Værd at læse

62

Vælg din gift!

Pick your poison! Denne sætning bliver ofte brugt om alkohol og selvom den bliver sagt i et humoristisk toneleje, afslører den en sandhed. For alkohol er dybest set gift. Det er et organisk opløsningsmiddel, som til syvende og sidst er endog meget skadeligt for den menneskelige krop.

Sensationsværdien af denne afsløring er dog begrænset, da det er alment kendt og accepteret, at alkohol er skadeligt for kroppen. Alligevel bruger langt de fleste kulturer alkohol, da de fleste vurderer, at der findes positive sider ved alkohol, der opvejer de negative. Man slapper af, når man drikker, og man har måske lettere ved at samtale med fremmede, og på denne baggrund kan alkohol være et gode i sociale sammenhænge.

Alkohol er dog ikke det eneste rusmiddel, der kan give nydelse. Man må gå ud fra, at folk, der bruger andre stoffer som hash eller kokain, gør det, fordi det giver dem nydelse. Måske er byturen sjovere, hvis man starter med at tage en streg, eller måske bliver Dark Side of the Moon endnu bedre, hvis man ryger en joint, inden man lytter til den.

For mange lyder dette som en romatisering af narkotika. For overser jeg ikke, at mange bliver afhængige af stoffer, og at det ødelægger deres liv? Det mener jeg dybest set ikke; folk ødelægger selv deres liv, og selvom rusmidlerne ikke hjælper på sagen, er det dybest set et spørgsmål om at indtage dem med måde.

Denne erkendelse når vi med alkohol – og dette er selvom alkohol har langt større skadevirkninger, end mange af de stoffer, der i dag er ulovlige . Således viste en undersøgelse i det engelske velansete tidsskrift, The Lancet, at alkohol alt i alt er mere skadeligt end heroin, crack og metaamfetamin, mens tobak, cannabis og psykedeliske stoffer halser langt efter, når det kommer til skadevirkninger, herunder de sociale.


Men dette anser vi alligevel ikke for ensbetydende med, at alkoholforbrug er den sikre vej til selvdestruktikon. Man kan sagtens nyde et glas vin til maden eller drikke sig i hegnet i weekenden og stadig passe en hverdag. Man kan sagtens blive både læge, advokat eller ingeniør, selvom man er fuld hver uge.

Og dette gælder også andre rusmidler.

Den amerikanske præsident har således fortalt om, hvordan han som ung eksperimenterede med både cannabis og kokain, ligesom Steve Jobs, medstifter og direktør for Apple, har beskrevet sine oplevelser med LSD som en af de to-tre vigtigste oplevelser i hans liv. Skal man tro et midtsjællandsk lokalblad, kan man også sagtens være politisk ordfører for landets største oppositionsparti samtidig med, at man er glad for amfetamin. Den amerikanske stand-up komiker, Bill Hicks, har tilmed opfordret alle, der ikke mener, at stoffer har gjort noget godt for menneskeheden, til at tage konsekvensen af standpunktet og gå hjem og smide al deres musik ud med henvisning til, at de mennesker, der har lavet musikken har været ”real fucking high on drugs”.

Mange vil mene, at såfremt alkohol eller tobak blev opfundet i dag, ville det ligeledes blive forbudt, men at det ikke bør forbydes i dag, da det er indlejret i vores kultur. Dette argument er ikke overbevisende. Indtagelsen af rusmidler skader ikke andre end den, der indtager dem, og derfor bør den enkelte ikke begrænses i sit valg af de valg, ens forfædre har truffet. På samme måde, som vi ikke forbyder kebabsteder, fordi vores forfædre kun havde pølsevogne, bør vi heller ikke forbyde visse rusmidler, fordi vores forfædre kun havde adgang til andre rusmidler.

Jeg siger ikke dermed, at alle bør indtage rusmidler. For eksempel er jeg i lighed med langt størstedelen af befolkningen ikke-ryger, da jeg ikke mener, at fordelene ved tobak opvejer skadevirkningerne. Omvendt mener jeg dog ikke, at dette giver mig ret til at træffe valget på andres vegne. Hvad den enkelte vælger at komme i sin krop må være den enkeltes suveræne beslutning. Hvad jeg ikke synes er rart, synes andre måske er rart, og hvad der ikke vil kunne passes ind i min hverdag, kan måske passes ind i andres.

Som for nyligt påpeget af Niels Westy Munch-Holbek og Lars Kragh Andersen er forbuddet mod visse rusmidler tilmed meget dyrt og meget skadelig for samfundet.

Når nu, den enkelte grundlæggende bør have ret til at bestemme, hvad vedkommende gør med sin krop, og nu, da forbuddet mod visse former for gift har vist sig mere giftigt end den gift, vi har forbudt, kunne man overveje, om ikke det var på tide at ændre kurs og gøre op mod de irrationelle og urimelige forbud. 

29 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere