Vågn op!

Nej, det er ikke fra Jehovas Vidne

Loethen

18/07/2011

Nej, det er ikke fra Jehovas Vidne.

Er vi blevet et folkefærd af navlebeskuere, der tror den store Verden drejer omkring Danmark, og at Verden skal følge vores ”gode” eksempel.

Er vi virkelig klogere end andre landes befolkninger? Eller er det fordi vi gennem de sidste 100 år har lært at Staten varetager vores interesser?

Dertil skal lægges Janteloven, skrevet af en Morsingboer som ikke nåede toget som mange bonderøve i begyndelsen af det tyvende århundrede, som pakkede deres kufferter og flyttede til storbyerne da industrialiseringen tog sin begyndelse.

Janteloven er årsagen til at dygtige erhvervsledere er tvunget til at overveje meget nøje om de skal deltage i den offentlige debat, idet risikoen for at blive beskyldt for at være korrupte, hvis eneste formål er at holde hånden der føder ham (lønmodtagere) nede, er usædvanlig stor i Danmark.

Jeg har svært ved at se hvad virksomhedslederne skulle få ud af at holde lønmodtagerne nede. Alle moderne erhvervsledere ved, at hvis de behandler deres kollegaer godt og med respekt, har virksomheden tilfredse kollegaer som yder deres bedste, ene og alene fordi de er tilfredse med arbejdspladsen og ledelsen.

Den tid må være ovre, hvor medarbejderne tror at ledelsen er ude på at tage røven på deres ansatte. Virksomheder kan kun få succes hvis det svageste led føler samme tilfredshed, som virksomhedens stærkeste led. Hvis dette endnu ikke er gået op for virksomhedslederne, får virksomheden aldrig succes.

Er Danskeren af det enogtyvende århundrede virkelig så naive og doven, at de mener det er samfundets pligt at forsørge raske og mennesker over tres, eller hjælpe unge mennesker til førtidspension fordi de har et mindre handikap. Hvorfor ikke hjælpe dem til bare en lille smule selvværd, i stedet for at flytte dem over på passiv forsørgelse, hvilket sandsynligvis er det nemmeste for kommunerne.

Hvis en person som kan et og andet, hvad er så baggrunden til at Staten ikke hjælpe borgeren til en værditilværelse, så vedkommende selv kan tilføre værdier til sin hverdag? I min naivitet troede jeg at Staten var til for borgerne, og ikke omvendt.

Endelig, hvor skal pengene komme fra?

De 12 minutter som S-SF argumenterede for er faldet til jorden, og efterlønne sammen med verdens højeste skattetryk har vi stadig.

Hverken rød eller blå stue har svaret. De opfører sig som fornærmet møgunger, der kun tænker på deres personlige succes og karriere, uden at tænke på virksomheden Danmarks ve og vel. Tænk hvis din arbejdsplads to største ”afdelinger” ikke vil samarbejde på tværs af egne interesser. Vil det så ikke ødelægge enhver virksomhed?

Politikerens eneste interesse er deres egen karriere, hvor jeg i min naivitet stadig mener at hvis man er valgt ind i folketinget, så er det et privilegium og en ære at tjene landets interesser med pligt til at samarbejde for Danmark.

Min påstand er at vi ikke er opdraget til ikke at tage ansvar, for det skal Staten Danmark nok tage sig af.

Kære Danmark, og jer i folketinget og regeringen.

Toget er ved at være kørt, og hvis ikke vi meget snart vågner op, så er Kina og Indien kørt fra os, og Vesten ender som udviklingsområde, med Danmark som et at de nederste på rangstigen. Så taler vi ikke længere om udkantsdanmark, men at Danmark er blevet en del af udkantseuropa.

Kilde: