V og S giver dødsstød til parlamentariske høringer

så er nødløgne og embedsmandsmisbrug politisk godkendt Folketingets to største  partier spænder ben for plan om at indføre hurtigere og  billiger...

Ikke angivet Ikke angivet,

07/10/2014

så er nødløgne og embedsmandsmisbrug politisk godkendt

Folketingets to største  partier spænder ben for plan om at indføre hurtigere og  billigere undersøgelser som  et alternativ til kostbare  undersøgelseskommissioner.

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), må skrinlægge en fremskreden plan om at indføre en ny undersøgelsesmetode i Danmark, hvor Folketinget efter norsk forbillede ville kunne indkalde til parlamentariske høringer af ministre, embedsmænd og øvrige vidner i sager om embedsmisbrug eller andre politiske skandaler.

Både Socialdemokraterne og Venstre afviser et forslag fra Folketingets øverste ledelse, Folketingets Præsidium, om at indføre det nye redskab. Efter planen skulle de parlamentariske høringer sikre, at nogle undersøgelser fremover kunne gennemføres hurtigere og billigere end de store undersøgelseskommissioner, som eksempelvis Skattesagskommissionen, Blekingegade-kommissionen eller Farum-kommissionen, der alle har taget meget lang tid og samtidig kostet skatteyderne tocifrede millionbeløb.

Men da forslaget om den nye undersøgelsesmetode mandag blev drøftet på et møde med partiernes gruppeformænd på Christiansborg, sagde gruppeformand Kristian Jensen (V) nej. Det skete, til trods for at Venstres eget medlem af Folketingets Præsidium, Bertel Haarder, tidligere har støttet muligheden for parlamentariske undersøgelser, der f.eks. ville gøre det muligt for politikerne at høre embedsværket direkte i en aktuel politisk sag.

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7085719/V-og-S-giver-dødsstød-til-parlamentariske-høringer/

Kilde: