebanner på Politikens hjemmeside lørdag d. 17.9., at i har i sinde at afskaffe fattigdom i Danmark. En meget storsindet ambition, som jeg beklageligvis må minde jer om er komplet umulig. Da i som parti i forvejen er blevet beskyldt for at fremsætte utopiske politiske mål, lader jeg denne anklage ligge, og kommer i stedet for til bunds i problemet, hvorefter i selv kan gøre jeres overvejelser. Den danske stat arbejder ikke med en officiel fattigdomsgrænse, men internationalt skelner man mellem den absolutte - og den relative fattigdomsgrænse. Hvis vi følger den absolutte fattigdomsgrænse, er ingen fattige i Danmark. Er man absolut fattig i Danmark, har man nemlig tæt på intet eksistensgrundlag, da man skal kunne leve af 1 USD om dagen. Dertil er vores samfunds indrettet således, at man kan tilegne sig offentlig forsørgelse inden man bliver absolut fattig. Med denne konstatering må jeres mål bunde i at afskaffe den såkaldte ”relative fattigdom”. Tages der udgangspunkt i OECD’s relative fattigdomsgrænse, opgøres grænsen som 50 % af landets medianindkomst. Relativiteten består i hvorledes selve fattigdomsgrænsen er sat i forhold til medianindkomsten – stiger medianindkomsten, stiger fattigdomsgrænsen således også. Ifølge Samfundsfags Statistik 2010 var 5,7 % af den danske befolkning fattige i 2007. I bund og grund betyder den relative fattigdoms matematik, at desto større den økonomiske ulighed i landet bliver, desto større bliver fattigdommen. Så Kære Enhedslisten, hvis en afskaffelse af fattigdommen skal muliggøres, vil det betyde, at hver eneste dansker tilnærmelsesvis skal have den samme indkomst. Tilstande som disse er set i det daværende Sovjetunionen, men da vi i Danmark har vores parlamentariske ret til at have demokratisk indflydelse, forudsætter en komplet økonomisk ligestilling i Danmark et politisk flertal. Og derfor Enhedslisten, er det umuligt at afskaffe fattigdommen – menneskets naturlige egoisme flår sådan tiltag i tusinde stykker. Gudskelov.
Mvh. Jeppe Aagaard Glud
Ps: Den relative fattigdomsgrænse er konstrueret således, at selvom Danmarks velstand stiger i både den lave og høje økonomiske klasse, vil det kunne betyde en stigende fattigdom. Stiger indkomsten hos de velstående mere end den gør hos de mindre velstående, skabes der nemlig en større økonomisk ulighed i landet, og dermed en større fattigdom – på trods af at alle er blevet mere velstående. På den måde, kan folk også blive stemplet som værne fattige, på trods af, at de intet mangler. En hån mod de virkelige fattige mennesker i verdenen, efter min mening. Nej, jeg bryder mig ikke om den relative fattigdomsgrænse.