Jeg Er Ikke Helt Enig, Men Jeg Bifalder Den Kreative Retsstavning.

Den forgående regering var så katastrofal som nogen regering om muligt kunne være, den har selv overgået Anker Jørgensens mere eller mindre tvivlsomme af slagsen fra 70'erne. Det kræver en helt særlig grad af hellig idioti at have opført sig så katastrofalt elendigt som VK-regeringen, der findes faktisk ikke en eneste parameter hvor man kan sige at det klarede de nogenlunde.

Så giv VK fire år til at finde en ny politik, en ægte borgerlig politik med sans for sammenhæng og kraft, ellers bliver det blot en endnu større katastrofe.

Skal vi nu ikke lige få nogle facts på bordet, Baphemetis.  Den blå regering overtog et land med en kæmpe gæld til udlandet, en kæmpe arbejdsløshed og en betalingsbalance, der ikke var værd at skrive om.

I dag har vi for november 2010 noteret et betalingsbalanceoverskud på¨12,5 mia.  Det samlede overskud for 2011 er 115 mia. som går lige ned i lommen på Nationalbanken.  Opsparingen i Danmark er vurderet til at runde 200 mia - det er 35.000 pr hoved.  Valutabalancen er lige ved at runde 500 mia.  Vi har ingen udlandsgæld og udlandet står i kø for at købe danske obligationer og aktier.

Det, som du kan klandre den forrige regering for, er, at de lod den offentlige sektor vokse uhæmmet.  De havde ikke mod til at overhøre oppositionens evige skrigen om massakre, hver gang de blot nævnede, at der skulle spares på de offentlige udgifter.  Kommunerne fik lov til at overskride deres budgetter, og hele administrationen er blevet en kolos på lerfødder. 

Jeg tvivler på, at vores ungdommelige regering har mod til at gøre noget ved det.  Hidtil har de jo kun gjort det værre.

Med venlig hilsen

Ingrid Slott (jeg vil godt stå ved mit navn)

Helt enig, VK-regeringen gjorde mange gode ting så længe det gik godt. Man kan hævde, at de manglede at udvise rettidig omhu, men den betragtning hviler i en vis udstrækning på efterrationaliseringer. Der er imidlertid 2 punkter hvor man med sikkerhed kan sige a VK fejlede:

For det første undlod man at adressere det enorme strukturproblem, der kendetegner dansk økonomi med alt for få i de producerende erhverv og alt for mange i offentlig ansættelse eller på passiv indkomstoverførsel.

For det andet undlod man at reagere da finanskrisen og alle dens følgevirkninger for alvor satte ind.

Fogh forvandlede en mindre offentlig udlandsgæld til en kolosal privatgæld. Han fremrykkede private investeringer til at betale for arbejdspladser der bevirkede at lønningerne steg alt for meget. Det var et pyramidespil, ikke andet, hvis man ikke kan fatte det så ved jeg ikke hvad man skal stille op.

Enig i at DK stadig er en relativ succes, men det skyldes andres ulykke frem for egen formåen, dit skønmaleri holder ganske enkelt ikke, vi er i en yderst kritisk situation, en situation vi ikke behøvede at være i, som vi kun kan "takke" den gamle regering for.

Det var socialdemokratisk politik, når det var værst. Ikke Venstre værdigt.

Man fristes til at bede dig om at forklare og også meget gerne dokumentere din påstand, men det ville ikke være fair, for det kan du ikke....

Realiteten er nemlig, at den samlede danske gæld til udlandet faldt i VK-regeringens 10-årige regeringsperiode. Faktisk er det sådan, at gælden blev vendt til et nettotilgodehavende, således at Danmark samlet set er gældfrit idag.

Det var netop et af de punkter, hvor (din partikammeret?) Helle Thorning "faldt i vandet" da hun på et valgmøde blev stillet et trick-spørgsmål om den stigende danske udlandsgæld. Hun greb til automatreaktionen hos enhver socialdemokrat  ved at fastslå, at det var/er VK-regeringen der havde skabt problemet - og det ville S naturligvis rette op på.

Da hun blev klar over sin fejltagelse begyndte hun at vrøvle om ØMU-gæld i et forsøg på at redde den i land.

Men for at vende tilbage til mit oprindelige oplæg så vil jeg konstatere, at R-S-SF nu har magten, og så må de anstændigvis fortælle os hvad de vil gøre ved problemerne i stedet for at fortælle hvor problemerne kommer fra. Uanset hvor problemerne kommer fra så skal de løses, og hvis regeringen ikke kan/vil komme med bud på en løsning så må de forlade taburetterne med bøjet hoved.

Læser du overhovedet hvad jeg skriver?

Det er det jeg kalder et dumt spørgsmål, og det er et spørgsmål, der oftest dækker over at spørgsmålsstilleren ikke rigtigt kan forholde dig til de argumenter der fremføres - en bevares, korriger gerne mine eventuelle fejl.

Har jeg f.eks. ikke ret i at du skriver, at Danmarks beskedne udlandsgæld blev vendt til en enorm privatgæld under VK - og har jeg ikke ret i at du ikke på nogen måde kan dokumentere at det er tilfældet?

"Danmark" har ikke en samlet gæld. Danmarks Stat har gæld (alt for meget), kommuner og virksomheder har gæld, og private har gæld. Det er normalt i et samfund med stærkt styrede penge og kraftigt stigende pengemængde.

Statens gæld er et fælles problem, det er privat gæld ikke.

Styring via misfortolkning af statistik fører ikke til noget godt :)

Det er da vist i bedstefald noget sludder du der disker op med; Naturligvis har Danmark samlet set en gæld, som man kan gøre op ved simpel summasion. Det man kan diskutere er hvad den samlede gæld så kan bruges til i en diskussion om Danmarks problemer, men det er noget andet.

Der er ikke noget 'sludder' over det, jeg siger, men jeg forstår godt din taktik med at nedgøre dine debatmodstandere.

Min pointe står - og det er altså ikke svært at forstå:

Gælden er ikke en samlet for 'Danmark'. Det er gæld for forskellige grupper og organisationer i Danmark, der hver for sig hæfter for den. Staten hæfter for sin gæld med sikkerhed i borgernes evne til at betale skatter. Borgerne hæfter for sin gæld med sikkerhed i deres evne til at tjene penge (og slippe for skatter), og så videre.

Interessant nok vil et højere skattetryk forringe sikkerheden for Statens gæld...

Privat gæld kan sagtens være et fælles problem, er det helt forbigået din opmærksomhed hvad der skete i USA? Når nok mennesker ikke kan betale deres private gæld så kommer bankerne i problemer, om vi kan lide det eller ej så har det en betydning for hele landets økonomi.

Jeg ved ganske udmærket, hvad der skete i USA, det har jeg studeret i detaljer. Naturligvis er det ikke et fælles problem, medmindre man med 'fælles' mener 'bankernes'. Jeg er ganske klar over deres intense og ganske vellykkede lobbyarbejde for at redde dem fra deres uansvarlige udlånspolitik. Netop i den situation er det ekstra vigtigt at fastholde, at gælden ikke er kollektiv, men hører til de institutioner eller personer, der stiftede den.

Det hele er i øvrigt baseret på massivt pengetrykkeri fra Fed...

Jeg er helt enig i lobbyarbejdet og at bankerne selv skulle have taget ansvaret, problemet er vel netop at bankerne tager hele samfundet som gidsel, en rigtig lose-lose-situation. Det er jo iøvrigt også interessant at fractional-reserve-systemet er indført helt udenomparlamentarisk.

Fractional Reserve systemet er indført lidt per slump, for det var bare sådan, man gjorde. Under den klassiske guldstandard, hvor enhver kunne bytte papirpenge til guld, var der ret snævre grænser for, hvor mange penge, der kan komme i cirkulation.

Federal Reserve, der er oprettet med parlamentarisk godkendelse, har siden været en effektiv måde at fjerne disse begrænsninger lidt efter lidt, under foregivende af at ville 'stabilisere' systemet og priserne. Det gik galt allerede i 1929, hvor Federal Reserve burde have været nedlagt. I stedet blev verden kastet ud i en omfattende valuta- og handelskrig, der varede lige til 2. verdenskrig.

Ahva!? Mener du ikke at vi har en enorm privatgæld i øjeblikket eller hvad sker der for dig?

Din pointe er altså, at en beskeden offentlig gæld er afløst af en betydelig privat indenlandsk gæld? Hvis det er tilfældet må jeg igen bede dig dokumentere din påstand og måske præcosere hvad det præcist er du mener er problemet.

Jeg går ud fra, at du argumenterer på nettogælden og ikke bruttogælden. DEn private bruttogæld er steget i VK-perioden, men det samme gælder ikke nettogælden, hvor du skal korrigere for den formueopbygning der er sket via ikke mindst fast ejendom, pensionsopsparing og værdipapirer.

Mængden af passiver og aktiver i udlandet har aldrig været større, den offentlige gæld er mere end 800 milliarder, der har været underskud på de offentlige finanser siden 2008. De aktiver og passiver vi som land har i udlandet kan være hvad som helst, vi ejer f.eks. flere aktier i udenlandske firmaer end udlandet gør i danske. Problemet helt generelt er at vi ikke ved hvor meget der er sat i tvivlsom ejendomsspekulation samt at vores eget ejendomsmarked er for nedadgående hvilket eroderer det du kalder formueopbygningen. Dermed har vi opnået at forvandle en mindre offentlig udlandsgæld til en enorm problematisk privatgæld samtidigt med at den offentlige udlandsgæld nu er tilbage i samme niveau som før VK-regeringen. Succes? Næppe.

Jeg tror nu, at den private gæld kun er et problem for Staten, fordi den eroderer sikkerheden af statsgælden.

Hvis det skulle komme dertil at man er nødt til at nationalisere realkreditinstitutter som man gjorde i USA bliver det vel et problem for os alle på en eller anden måde. Jeg bruger jo ikke en anden valuta end min nabo eller betaler skat til en anden stat.

Dit argument er som følger:

Vores økonomiske engagement i udlandet er steget. Aktiverne plæderer du ikke for er immaterielle, goodwill. 

Enig?

Er der et 'ikke' for meget eller?

Her tager du så fejl af friværdi og realiseret værdi eller mangel på samme, og resten af dit indlæg er ikke andet end stråmænd. Godnat.

Ja man kan naturligvis altid kortslutte en diskussion med at "fastslå" at modparten tager fejl - men seriøst er det ikke.

Din replik giver i øvrigt ingen mening; I relation til en opgørelse af nettoformue eller -gæld er man naturligvis nødt til at inddrage "friværdi". I den sammenhæng har "realiseret værdi" relevans.

I øvrigt er denne diskussion helt uden sammenhæng med mit oprindelige indlæg, men det har naturligvis også netop været din mission at køre ud på dette sidespor.  

Magen til socialdemokratisk vrøvl og udenomssnak skal man lede længe efter - eller rettere det skal man desværre ikke, for man præsenteres for hver eneste dag. 

Socialdemokratiet har spillet en stor og afgørende rolle i opbygningen af det danske velfærdssamfund, men det var i en anden tid, hvor baggrunden dels var en anden og hvor der dels fandtes socialdemokrater af en helt anden kaliber - Thorvald Stauning, Jens Otto Krag etc. Efter Svend Aukensalt for tidlige død findes der idag ingen socialdemokratiske fyrtårne - kun unge, uerfarne og dårligt uddannede levebrødspolitikere som har eget bedste - til forskel fra landets bedste - i fokus.

Jeg kan forstå at du længes tilbage til den mest tåbelige regering dette land nogensinde har haft. God fornøjelse med det, jeg længes efter en fremtidig borgerlig regering der faktisk fører fornuftig borgerlig politik - der løser problemer istedet for at skabe dem.

Mine længsler peger fremad og ikke bagud; Jeg længes derfor ikke tilbage til nogen regering - jeg længes efter at der fremadrettet kommer en regering der kan og vil adressere problemerne.

For så vidt angår Socialdemokratiet, så længes jeg heller ikke tilbage til noget som helst, men i erkendelse af at der findes socialdemokrater - om end i en svindende mængde - så længes jeg fremadrettet efter at disse tør være ærlige.    

Og jeg længes efter en regering - og et Folketing - der vil arbejde på at gør sig selv arbejdsløse, så frihed og ansvar kan komme tilbage til borgerne...

Se her er noget vi kan enes om, for helt overordnet har vi ikke haft en sådan regering i nyere tid .......

Desværre er det en idealistisk betragtning, og i praksis kan vi blive tvunget til at vælge det mindste af 2 onder.

Det store sammenbrud på den front var vist VKR-regeringen...

Er det ikke lidt for revolutionært? Jeg er mere tilbøjelig til at tænke, at vi "blot" skal have et stærkt civilsamfund, som kan begrænse politikernes handlemuligheder.

Jeg er ikke "lidt" revolutionær - men meget. Jeg tror på et samfund, baseret på frivillighed, som værende det, der er mest fredeligt, mest produktivt og som givende dets borgere størst mulig glæde ved livet. Jeg har set dette fungere i praksis - og mener bestemt ikke vi har brug for politikere eller staten overhovedet.

Men når det nu er sagt, kan jeg da godt acceptere en minarkistisk mellem-løsning, hvor staten kraftigt beskæres og besnæres, og hvor den enkelte borgernes uantastelige rettigheder igen sættes i centrum. Så har vi købt os selv 100 år, før staten igen vokser over sine grænser, og får brug for at blive sat på plads.

Men uagtet om man ønsker et samfund, baseret på ren frivillighed (som jeg) - eller ønsker et minarkistisk samfund med en stærkt begrænset stat, må denne ændring opnås gennem revolution. Måske ikke revolution ala. en storm på Christiansborg, men som minimum en revolution, hvor folket afkaster storstaten og dens regler som illegitime, og simpelthen ignorerer Christiansborg, og frejdigt erstatter det med noget bedre.

Ja mere direkte demokrati (frihed til at vælge, via penge punge - afskaf politisk kontrol), og mindre repræsentativ demokrati (hvor en gruppe løgnere prøver at kontrollere alle).

Det der er ved at åbenbare sig er, at der findes rød og blå retorik, mens rød og blå politik i højere og højere grad er en illusion. Der findes den nødvendige politik i en række forskellige varianter som afhænger af regeringens mod og ambition. Det er forklaringen på at specielt S og SF er tvunget til at lægge partiprogrammerne på hylden og føre en nødvendig politik. Det forvirrer så naturligvis når man fortsætter med en rød retorik mens man tvinges til at føre en blå politik.

Hvor har du ret, Christian, og desværre er det en dræbende retorik, når man bare verbalt slår hinanden i hovedet med påstande, uden at gå ind i en saglig diskussion.  Hvis S.SF og R tør gå ind og føre den nødvendige politik, kunne man formode, at nogle fra blå blok ville stemme med.  Man ville så kunne få gennemført den nødvendige trimning af den offentlige sektor.  En ting, der aldrig ville lykkes for en blå regering, fordi en rød opposition næppe ville handle ansvarligt.