Velfærdsstaten Danmarks bedrag !

Der hvor det rigtig skær’ er, når man ser Oprah Winfrey præsentere ”Velfærds Danmark” – efter en 3 timers arrangeret rundtur i København. Hun udtrykker herefter tydeligt den opfattelse der hersker i store dele af den demokratiske intellektuelle del af USA – at de Skandinaviske socialdemokratiske velfærdsstater – er rollemodeller for hvordan man bør indrette samfundet.

Men hvad er så den faktiske virkelighed omkring den ’i store dele af verden’ højt besungne Skandinaviske velfærdsmodel.

Det kan siges med 3 ord: Misbrug – Misbrug – Misbrug.

Udbredt misbrug af reglerne om understøttelse - specielt i indvandrerkredse. Alle kender historien om pizza-arbejderne - og de små bilværksteder, hvor at folk farer til alle sider hvis der kommer kontrolbesøg fra skat.

Misbrug af de tusinder af sociale ordninger og regler der hersker i disse overbureaukratiske samfund. Og det allermest uhyggelige – et så udbredt misbrug – at det faktisk gør det endnu sværere (end i virkeligt fattige samfund) at ’spotte dem’ der virkelig har hjælp behov.

Denne forlorne humanisme betyder i praksis en af verdens højeste selvmords rater – et af verdens højeste forbrug af antidepressive mediciner – eller sagt på forståeligt dansk – ’store dele af befolkningen’ der lever et elendigt liv - som mere er præget af misundelse og ’gåen op i’ at naboen er bedre til at håndtere de sociale regler - end i at glæde sig over de helt elementære og logiske glæder ved livet – som man kunne det ’før velfærds statens – umyndiggørelse af det enkelte menneske.

Og igen - det mest uhyggelige ved denne udvikling er at den i realiteten gør det endnu sværere at – være ’rigtigt syg - psykisk syg - gammel og hjælpeløs dement’ - (ikke simuleret – eller indoktrineret af den sociale super industri). Hvem på socialkontorerne kan adskille – ’de rigtigt syge og nødlidende’ - fra den store gruppe af simulanter der blot udnytter de sociale systemer. Det er der reelt ingen der kan i de Skandinaviske velfærdssystemer.

Men at ’det jeg kalder den sociale super-industri’ (opstået som en direkte følge af ’det socialdemokratisk og radikale – tag selv bords social- og indvandringspolitik politik fra 1960’erne og frem) er årsagen til det morads vi er havnet i, er der ingen som helst tvivl om. Og at det kan gøre det til næsten umuligt job at være sagsbehandler i Kommunerne og andre steder hvor der deles penge ud ligger lige så fast.

Hvad er den ’sociale super industri’ ?

Det startede med Tvind Skolerne. Her fandt Amdi Petersen og en håndfuld ligesindede venner, i starten af 1970’erne ud af, at der er mega mange penge i at håndtere ’vanskelige unge’ som Kommunerne ikke ved hvad de skal stille op med – og resten af historien vil være de fleste bekendt. Tvind imperiet er i dag en milliard forretning. Moral er et ukendt begreb hos Tvind – så nu tjener Koncernen ikke kun penge på de vanskelige unge, men også på ’at sælge indsamlet tøj’ i store dele af verden som giverne troede gik til ren velgørenhed.

Masser af steder i Danmark ligger der i dag sociale special institutioner der står på nakken af hinanden for at få fat i ’de rigtigt utilregnelige unge’, som jo nemt kan være over 5 millioner kr. værd om året (op til over 10 millioner har det jo faktisk været fremme at det koster enkelte steder med 10- 12 fastansatte til døgnovervågning – leje af villa etc.).

Børn sat i pleje koster kommuner milliarder på landsplan. Et plejebarn koster typisk imellem 35- og 40.000 i betaling om måneden til de stakkels "opofrende plejeforældre". Kender personligt tilfælde hvor at den samme familie ’samtidigt’ har haft 3 børn i tildelt kommunal pleje.

Og helt grotesk og udstillet - hvad det faktisk handler om - bliver det når der opstår krig imellem de biologiske forældre, og de plejeforældre der ikke vil slippe ’den store månedlige indtægt’. Beskyldninger om incest og anden misrøgt flyver i luften, alt sammen som følge af et forkvaklet og misforstået såkaldt velfærds-apparat, der er endt med at handle om penge og ydelser og intet andet.

Førtidspensioner: Piskesmæld, ondt i ryggen, ondt i knæet, fibromyalgi + syv andre nyopfundne sygdomme, som alle betyder ’Førtidspension’.

I Holland besluttede myndighederne for nylig at gennemgå samtlige tildelte førtidspensioner. 20% blev frataget pensionen med det samme, de fejlede ingenting, og 30% fik ændret deres status til at kunne arbejde deltids - eller det der svarer til et fleksjob her i Danmark.

Der kunne fremdrages mange andre lignende eksempler inden for det sociale område men stopper her af hensyn til længden på artikel.

Men alle de nævnte eksempler viser at der ligger en kæmpe opgave i at ’få stoppet det sociale misbrug’, netop for derved at sikre at de mennesker der vitterligt ikke kan klare sig selv grundet ’ægte problemer’, som fysiske eller psykiske sygdomme, kan få den hjælp de har behov, som den ene ting. Og dernæst naturligvis for at få begrænset de helt ude af proportioner (og stedse stigende) sociale udgifter som på sigt vil tvinge hele samfundet i knæ, hvis der ikke gøres noget.

Efterlønnen som vi hele tiden hører om koster 10 milliarder om året. De samlede sociale omkostninger i Danmark er på 550 milliarder om året, som ingen politikere tør tale om.