Vælgerne har ansvaret.

Diskussionen om Thorning i disse dage giver anledning til refleksion, ikke kun på tværs af alle politiske partier, men også blandt vælgerne

Diego Gugliotta,

04/04/2014

Diskussionen om Thorning i disse dage giver anledning til refleksion, ikke kun på tværs af alle politiske partier, men også blandt vælgerne. For vælgerne har jo også en del ansvar her mener jeg.

Vi kan ved at kigge på de sidste par dages aviser og debatter, se folket ytre at de vil have politikere som er tættere knyttet befolkningen, politikere der er ”jordnær” og bedre forstå nationens hverdag. Men det er jo de selv samme vælgere, der ikke giver mulighed for at få ukendte personer inde, de steder hvor beslutningerne træffes.

At være politiker i dag, og blive valgt til noget som helst, er jeg ved at lære, kan sidestilles med enhver anden profession, som kræver mange års forberedelse. Tager du sådan en som jeg for eksempel, der kommer fra ”gaden” med en hel almindelig hverdag med almindelig arbejde, og alt det andet ”jordnærhed” der følger med; og med den baggrund stiller op til valg, så kan vi forvente at der vil gå flere år, før at vælgerne i det hele taget bliver opmærksomme på, at jeg er at finde på en stemmeseddel.

I dagens Danmark er det som om vi skal have det hele serveret i TV-avisen og andre medie, og den der får lov at optræde i fjernsynet, og er mest kendt, måske fordi den pågældende tidligere har været en fodbold stjerne alle andet kendt, bliver valgt ind til de forskellige tillidsposter.

Egen research på de forskelliges kandidaters baggrund er ikke noget der dyrkes blandt befolkningen. Vores fritid skal helst gå til noget andet, og så må vi lade det være op til journalisterne, at afgøre om du skal vælge den ene eller den anden person.

For hvis du går rundt og tror, at det er nemt for en nybegynder i politik at få taletid i pressen, så kan du tro om. Jeg skal hertil sige, at det kræver vedvarende arbejde og held, i det hele taget at få et interview, og få du sådan een som nybegynder, vil det typisk være fordi du har ytret dig imod dit eget parti eller imod en betydningsfuld politiker (eller politik) fra, især, dit parti. Kommer du ikke med sådanne historier eller udtalelser, bliver du jo ikke en gang citeret for de kommentarer du måtte have om et eller andet aktuelt emne. Politiske budskaber sælger ikke aviser, ballade, derimod, gøre det i høj stil.

Sådan er vi nu engang, og sådan vil vi blive ved at være. I mellemtiden kunne vi med fordel tænke lidt på, at de ”virkelighedsfjerne” professionel politikere, har vi altså selv være med til at vælge, og i mange tilfælde, udelukkende udefra det vi ser i fjernsynet. Lidt research på egen hånd kan gøre en stor forskel, og Internettet, er som skabt til det. Brug det måske lidt mere….

God weekend

Kilde: