Hvor har du fra, at produktiviteten falder ca. 1% om året i det offentlige?

Et problem er, at lønningerne stiger alt for meget i det offentlige. Lønstop ville være et udmærket sted at starte. Hvis de offentlig ansatte ikke ønsker det kan de jo sige op og stille sig op i arbejdsløshedskøen. 

Hvis de offentlig ansatte ikke ønsker det kan de jo sige op og stille sig op i arbejdsløshedskøen.

Ja, eller endnu bedre få et job i det private.

Et andet problem med mange offentlige lønsystemer er at lønnen afhænger af anciennitet selv om præstationen langt fra altid bliver bedre med alderen.

Finansministeriet

Budgetredegørelsen fra 2002 indeholdt så vidt jeg husker den første opgørelse som dækkede 1990erne.

Men hvis du læser Finansministeriets aktuelle udmeldinger om vækst og innovation finder du de samme størrelser gengivet.

Undlad at se lønningerne isoleret. Hvis stigende lønninger dækker over endnu større stigninger i produktiviteten, så er det blot udtryk for at levestandarden vokser.

Kompetance søger hen hvor den aflønnes bedst, dvs. det offentlige er i konkurrence og kan dermed ikke lønne ude af trit med prisen på kompetance.

Problemet er at produktiviteten (dvs. udnyttelsen af den samme kompetance) falder i det offentlige og stiger i det private, dvs. at det offentlige belaster samfundet stadigt mere fordi kun stigende skatter / faldende velfærd kan kompensere herfor. Det betyder samtidig at Danmark fejlallokerer kompetance i retning af mindre produktive processer = nedgang i den samlede produktivitet = faldende levestandard for alle = PRÆCIS hvad ranglisterne fortæller os

Løsningen er at fokusere på produktivtet, dynamik og efterspørgselsdrevet individualisering.

Men Finansministerirum docerer tvangsensretning og central detailstyring af alle samfundsprocesser = mere af det som skabte problemet.

Ja, eller i det mindste krævede at gennemsigtige regnskabe skulle være tilgængelige på nettet.

En hvilken som helst investor, ville øjeblikkeligt fyre bestyrelse og ledelse, hvis de ikke kunne få at vide hvad deres udgifter bestod af.

Og man er at sammenligne med en deltager på en generalforsamling, når man står i stemmeboksen.

Og man er at sammenligne med en deltager på en generalforsamling, når man står i stemmeboksen.

Gid det var så vel! For så kunne man have solgt sine aktier. I denne konstellation, kan man kun få lov til at tage del i underskuddet.

Jeg fik foreslået følgende af en expat for at hjælpe til med at nakke den hyperkrænkende og nu stærkt vaklende matriarkstat:

Drop lønningslisten og etablér dig som en offshore en-mandsvirksomhed og fakturér herefter din "chef" som kunde istedet. Så får du hele beløbet udbetalt og kan så skatteoptimere så det står om ørerne og hold din firmakonto uden for USA, Europa og tidligere kolonier. Al ejendom placeres enten i en fond eller ejes af virksomheden.

Lagermedarbedjer = forsendelseskonsulent

Rengøringsassistent = sanitetskonsulent

IT-medarbejder = IT konsulent

- og så fremdeles.

Det handler altså blot om en holdningsændring iblandt de privatansatte og ikke så meget andet, så kan "kællingen" væltes, men den politisk indprogrammerede blokade ligger stadig meget dybt i trællene.

Gratis? Hvor kan jeg få fat i den for free?

Tilmeld dig Ole Birk Olesens nyhedsbrev, så kan du downloade den som pdf.

http://olebirkolesen.dk/ 

Spørgsmålet i undersøgelsen er om den offentlige sektor og ikke den offentlige service er steget eller faldet. Det spørgsmål kan meget simpelt diskuteres på et faktuelt grundlag. Fra artiklen:

"Men siden [1990] er den offentlige sektors beskæftigelse udvidet med godt 60.000 personer – fra 786.000 beskæftigede i offentlig forvaltning og service til 850.000 i 2009."

"Målt i faste priser er det offentlige forbrug steget med mere end 50 procent fra 1990 til 2009. I samme periode er det offentlige forbrug, ifølge Finansministeriet, vokset fra at udgøre 25,6 procent af bruttonationalproduktet (konjunkturrenset) til at udgøre 28,3 procent – og væksten er sket de sidste ti år."

Der henvises til danskernes opfattelse, og jeg er ret sikker på danskerne fokuserer på serviceniveau'et og ikke på størrelsen (som jeg ikke tror ret mange interesserer sig for).

Jeg er nu tilsvarende sikker på at der er rigtigt mange der fokuserer på hvad det koster. Og prisen for den offentlige sektor er unægteligt steget. Og det kan selvføgelig ikke blive ved og derfor må vi tage et opgør med al det velfærdsævl.

At socialstaten kan udmanøvreres af noget så forudsigeligt som demografisk udvikling, siger vist alt om holdbarheden og rationeliteten i de principper den bygger på. Det er klart mere fornuftigt at lukke socialstaten ned stille og roligt nu, istedet for at vente til den bryder i brand og styrte flammende i dybet.

Enig!

I øvrigt er velfærdsstatens udbyggelse siden starten af 1960'erne (eller hvornår man nu vil sætte det til) løbet parallelt med en tilsvarende eksplosion i love, forordninger og bekendtgørelser for borgernes gøren og laden... Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt!

Velfærdsævl? Hvor langt tror du selv den slags udtryk bringer jer nærmere på jeres mål?

I fatter det bare ikke, vel! I har omtrent ligeså gode chancer for at vinde flertal for jeres budskab som ID bevægelsen har, sålænge i tåger rundt med jeres enøjede, naive udfald imod anstændigheden.

Med jer som fjender har man ikke brug for venner. Oppositionen behøver ikke vinde valget - I skal nok sørge for regeringsblokken taber den. Hver gang I får omvendt en til LA løber to skrigende væk fra VK...

Nu kender du ikke til mine mål, så det behøver du ikke forholde dig til. Men det er da unægteligt velfærdsævl, når enhver med matematik på c niveau kan forstå at man ikke kan bruge penge, man ikke har.

Du præsenterer ikke et eneste argument. Det er udelukkende dæmagogiske holdningstilkendegivelser der kommer ud af dig. Det er som bekendt ikke en så smart, hvis man vil overbevise folk om deres fejl. Der skal som regel fakta til. Specielt hvis det er rationelle mennesker (ikke venstreorienterede) man adresserer.

Er du virkelig så dum at du tror dette handler om parti politik?

Dine mål når det gælder den offentlige sektor er nu ret lette at gennemskue.

Forøvrigt handlede mit PhD projekt om matematisk modelling af et relativt kompliceret teknisk system, så dit C-niveau i matematik virker ikke voldsomt overbevisende på mig.

Så ku' du måske også lave en matematisk/økonomisk model af, hvad konsekvenserne af en stadigt større offentlig sektor vil være (om ikke andet, så bare for dig selv)?

Du kunne jo starte med at beskrive, hvad du helt præcist mener med en større offentlig sektor, for begrebet er ikke nær så entydigt som du åbenbart tror!

Den offentlige sektor udgør i dag en større andel af Danmarks BNP, end da VK-regeringen kom til i 2001; der er i dag flere ansatte i den offentlige sektor, end da VK-regeringen kom til i 2001. Har du en mere fornuftig definition på vækst i den offentlige sektor?

Nu var det jo sådan set to forskellige definitioner du fremførte der. Så hvilken af dem ønsker du jeg skal forholde mig til (forøvrigt er der adskillige yderligere måder at anskue størrelsen af den offentlige sektor på).

Du kan jo starte med at lave en "beregning" af hvad der sker, med etevigt voksende velfærdsåg i et samfund, med en absolut maksimal skatteprocent på 100. 

Du kan dernæst kigge på effektiviteten af en skatteforhøjelse og se hvornår kurven virkelig bliver stejl i nedadgående retning. Det er nok sådan cirka der du skal påregne at alle efterfølgende velfærdstiltag, må prioriteres hårdt.

Det er nemt nok at ønske sig en verden hvor man kan få alting. Det er unægteligt sværere finde en fornuftigt og effektiv financieríng af det. Men det fik du nok ikke lige med i din Phd.

Iøvrigt lidt trist at du skal fremhæve din uddannelses grad i en politisk debat. Men du forstår nok ikke rigtigt hvorfor.

Det ville da være et underligt samfund - ingen ønsker en marginalskat på 100%, ligesom ingen går indfor en marginalskat på 0%.Lafferkurven er en matematisk abstraktion, som ikke har synderlig relevans i den virkelige verden.

Det går faktisk ret fint med at finansiere det danske velfærdssamfund. Jeg er helt med på, at der er masser af mørkemænd her på 180grader der dagligt udråber velfærdssamfundets undergang, men ude i den virkelige verden går det fint med velfærdssamfundet.

Det var dig der påstod, at enhver med matematik på c-niveau ville kunne forstå dine påstand (det er forøvrigt rigtigt - jeres påstande herinde er så banale, at stort set enhver kan forstå dem). Jeg valgte at gøre opmærksom på, at min matematiske kunne rækker en del udover c-niveau, men at jeg alligevel mener det er noget vrøvl du skriver.

-"ligesom ingen går indfor en marginalskat på 0%"
Øhh... jeg kan nævne mindst en håndfuld. Og den tæller både professorer og bankdiorektører og andre gode mennesker.

-"Lafferkurven er en matematisk abstraktion, som ikke har synderlig relevans i den virkelige verden"
Ja, det er en abstraktion. Men relevans har den da. Den illustrerer at der netop er et "sweetspot" mellem 0% og 100% beskatning. Den siger at det netop ikke giver mening at høve skatten i det uendelige, da man risikerer at passere dette "sweet spot" hvorved skatteprovenuet igen bliver mindre.

Dette har Gerald Scully undersøgt og han er kommet frem til at det mest optimale procent i forhold til skatteprovenue her og nu ligger omkring de 40% (43%?), mens den vækstmæssigt mest optimale procentsats ligger på 19,3%. Sidstnævnte vil overhale førstnævnte rent provenuemæssigt indenfor et par årtier (hvis jeg husker rigtigt).

-"Det går faktisk ret fint med at finansiere det danske velfærdssamfund"
Jeg kan forestille mig at det ser sådan ud for en venstreorienteret phd-studerende i matematisk modellering. Men folk der har forstand på den slags, er jo af en ganske anden mening. Og sjovt at du skriver om mørkemænd, når du selv tilhører den fanatiske klimafløj, der gang på gang har taget fejl mht. verdens klimaundergang. Kosmisk komisk!

-"Det var dig der påstod, at enhver med matematik på c-niveau ville kunne forstå dine påstand"
Ja. Det var det. Men det var jo ikke det du forsøgte at antyde vel? At noget er simpelt betyder ikke at det er dårligt eller forkert. Det burde alle mennesker med sans for matematik, kunne forstå.

-"men at jeg alligevel mener det er noget vrøvl du skriver"
JaDet er det man kalder en "påstand" eller et "udsagn". Du kan opgradere det til et "argument", ved at anføre empiriske eller logiske beviser for dit "udsagn". 

Det er jo let at finde økonomer der påstår hvadsomhelst om skattetrykket. Faktum er, at Danmark har et af verdens højeste skattetryk (sådan en sammenligning kan aldrig blive helt fair, da der er stor forskel i den måde skattesystemet er indrettet på i de forskellige lande) - men Danmark scorer også højt på velfærd.

Ser vi på lande med et lavere skattetryk er det karakteristisk, at folk der bruger betydeligt flere midler på diverse forsikringsordninger. Det antyder kraftigt, at de ting vi i Danmark finansierer via skatterne er det folk ønsker - sikkerhed og muligheder (en effektiv infrastruktur er naturligvis også vigtig).

I nogle lande er det kun de velhavende der har råd til hospitalsbehandling (via forsikringsordninger). Men de der har penge skal nok sørge for at forsikre sig - det er det folk ønsker sig, når de har penge. Set i det perspektiv er det jo aldeles fremragende, at sundhedsvæsenet står til reel rådighed for alle i Danmark - på det plan er alle danskere rige. I andre lande køber de rige sig til børnepasning - i Danmark har alle reel adgang til pasning af børn og ældre, ligesom der er god adgang til skole og uddannelse.

Nu fabulerer du meget om lafferkurver og andre abstraktioner. Men hvis vi nu tager noget så enfoldigt som den aftagende marginale nytteværdi (helt banalt fra de økonomiske teoridannelse du udråber dig selv til ekspert i), så følger det jo at en ekstra krone er mere værd hos en fattig end hos en rig (det tror jeg nu også de fleste indtuitivt fornemmer). Men det gør det jo vanskeligt at regne ud, hvad der reelt giver mest velstand: Stor ulighed med stor produktion eller mindre ulighed med lidt lavere produktion? Velstand kan ikke udelukkende måles i BNP - selvom du synes at mene den kan. Loven om faldende nytteværdi udelukker, at det er så simpelt.

Selv den fattigste bistandsklient har i Danmark ret til gratis behandling hos læge og på sygehuse - et velfærdsgode man i mange andre lande kun kan drømme om (og vi ved de drømmer om det, for de rige skal nok sørge for, at de har adgang til hospitalsbehandling - det slår aldrig fejl). Det er til at forstå udfra helt banale betragtninger om, at helbred og sikkerhed er fundamentale goder alle har brug for, medens en stor firehjulstrækker er ret ligegyldig i den sammenhæng.

Danmark har ikke verdens højeste BNP pr. indbygger - men vi ligger højt i internationale sammenligninger. Og jeg vil påstå, at det reelt er svært at finde et land med mere velfærd end Danmark, hvis vi inkluderer, at de basale (og dermed vigtigste) goder er noget alle har adgang til i Danmark, samt at vi har stor lighed i Danmark (eksempelvis målt på Gini-koefficienter, for nu at benytte et andet udtryk fra den økonomiske tænkning du udråber dig til ekspert i). Lave gini-koefficienter er tegn på velstand, iflg loven om faldende marginal nytte (som du faktisk har lært om engang i økonomi, selvom du synes at have fortrængt, hvad det betyder for tesen om, hvad et velhavende samfund egentligt er).

Hvis man overhovedet kan snakke om nogen form for konsensus i noget videnskabeligt område, så må det da være at der er bred konsensus blandt økonomer om at at skatten er en hindring for væksten. Så drop den der famlen i mørket.

Hvorfor skal det være tvungne statslige løsninger, hvis folk så gerne vil have det? Det har jo ikke en skid med velfærd at gøre. Det er bare skjult omfordeling. Altså et socialistisk projekt.

Hvem siger at vores infrastruktur er effektiv? Hvordan måler man den slags?

Selvfølgelig er der nogle lande, hvor det kune er de relativt velhavende der har råd til behandling. Disse lande - f.eks. USA er plaget af voldsom staslig indblanding og regulering af området. Der er ikke noget frit marked, hvor pris og kvalitet kan optimeres og derfor er disse, langt fra optimale. Det enste man kan sige der er godt ved USA's sundhedssystem (før ObamaCare ødelagde det yderligere), er at de har kompetencerne helt i front. I Danmark dør folk fra alle samfundslag på ventelister, i USA er det trods alt mest dem, der ikke har råd til behandling, der dør.

Det er vist ikke nogen god ide at fremhæve den danske sundhedsvæsen, som en successhistorie. Ej heller vores skolevæsen eller børnpasning. Andre lande er lysår foran på de områder.

Jeg er da enig i at en krone er mere værd jo færre man har af dem. Det betyder da bare ikke at man så har fortjent den mere. Jeg er slet ikke uddannet indenfor økonomi, og er på ingen måde ekspert. Jeg bruger bare logikken og den viden jeg samler op ved at læse mange bøger. Nej BNP er et dårligt mål for velstand, men vis mig da endelig hvor det er jeg hævder dette? Det er jo altid let at slå på stråmanden, ikke sandt? Men det er jo også tåbeligt.

-"og vi ved de drømmer om det, for de rige skal nok sørge for, at de har adgang til hospitalsbehandling"
Uhm... strider dette ikke pænt meget imod det du lige har kloget dig på, omkring "marginal utility"? Det giver da ingen mening at sige at fordi de rige vælger at bruge nogle få af deres mange penge på forsikringer, så er det også hæjt prioriteret hos de fattige. Rige mennesker bruger også mange penge på tøj, så det vil de fattige også gerne have? Skal statebn så også dele penge ud til de fattig, så de kan gå i Gucci og Armani? Lol! Sæt dig lidt ind i tingene, inden du dummer dig for meget.

-"at helbred og sikkerhed er fundamentale goder alle har brug for"
Jaja... havd har det med sundhedsvæsen at gøre. Et sundhedsvæsen er jo på ingen måde et fundamentalt gode.

-"Og jeg vil påstå, at det reelt er svært at finde et land med mere velfærd end Danmark"
Nej bliver vi ikke uenige om. Men spørgsmålet er jo bare om det er det vi gerne vil have. Husk nu lige at alle tilvalg også betyder fravalg. Tilvalg af velfærd, betyder jf. alle økonomer, et fravalg af vækst.

Du er da for latterlig at høre på. Jeg har overhovedet ikke udråbt migselv til at være ekspert. Og det er jo indlysende latterligt at snakke om Gini-koefficienten, da det jo kun er et mål for ulighed og ikke hverken velstand eller vækst. Lighed er et socialistiske projekt og har ingen gang på jord, da gennemtrumfet lighed, indbefatter ulighed. Det er den rene idioti.

Stig, du er sgu, som Frihed nævner ovenfor en idiot. Du udbreder dig om altmuligt og umuligt du ikke fatter en skid af og kommer med allemulige beskyldninger og træmandsargumenter fordi du nok har indset at du har tabt og ikke har noget særligt at byde på. Det er så flortyndt, at det er til at græde over.

Der er for tyndt at I højrehoveder råber op om idioti såsnart I bliver modsagt. Jeres debatniveasu er jo på børnehavestadiet, og dit "forsvar" er en stor selvmodsigelse: Du anerkender nemlig på den ene side, at omfordeling fører kronerne hen, hvor de gør mest gavn, men fabulerer alligevel om at omformulering hindrer vækst.

Den eneste logiske konklusion er, at der skal være en vis grad af omfordeling - hvilket naturligvis er dødsstødet for nulstatsmennesker som dig - ligesom med den abstrakte Lafferkurve er der et optimalt niveau for omfordeling (og ligesom med Lafferkurven aner ingen, hvad det optimale niveau egentligt er).

-"Der er for tyndt at I højrehoveder råber op om idioti såsnart I bliver modsagt"
Men Stig dog, du gør jo præcis det samme selv. Måske med andre ord, men ellers er det jo præcist det samme. (du gør det faktisk også i ovenstående citat). Prøv at se om du kan respekterer den gyldne regel (slå det op).

-"Jeres debatniveasu er jo på børnehavestadiet"
"Vi" (hvem det så end er) må jo holde os på et niveau, hvor du kan være med Stig.

-"og dit "forsvar" er en stor selvmodsigelse: Du anerkender nemlig på den ene side, at omfordeling fører kronerne hen, hvor de gør mest gavn, men fabulerer alligevel om at omformulering hindrer vækst."
Lol! Stig, har du hørt om begrebet utilitarisme (slå det op)? Kan du ud fra mine kommentarer udlede at jeg er utilitarist? Og hvis ikke, kan du så forklare hvordan mine kommentarer er selvmodsigende?

-"Den eneste logiske konklusion er, at der skal være en vis grad af omfordeling"
Hvordan er det en logisk konklusion? Check lige dine præmisser, ikke?

-"hvilket naturligvis er dødsstødet for nulstatsmennesker som dig"
Det er korrekt, ud fra de præmisser du stiller op. Kan du anskueliggøre at disse præmisser er korrekte?

Du kommer godt nok højt op i gear, for derefter at vælte og brække halsen. Prøv nu lige med lidt reflektion, inden du bare plabrer løs.

Lol... tja, mine mål er ganske lette at gennemskue, da jeg overhovedet ikke lægger skjul på at jeg ønsker "det offentlige" afskaffet, hellere igår end idag. Det kræver ikke den helt store Sherlock Holmes.

Mht. uddannelse, så var det jo ikke mig jeg talte om. Jeg kender dig ikke og ved ikke hvad du har af uddannelse, men lidt simpel sandsynligheds regning, siger mig at jeg nok snildt kan være med på dit niveau. Specielt, hvis man holder det op imod dine enfoldige udtalelser i dette forum.

Du er nemlig banalt let at gennemskue. Det er da muligt du kan følge med, men jeg tvivler.

Jamen alle har jo gennemskuet mig. Der har aldrig været skyggen af tvivl om hvordan jeg gerne så samfudnet indrettet. Så når du triumferer over at du har gennemskuet mig, har du jo blot opnået det, som alle andre har gjort per refleks og for længe siden?

Nu er det ikke så vigtigt og jeg lige præcis kan følge med i dit speciale eller om du kan følge med i mit. Mit arbejde er funderet på matematik og logik og der er pænt mange mennesker der er betaler mig pænt store beløb (set med danske øjne) for at udnytte min viden på området. Så mon ikke jeg er nogenlunde med?

Du udtaler dig åbenlyst imod hvad alverdens eksperter siger om økonomiske sammenhænge og det er et område, der helt tydeligt ikke er din stærke side. Endvidere er det ganske let at påvise de ting jeg siger med logik, som så nok heller ikke er din stærke side.

Så vær du blot glad for din Phd. Du kan sikkert få noget skatteyderbetalt støtte til et eller andet ligegyldigt projekt.

Nå, måske ved jeg mere om økonomi end du lige forestiller dig. Jeg finder eksempelvis, at Det Økonomiske Råd generelt kommer med gode og afbalancerede anbefalinger til dansk økonomi. Det kniber det derimod med her på 180grader, hvor ekstremismen hersker.

Hvis du selv er klar over du er banalt enkel at gennemskue, skulle du måske have undladt denne:

Nu kender du ikke til mine mål, så det behøver du ikke forholde dig til.

Det jeg kunne ønske mig var lidt seriøsitet her på 180grader - men den er godtnok svær at få øje på. Jeg er da helt med på fornuftige ændringer af dansk økonomi for at løse en række grundlæggende problemer. Men her på 180grader er universalløsningen på alt mindre stat og især lavere skatter (samt en forhånende holdning overfor offentligt ansatte).

Men udstødningen fra arbejdsmarkedet kan ikke løses med mindre stat. Hjælp til at få marginalgrupperne bedre med i skole og på arbejdsmarkedet kan ikke løses med en svag offentlig sektor. At lappe sammen på de syge så de kan blive på arbejdsmarkedet kræver betydelige offentlige udgifter.

Hvis man som du bevidstløs kræver mindre stat bliver resultatet, at de rige forsikrer sig fra problemerne - medens de svage udstødes fra samfundet. Det mister vi en masse produktion ved - og så er det forøvrigt mærkeligt, at al erfaring viser folk køber forsikring som ind i helvede, såsnart de har råd til det, når de samme mennesker finder det dumt/forkasteligt at sikre de svageste imod livets nedture. Noget tyder jo ellers på, at hjælp til at tackle livets nedture er hvad velstand går ud på - ellers havde de rige vel ikke så travlt med at købe alle de forsikringer...

Det Økonomiske Råd repræsenterer jo sådan set bare en skole og derfor er det pænt ensidigt, at basere sine udsagn på dem. De fleste herinde holder sig til mere internationale klilder, såsom distingverede økonomer: Milton Friedmann,  Friedrich A. Hayek, Murray N. Rothbard, Ludwig von Mises, Eugen von Böhm-Bawerk, Carl Menger, Adam Smith, David Ricardo, og en lkang række andre. Hvis man vil hævde at være afbalanceret, må man nødvendigvis tage dem med i ligningen.

-"Hvis du selv er klar over du er banalt enkel at gennemskue, -skulle du måske have undladt denne".

Hold nu op med det pjat, det er tydeligvis ikke det jeg mener.

Det er da slet ikke seriøst, at man kun lytter til at lille lokalt og navlebeskuende råd, i en globaliseret verden. Det er om noget useriøst.

Det giver da sigselv at når vi nu har verdens største og dyreste offentlige sektor, som langt fra er den bedste, så er midlet netop ikke flere penge. Når alle andre lande kan gøre det billigere eller bedre eller begge dele, er det da absolut rimeligt at tænke at den offentlige sektor er blevet alt for stor og kompleks. En hel del af problemerne udspringer da også direkte af størrelsen. Skatteloven, som Skat ikke selv kan administrere og som virksomheder bruger mia. af kroner på at overholde. MIndre stat er da unægteligt et skridt i den rigtige retning, medmindre man er totalstatstilhænger.

Der er ingen der argumenterer til fordel for en svag offentlig sektor. Hvis der skal være en offentlig sektor skal den naturligvis være stærk og effektiv, men det er, sjovt nok ikke det samme som dyr og ineffektiv. Og jo, manglende arbejdskraft (udstødning?) kan netop løses med mindre stat. Det tilsiger al økonomisk teori jo, da det er i den private sektor at al vækst skabes.

Der er da intet i verden der foreskriver at sunhedsvæsen skal være offentligt. Der findes ikke en eneste opgave, som private ikke kan løse ligeså godt, som staten. Det giver simpelthen ingen mening at hævde sådan noget.

Hvorfor skulle de "fattige" da ikke forsikre sig? Er du så kynisk at du ikke tror på at mennesker gider gøre noget frivilligt og at det kun er tvang der dur? Det er da et meget trist menneskesyn. Socialstaten er jo netop mester i at udstøde de svage fra samfundet, ved at holde dem fast i "fattigdom" med passive forsørgelser og lign. Vi har ca. 1/3 af arbejdsstyrken på overførselsindkomster og en anden tredjedel som offentlige ansatte, der ikke skaber nogen vækst. Så kom da ikke og fortæl mig at staten løser problemet med udstødelse fra samfundet/arbejdsmarkedet.

Det er da direkte latterligt at sammenligne interessen for at forsikre sigselv, med at forsikre andre. Man arbejder jo først og fremmest for sigselv og sin familie. Når der er overskud, vil langt de fleste mennesker jo nok være villige til at hjælpe andre. Det har vi haft tradition for her i landet, inden socialstaten afskaffede vores medmenneskelighed.

Jeg vil iøvrigt gerne høre hvor du har den ide om at de rige køber forsikringer i som ind i helvede. Jeg kender ikke nogen der gør det og jeg kender da en pæn del rige mennesker.

Om igen!

Det siger sig selv, at du er klogere end Det Økonomiske Råd. Du er for banal!

Jeg kender INGEN med en høj indkomst der ikke både har en betydelig indboforsikring, en betydelig ulykkesforsikring og/eller en god livsforsikring. Da de sidder i gode jobs har de også derigennem adgang til en god sundhedsforsikring. Jeg har da også selv "hele svineriet" i forsikringer (men jeg tjener så selv ret godt).

Men nu var det jo ikke specifikt danske forsikringer jeg omtaler. Pointen er, at I lande uden det danske sikkerhedsnet under folks velfærd, forsikrer de velhavende sig til sikkerheden. På det punkt er alle danskere bare rige, og heldigvis for det.

Fattige forsikrer sig ikke, fordi de ikke har råd til sikkerhed - for dem handler livet om overlevelse. Men folk der har råd, de forsikrer sig - allesammen!

Dine påstande om, at staten ikke hjælper folk til at være på arbejdsmarkedet er i direkte modstrid med det faktum, at Danmark ligger i OECD's top 5 når det gælder erhvervsfrekvens.

Der er mange naive debattører her på 180grader, og du er i førerligaen.

-"Det siger sig selv, at du er klogere end Det Økonomiske Råd"
Ehm... den skal jeg lgie have igen. Jeg tror der forsvandt nogle ord fra din kommentar.

-"Jeg kender INGEN med en høj indkomst der ikke både har en betydelig indboforsikring"
Ahh.. så din lille verden skal være model for hele samfundsindretningen?! Det er lidt komisk og det kan du formentligt godt selv se.

-"Da de sidder i gode jobs har de også derigennem adgang til en god sundhedsforsikring"
Alle i dette land har da adgang til en sundhedsforsikring. Prøv at ringe til et tilfældigt forsikringsselskab og check.

Men om det så var sandt at alle "de rige" (og grådige forstås), havde forsikringer, så var det stadig ikke noget argument for at dette skulle trækkes ned over hovedet på alle. Andre mennesker har andre prioriteter, men det forstår du dig nok (heller) ikke på.

-"På det punkt er alle danskere bare rige, og heldigvis for det"
Tja, nogle er mere rige end andre. Nogle skal betale mange gange mere for præcis det samme, som andre. Og det er politisk bestemt. Det er naturligvis ikke retfærdigt efter nogen som helst målestok. De rige bliver ikke rigere af at betale ekstra for de fattige vel, så det er jo latterligt at sige at alle danskere bare er rige på det punkt.

-"Fattige forsikrer sig ikke, fordi de ikke har råd til sikkerhed"
Og hvorfor har de ikke råd til sikkerhed? (her skal vi lige bruge lidt mere end: "fordi de er fattige").

-"Men folk der har råd, de forsikrer sig - allesammen!"
Ja da. Det er jo præcist analogt med at alle der har råd kører i Ferrari.

-"Dine påstande om, at staten ikke hjælper folk til at være på arbejdsmarkedet er i direkte modstrid med det faktum, at Danmark ligger i OECD's top 5 når det gælder erhvervsfrekvens"
Kommer du så lige med et bevis for at det er statens indsats der er skyld i dette? Hvad med nummer et? Har de så verdens allerstørste stat, foran Danmark der også har verdens største stat? Det bliver lidt kringlet det her. Er du nu sikker på at du kan finde rundt i dine undskyldninger og bortforklaringer?

-"Der er mange naive debattører her på 180grader, og du er i førerligaen"
Det er muligt. Men fakta er jo at bla. OECD, som du jo selv henviser til taler for at skatten skal ned for at få gang i væksten. Det samme gælder størrelsen på den offentlige sektor, der også bør reduceres kraftigt. Hele fagkundskaben er ganske enige om at høj skat begrænser væksten. Og alle rationelle mennesker kan forstå at en stor, dyr og ineffektiv offentlig sektor, heller ikke giver meget vækst. Men lad os da endelig lukke øjnene og holde fast i at det er mig (og fagkundskaben) der er i naivitetens førerliga.

Flot Stig!

De fattige har ikke råd til forsikringer fordi de er fattige - "og har du penge så kan du få, men har du ingen så må du gå".

De nordiske lande er landene med verdens højeste erhvervsfrekvens. Så der har du din top5. De nordiske lande ligger også i top når det gælder skattetryk - ordentlig børnepasning til ordentlige priser gør eksempelvis, at danske kvinder har en meget høj erhvervsfrekvens.

OECD taler ikke for lavere skatter, generelt, men for lavere skatter på arbejdsindkomst. Jeg er helt med på skatteomlægninger der stimulerer arbejdsudbuddet - sålænge vi bevarer et fornuftigt socialt sige i skattepolitikken.

Du taler derimod ensidigt for lavere skatter - OECD anbefaler derimod eksempelvis højere miljøskatter og højere boligskatter

Du kan ikke vinde denne debat - jeg er nemlig helt enig med OECD, DØR og andre kompetente økonomer i, hvordan skattepolitikken bør være. Det er du derimod ikke - selvom du ikke er klar over, hvad eksperterne i virkeligheden anbefaler, fordi du lider af skatteforskrækkelse.

Hvad hjælper det med høj erhvervsfrekvens, når vi har en meget lav vækst, i en tid, hvor vækst er det vi har allermest brug for?

Hvordan kan høj erhvervsfrekvens blandt kvinder ses som et gode i sigselv? Det er da kun hvis man er venstreorienteret ligestillignshippie.

Selvfølgelig taler jeg for lavere skatter. Der er ingen der betvivler skatters negative effekter. Det er jo ikke for sjov man pålægger skat på ting, som politikerne ikke kan lide vi køber. Vi beskatter cigaretter og spiritus, for at reducere forbruget. Skal vi også arbejde mindre, når nu det bliver beskattet? Eller skal vi producere mindre, siden det skal beskattes? Eller skal vi bo i mindre huse, måske?

Selvfølgelig kan jeg vinde denne debat. At du tror at OECD og DØR er de højeste autoriteter, siger vist alt om hvor lidt du egentlig fatter. Prøv at læse nogle internationel økonomer. Der er overhovedet ingen tvivl om at der er bred konsensus blandt økonomer om at lavere skat betyder bedre vækst.

Lavere skat er en glimrende start på ruten væk fra den snigende totalstat, som i røde bavianer hungrer efter.

Fordelen ved at kvinderne er på arbejdsmarkedet er økonomisk set, at vi så omtrent kan fordoble produktionen. Når Danmark er et af verdens rigeste lande skyldes det at vi har en høj erhvervsfrekvens blandt kvinderne.

Interessant, at højrehoveder tilsyneladende er modstandere af ligestilling!!!

Endnu mere interessant, at du afviser OECD's og DØR's økonomer. Du er forskruet i dit politisk/religiøse/fanatiske vanvid.

Ovenstående enfoldige kommentar besvares her.

Spørgsmålet der blev stillet er det følgende:

Der tales meget om nedskæringer i den offentlige sektor, staten og kommunerne. Hvar er der efter din opfattelse sket i de seneste år, er den offentlige sektor blevet skåret ned, er den nogenlunde uændret, eller er den vokset?

Ikke noget om serviceniveau.

Der står ikke et ord om den offentlige sektors samlede størrelse - langt de fleste vil opfatte den formulering som et spørgsmål om nedskæringer eller ej. Sådan opfatter trådstarteren det jo tydeligvis også:

mener mere end halvdelen af danskerne, at velfærdsstaten de senere år er blevet skåret ned

Her er tydeligvis hverken tale om størrelsen i kroner og ører eller procent af BNP/BNI, men om serviceniveau.

Uenig.

Du prøver at omfortolke spørgsmålet så diskussionen bliver mindre konkret, jævnfør din tidligere kommentar.

Nej, spørgsmålet står åbent, og jeg er helt sikker på langt de fleste danskere opfatter det som et spørgsmål om kvaliteten af den offentlige service. Hvis der skulle have været tale om et spørgsmål om den sammenlagte størrelse af den offentlige sektor, skulle det have været præciseret hvad der menes med størrelse (i kroner, eller i procent af BNP).

Du kan ligeså godt se i øjnene, at den menige dansker ikke interesserer sig det mindste for den offentlige sektors andel af økonomien. Det der interesserer almindelige mennesker er, om de og deres nære får den service de mener er rimelig eller ej.

Der spørges direkte til nedskæringer i den offentlige sektor. Der spørges ikke til serviceniveau.

Det er imponerende, at du kan udtale dig på vegne af 'den menige dansker', men du bekræfter jo bare hvad jeg skrev før: du forsøger at flytte fokus for diskussionen.

Imponerende, så lidt føling du har med, hvordan danskerne opfatter tingene. Men sådan er det jo, når virkeligheden opleves via 180graders osteklokke-virkelighed.

Du mener en undersøgelse som denne her

http://www.youtube.com/watch?v=Yl-m0gPyQTo

Hvor det dokumenteres, at på Villy Søvndals mors plejehjem blev der i 2004 brugt 601 pleje timer om ugen og det steg til 649 timer om ugen i 2007, uden flere beboere og ekskl. administration.

Det betød dog ikke, at Ville Søvndal alligevel ikke påstod, at han ikke havde kunne finde et plejehjem, hvor der ikke var blevet skåret ned. Sagt med flyvende finger og STOR indignation! Se videoen. 

Den er jo ikke engang sjov - kun propagandistisk. Nej, jeg mente seriøse undersøgelse. Jeg husker eksempelvis, at man for nogle år siden diskuterede om, hvorvidt der var flere eller færre til at passe børnene i vuggestuer og børnehaver? VK sagde der var flere timer pr barn, oppositionen sagde færre. En undersøgelse viste de begge havde ret:

1) Der var flere timer pr barn, hvis man så på vuggestuer og børnehaver under et

2) Men der var færre timer pr barn i vuggestuerne og færre timer pr barn i børnehaverne

Når begge udsagn kunne være sande skyldes det, at der er langt flere timer pr barn i vuggestuerne end i børnehaverne. Men eftersom der i perioden var kommet flere vuggestuebørn relativt til børnehavebørnene var der reelt tale om lavere normering i både vuggestuer og børnehaver - på trods af, at VK havde ret i, at der blev brugt flere timer pr barn i gennemsnit.

Det er med andre ord ret kompliceret at afgøre den slags. Skal man diskutere din propagandafilm alvorligt (hvilket den i virkeligheden ikke fortjener) tager den overhovedet ikke stilling til, om de ældre nu er mere eller mindre plejekrævende end tidligere. Jeg aner ikke hvad svaret er, men jeg ved ældre bliver mere plejekrævende jo ældre de bliver og jo mere syge de bliver. At undersøge den slags perspektiver er efter min mening forskellen på en reel og en overfladisk undersøgelse.

Tror jeg selv der er blevet bedre eller dårligere service i den offentlige sektor? Mit gæt (!!!) er, at der er bedre service til de ældre og dårligere til de fleste andre...

Det er da rigtig sjovt. Det beviser, at Villy Søvndal lyver. På flere plan. Men det gør da sikkert lidt nas på en SFer.

At du kalder det "propaganda", at det bliver bevist, at Villy løj for åben skærm kan jeg kun more mig over. Du er konsekvent gal på den i debatterne her på 180grader. 

Nej, jeg kunne heller ikke drømme om at stemme på SF. I er konsekvent gale på den angående mit politiske ståsted her på 180grader.

Naturligvis synes du jeg er gal på den. Det gør jehovas vidner, nynazisterne og bz'erne også jeg er. Men i modsætning til jer er jeg ikke ekstrem i mine politiske holdninger....

Gad vide om det egentligt er mig eller BZ'erne der er gal på den? Og er det mon mig eller højrehovederne på 180grader der i virkeligheden er kugleskøre???

Jeg ved ikke hvilken slags venstrefløjser du er, men du er dum at høre på.

Du mener du ikke fatter hvad jeg skriver og hvorfor.

Du er fanatiker og mener alle der ikke har dine holdninger er dumme at høre på. I virkeligheden er det naturligvis dig der lyder omtrent ligeså intelligent som et tågehorn.

Du er grinagtig. Du er vitterlig dum at høre på og dit problem er nok nærmere, at jeg forstår hvad du skriver. Og det du skriver er skræmmende dumt.

Sådan er det. Og at du ikke kan fatte og ikke vil indse, at Villy Søvndal 100% dokumenterbart lyver i det indslag beviser, at det du beskylder os andre for tværtimod gælder dig selv. Du er virkelighedsfjern fanatiker, som ikke vil indse selv det mest indlysende, bevist med videodokumentation.

Yeah, right!

Jep.

Nej, jeg har da absolut ikke sagt, at der ikke sker værdiskabelse i de private hjem - det gør der jo stadig. Men jeg postulerer, at værdiskabelsen på arbejdsmarkedet i dag er større.

Et konkret eksempel kunne være, at tøjvask tidligere var noget der foregik i grukedel og med vaskebræt. Det krævede en masse tid og energi - arbejdskraft de hjemmegående kvinder leverede. Men i dag har vi jo fuldautomatiske vaskemaskiner - og sådan er det på område efter område i hjemmet.

Tidligere var det at være hjemmegående husmor yderst produktivt - men i dag kan det ikke længere konkurrere med produktiviteten på arbejdsmarkedet (undtagen i specielle tilfælde, hvor folk tager sig af syge, handicappede eller ældre meget plejekrævende familiemedlemmer).

Det tror jeg også du godt selv ved, hvis du tænker dig lidt om.

Jeg plæderer ikke for nogen "aktivt gennemtvungent økonomisk lighed". Hvor har du dog det sludder fra. Jeg plæderer for, at det er godt kvinderne i dag er på arbejdsmarkedet - jeg var ikke klar over, at de er blevet tvunget, derud. Jeg gik ellers i en naiv forestilling om, at både min kone og mine kvindelige kolleger går på arbejde af egen fri vilje???

OECD (og DØR) anbefaler højere boligskatter og højere miljøskatter Det er et faktum som du tydeligvis ikke bryder dig om, men det er altså anbefalingerne fra dem. Men du har helt ret i, at de også går indfor lavere indkomstskatter - det gør jeg også.

Alene din tone (som er ligeså skinger som en fatwa) afslører dit religiøse forhold til emnet. Sjovt du ikke selv bryder dig om at blive kaldt religiøs, når det nu er det du er!??!

Nåja, forresten - dine (og mange andres) behov for at kalde mig for vantroende (undskyld, for en socialisthippie) er vel bare en del af fatwa'en. I virkeligheden er jeg klart borgerlig, men det er naturligvis ligeså svært for dig at tro på, som det er for et jehovas vidne at tro på folk i folkekirken kan være troende mennesker.

-"Men jeg postulerer, at værdiskabelsen på arbejdsmarkedet i dag er større"
Det tror jeg da du har ret i. Men der er jo stadig nogen der skal udføre det arbejde som de hjemmegående kvinderne før stod for. Så man må vel regne med at man således bare har flyttet værdiskabelsen fra en gruppe til en anden, hvilket umiddelbart ikke giver nogen gevinst. Jeg medgiver dog, at der vil være bedre mulighed for specialisering og dermed en gevinst alligevel. Men det er nok lidt rigeligt flot at kalde den for fordoblet, som du gør. Men det kan jo være du kender til et studie at netop det, så vi kan få lidt relle fakta på bordet?

-"Men i dag har vi jo fuldautomatiske vaskemaskiner"
Jamen, det havde vi da så sandelig også haft, selvom kvinderne stadig var hjemmegående. Det er da bare den teknologiske udvikling og ikke et argument for noget som helst af det du påstår.

-"Det tror jeg også du godt selv ved, hvis du tænker dig lidt om"
Men der er jo intet af det du her fremhæver der underbygger dine andre påstande. Intet af dette havde været sønderligt anderledes hvis kvinderne havde en markant lavere erhvervsfrekvens. De har jo også disse teknologiske vidundere i lande, hvor kvinderne har lavere erhvervsfrekvens end vi har i Danmark.

-"Hvor har du dog det sludder fra."
Du er da unægteligt tilhænger af socialstaten. Det har alle dine kommentarer givet klart udtryk for. Og socialstaten, handler primært om omfordeling, hvilket er et middel til "økonomisk lighed". Du kan jo se at alle politikerne snakker om ligheden. F.eks. da skattekommissionen lavede deres rapport, blev den mest effektive løsning kasseret, fordi den skabte mere ulighed, end den man valgte at satse på. Det var en krav til kommissionen, at forslagene ikke måtte øge uligheden.

-"Jeg plæderer for, at det er godt kvinderne i dag er på arbejdsmarkedet - jeg var ikke klar over, at de er blevet tvunget, derud"
Jeg siger intet om at kvinderne er tvunget på arbejdsmarkedet. Men staten skubber godt nok på, når det for langt de fleste vedkommende kræver to indkomster at leve en fornuftig tilværrelse. Og her spiller skatten ind på fuld drøn.

-"OECD (og DØR) anbefaler højere boligskatter og højere miljøskatter"
Ja, men kun såfremt man ikke ønsker at skære i al den overflødige velfærd. Vismændene siger bla. at efterlønnen skal væk.

-"Alene din tone (som er ligeså skinger som en fatwa) afslører dit religiøse forhold til emnet"
Stig du er jo ikke et hak bedre selv. Du kommer også med latterlige anklager imod mennesker, der er uenige med dig. Hvis du ikke kan tåle at der bliver brugt hårdt sprog, så skal du undlade selv at bruge det.

-"Sjovt du ikke selv bryder dig om at blive kaldt religiøs, når det nu er det du er"
Hvad du vælger at kalde det, er mig uendelig ligegyldigt. Du er efter samme princip religiøs omkring andre ting, så fej for egen dør ikke? Ja, jeg er nærmest fanatisk ekstremist, når det handler om frihed. Der er skal uendeligt gode argumenter på bordet, før jeg kan acceptere at man træder menneskers frihed under fode. Og du kommer ikke i nærheden af et reelt argument. Du gemmer dig blot bag flertallets brede skuldre.

-"Nåja, forresten - dine (og mange andres) behov for at kalde mig for vantroende (undskyld, for en socialisthippie) er vel bare en del af fatwa'en"
Altså lidt ligesom når du kalder mig og andre for højrehoveder? Eller er det jf. din religion, kun dig - sandhedens aspostel nummer et - der må tage grove ord i din mund?

Det er ikke imponerende at du ikke engang kan forsvare dine egne argumenter med andet end ovenstående sludder for en sladder.

PS: ECB har netop udgivet forskningsresultater, der viser at skattelettelser er selvfinancierende. På kapitalskatter, er selvfinancieringsgraden helt oppe på 137%, mens marginalskatten har en selvfinancieringsgrad på 83%. Det betyder at det vil koste ca. 2,5 mia. kroner at afskaffe topskatten. Og mon ikke de penge er hurtigt tjent hjem i forøget vækst? Dine fantasier om lafferkurven er således gjort til skamme - såfremt at ECB's forskning holder.

Hvem udfører det arbejde hjemmearbejde husmødre tidligere stod for? Det gør forældre i deres fritid i samarbejde med vaskemaskiner, tørretumblere, frysere, køleskabe, opvaskemaskiner, støvsugere osv. Børnepasningen i arbejdstiden tager børnehaverne sig af. Det er i dag ikke realistisk med hjemmegående husmødre, fordi der ikke længere sker nok personlig værdiskabelse i hjemmet. Ligesom det i dag er problematisk med børn der passes hjemme, eftersom de ikke har legekammerater i arbejdstiden og de lærer helt andre normer end deres kammerater i børnehaven.

Taler du seriøst for, at det ville være en god ide, at kvinderne vendte tilbage til kødgryderne? For så skal jeg da lige love for privatforbruget ville ryge i bund, når folk mister den ene indtægt (og skatteindtægterne ville dale langt mere end man ville spare på at lukke børnehaverne). Vi ville ryge udi en økonomisk depression der ville få den nuværende krise til at få sig til at ligne en søndagsudflugt, hvis kvinderne forlod arbejdsmarkedet. Mit gæt er, at børnehaverne er Danmarks mest produktive erhverv, fordi de tillader kvinderne at være på arbejdsmarkedet.

Når kvinder i højere grad er hjemmegående i et land som USA skyldes det dårlige pasningsordninger i USA. En væsentlig årsag til, at Danmark er et af verdens rigeste lande er at det offentlige tilbyder kvalitetspasning til lavpris.

Jeg så godt artiklen i børsen angående ECB's beregninger. Jeg afventer en mere præcis gennemgang før jeg ændrer holdning, da det er et markant mere positivt signal end DØRS - specielt vil jeg gerne se, hvilke elasticiteter ECB har anvendt og hvorfor de har valgt som de har. Har du et link til selve ECB's rapport om emnet?

Men skal vi til at ændre skattesystemet mener jeg enhver ændring skal finansieres krone for krone (mekaniske provenuændringer). Eventuelle dynamiske effekter skal komme statskassen til gode (den trænger til det). Og det må ikke gå ud over de svage i samfundet.

En mulighed kunne være helt at afskaffe rentefradragsretten for kapitaludgifter over 100.000 om året (det vil indbringe ca 5 mia), samt begrænse fradragsretten for pensionsordninger til 100.000 om året (det vil indbringe 1,5 mia). Det er også en mulighed at beskatte luksushuse og luksusbiler hårdere - man kan sagtens finde pengene til at afskaffe topskatten, hvis de nye økonomiske analyser fra ECB viser sig at holde (jeg tvivler nu på de holder, men lad os nu se på det, når tallene kommer frem).

-"Taler du seriøst for, at det ville være en god ide, at kvinderne vendte tilbage til kødgryderne"
Nej Stig, det gør jeg ikke. Jeg prøver at forklare dig at der ikke er sket en produktionsforøgelse ved at kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, sådan som du påstår. Ihvertfald ikke en fordobling - ikke tilnærmelsesvist. Du skal jo trække den produktion fra, som kvinderne har overladt til andre. Men det er da ganske typisk at socialisthippier, kun ser på den ene side af sagen. Det bemørkede Frederic Bastiat for over 150 år siden og i er tydeligvis ikke blevet meget klogere siden. Men ellers flot at du har dedikeret 1/2 af din kommentar til at skyde på en stråmand!

Nu kender jeg ikke vanvittigt meget til børnpasnings priserne i USA, men at kalde de danske for lavpris, er vist ganske vanvittigt. 10 - 12.000 kr. om måneden for en vuggestueplads, kan vist næppe kaldes lavpris. Men igen, ser du vel kun på de ting der er umiddelbart tilgængeligt.

ECB rapporten: http://sfb649.wiwi.hu-berlin.de/papers/pdf/SFB649DP2006-023.pdf. Du kan evt. også læse CEPOS' kommentarer til forskningen: http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Sep_2010/ECB-undersoegelse.pdf, det bla. nævnes at der er et "Beskedent potentiale for at øge provenu gennem højere lønskatter – reelt intet potentiale i højere kapitalskatter".

-"mener jeg enhver ændring skal finansieres krone for krone"
Hvorfor? Din mening er uden betydning, men hvis du kan præstere et reelt argument, så lytter jeg gerne.

-"Eventuelle dynamiske effekter skal komme statskassen til gode"
Igen, hvorfor? "den trænger til det"?? Jeg trænger da også til flere penge. Det tror jeg mange mennesker gør.

-"Og det må ikke gå ud over de svage i samfundet"
Skattelettelser, kan vel per definition ikke gå ud over de svageste. Hvis du med "de svageste" mener mennesker på overførselsindkomster, så er det er jo, sådan at det ikke er deres penge, de mister. Hvis jeg, hver eneste dag gennem et helt år har givet tiggeren på hjørnet, en femmer og så pludselig vælger ikke at give ham noget længere, så har jeg jo tydeligvis ikke taget noget fra ham. Han havde ikke nogen ret til de penge overhovedet.

-"En mulighed kunne være helt at afskaffe rentefradragsretten for kapitaludgifter"
Jeg er generelt for at fjerne fradrag, sålænge man fjerne de tilsvarende skatter.

-"samt begrænse fradragsretten for pensionsordninger"
Øhh?? Det vi har brug for er jo netop at folk sparer op og hvis man begrænser dette, ved at fjerne fradraget, så mindsker man jo opsparingslysten i befolkningen. Det er ikke så smart vel?

-"Det er også en mulighed at beskatte luksushuse og luksusbiler hårdere"
Jaja, man kan da stjæle alt hvad man har lyst til. Men for det første er det jo kun totalt skuppelløse egoister (der gerne vil have flere penge til sigselv), der kan gå ind for sådan noget og for det andet har det unægtelgit nmogle negative virkninger. Mon de successfulde gider at blive i landet, hvis deres success reduceres af din misundelse? Hele pointen er jo netop at vi skal reducere socialstaten, til en langt mindre og mere robust størrelse. Det er socialstaten der er problemet.

-"jeg tvivler nu på de holder, men lad os nu se på det, når tallene kommer frem"
Nu er det jo nok værd at lytte til dem der har forstand på det, så hvad dine lommefilosofier siger, er vist uendelig ligegyldigt.

PS: I øvrigt er det lidt sjovt at dine gode venner i DØR er "enige med mig" i at Danmark er påvej udover afgrunden. Men de er jo også sådan nogle ultraliberalistiske propagandister, ikke sandt?

Nej, DØR mener ikke vi er på vej udover afgrunden. Det er noget pis at fyre af - DØR peger på nogle strukturelle problemer vi skal have rettet op på, hvilket er noget andet. At sige Danmark er på vej udover afgrunden er som at sige man er ved at køre i havnen, fordi man ville ende der, hvis man ikke drejer af på en af de 12 næste gader... Der vil altid være problemer der skal rettes op på, hvilket vi så gør løbende.

Danske institutioner har en kvalitet og pris for brugerne, som udlandet kun kan drømme om. Det betyder at Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser for kvinder (de nordiske lande napper alle de øverste pladser på den liste). Jeg postulerer ikke, at det fordobler vores produktion, men det forøger den med garanti dramatisk - der findes økonomer der ikke kan forstå, hvordan Danmark kan være så rigt et land med de skatter - svaret er, at det kan vi, fordi skattekronerne blandt andet går til at gøre det muligt for kvinderne at være på arbejdsmarkedet.

Som forventet arbejder ECB med meget høje substitutionselasticiteter i deres analyse (Cepos har det også med at overdrive dem). I den henseende har jeg det som DØR - jeg foretrækker at bruge de estimerede elasticiter for Danmark, i stedet for som ECB ukritisk at antage at elasticiterne er de samme over hele verden (utroligt de kan få sig selv til det). Lønningerne er forskellige i forskellige lande, ditto med priserne, renterne og det offentlige serviceniveau. Alligevel antager ECB åbenbart, at substitutionselasticiteter er de samme overalt - det er ganske enkelt utroværdigt.

Men hvis ECB kan overbevise DØR om de elasticiteter vil jeg da begynde at kigge på det. Men pt opfatter jeg ECB's analyse som utroværdig - der må noget solid dokumentation til, før jeg køber deres elasticiteter.

Hvis du skal investere dine penge kigger du garanteret på mange ting (sikkerhed, troværdighed, risikoprofil, personlige ønsker osv), men der er med garanti en central parameter der interesserer, nemlig det forventede afkast. På samme måde er den centrale parameter ved marginalskattelettelser elasticiterne. Når ECB regner med de er de samme for alle lande svarer det til at påstå, at afkastet er det samme for alle investeringer - det er åbenlyst utroværdigt.

-"Der vil altid være problemer der skal rettes op på, hvilket vi så gør løbende"
Det er vel det grundlæggende problem at der netop ikke gøres noget særligt for at rette økonomien op. Mange, heriblandt DØR, vismændene og flere uafhængige økonomer, peger jo på at regeringens planer slet slet ikke er tilstrækkelige. Det kan da næppe have gået din næse forbi. De samme mennesker, mener der udover at "Fail Løsning" er en anelse ringere, end regeringens plan - altså ikke meget værd.

-"Danske institutioner har en kvalitet og pris for brugerne, som udlandet kun kan drømme om"
Bevis det!

-"Det betyder at Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser for kvinder"
Og det er naturligvis ikke noget gode i sigselv, ligesom det heller ikke er noget gode, at vi har en høj erhvervsfrekvens for folk med briller.

-"Jeg postulerer ikke, at det fordobler vores produktion"
Ehm... jo du gør. Se her:
Stig: "Fordelen ved at kvinderne er på arbejdsmarkedet er økonomisk set, at vi så omtrent kan fordoble produktionen" (link).

"men det forøger den med garanti dramatisk"
Hvor meget er dramatisk? Logikken fortæller os at regnestykke må være cirka sådan: produktionen = (nye kvinder på arbejdsmarkedet) - ("kvinder" der nu varetager de opgaver som de andre kvinder før varetog). Du skal lige huske hele regnestykket, ellers er det jo snyd ;-).

-"der findes økonomer der ikke kan forstå, hvordan Danmark kan være så rigt et land med de skatter"
Men fakta er jo også at vi er blevet fattigere i takt med stigningen i skatten (eller socialstatens udbygning, om du vil).

-"svaret er, at det kan vi, fordi skattekronerne blandt andet går til at gøre det muligt for kvinderne at være på arbejdsmarkedet"
Nu er du igen ude i at bruge "pengene" to gange (det er jo blevet en regulær klassikker blandt socialisthippier). Du glemmer igen, igen, at medregne, den udgift, det er at andre nu skal varetage det som disse kvinder nu producerer. Og du har ikke - tilnærmelsesvist - anskueliggjort, hvorfor denne nye produktion er så meget mere effektiv, at der er tale om "dramatisk" forøgelse i produktionen.

-"Men pt opfatter jeg ECB's analyse som utroværdig"
Haha...

Øh nej, vi har da aldrig været rigere end vi er nu. Du er da et overflødighedshorn af vrøvl.

Omtrent fordobling og fordobling er ikke det samme - jeg tager netop med ordet "omtrent" højde for, at kvinder arbejder færre timer end mænd, får dårligere løn, samt at vi kunne undvære ca 150.000 pædagoger, hvis kvinderne ikke var på arbejdsmarkedet. Så det er netop ikke en fordobling, men omtrent en fordobling. Mon ikke en nærmere analyse ville vise, at det reelle tal ligger på en merproduktion på omtrent 80%.

Jeg gider simpelthen ikke finde statistikker frem om børnepasning i eksempelvis USA, eftersom du jo alligevel er ligeglad.

Men forøvrigt er jeg enig i, at vi ikke lytter nok til økonomerne. Jeg bemærker, at økonomerne så sent som for 2 dage siden igen-igen anbefaler højere boligskatter, fordi det ganske enkelt er en god ide. Men nå nej, den del af økonomernes anbefalinger tager du jo ikke så alvorligt...

Generelt anbefaler økonomerne mere skat på boligforbrug, miljø, sundhed og låntagning. Til gengæld anbefaler de mindre skat på produktion, løn og opsparing. Endelig anbefaler de lavere vækst i den offentlige sektor.

De anbefalinger er jeg meget enig med økonomerne i, hvilket du derimod ikke er. Du er vildt uenig med de områder, hvor økonomerne vil hæve skatterne - til gengæld ønsker du pedalen i bund når det gælder besparelser indenfor det offentlige, samt langt større  skattelettelser end økonomerne anbefaler.

Det er sådan set også ok - du skal bare ikke tro det er dig der er enig med økonomerne, den der er enig med dem er mig.

-"Øh nej, vi har da aldrig været rigere end vi er nu. Du er da et overflødighedshorn af vrøvl."
Jamen Stig dog, du kan jo ikke kreditere socialstaten for verdens generelle velstandsstigning. Det er jo primært de kapitalistiske principper, der har stået for velstandsstigningen. Alle andre lande i vesten er jo også blevet rigere, fordi de har åbnet op for økonomierne. Faktisk er man blevet rigest de steder, hvor man netop ikke opbyggede en uhyrlig socialstat.

-"Omtrent fordobling og fordobling er ikke det samme"
Ok, så er det en tolkning af ordet "omtrent". I min ører betyder det "næsten det samme som" og heller ikke det har du bare tilnærmelsesvist anskueliggjort.

-"Mon ikke en nærmere analyse ville vise, at det reelle tal ligger på en merproduktion på omtrent 80%"
Kom bare med data, så kigger vi på det. Ingen grund til ublu spekulation.

-"Jeg gider simpelthen ikke finde statistikker frem om børnepasning i eksempelvis USA, eftersom du jo alligevel er ligeglad"
Det burde da ellers være ligetil, når du så skråsikkert kan nævne at det danske system er bedre. Statistikker alene gør det vel heller ikke. De kan jo kun sige noget om nogle generelle betragtninger. Det er jo ligesom med de der latterlige lykke undersøgelser, der viser at Danmark er verdens lykkeligste folkefærd. Det er der jo heller ingen der tager seriøst. Og jeg er da ikke ligeglad. Sålænge du ikke kan anskueliggøre noget, forbliver det jo bare en holdningstilkendegivelse, og der kan du snakke om at jeg er ligeglad.

-"Jeg bemærker, at økonomerne så sent som for 2 dage siden igen-igen anbefaler højere boligskatter"
Der er unægteligt langt flere økonomer på verdensplan der taler for at skatter er skadelige, så fordi at der sidder to velfærdsfede danskere og mener det samme som dig, bliver det ikke mere sandt af.

-"fordi det ganske enkelt er en god ide"
Ja, det mener jeg og en hel del andre så ikke det er. Skat er tvang og tyveri og derfor kan det aldrig blive et gode. Sålænge du ikke kan overbevise mig om at det er i min interesse forbliver det sådan. OGså selvom du, flertallet eller staten mener noget andet.

-"Men nå nej, den del af økonomernes anbefalinger tager du jo ikke så alvorligt..."
HAHAHA... men præcis det princip gør du jo selv brug af. Der er ingen tvivl om at verdens økonomer støtter min tilgang til tingene, mere end de støtter din. Det kræver selvfølgelig at man læser lidt op på tingene. Endvidere er logikken unægteligt på min side. Spørg digselv, hvem der med rette kan kræve noget af dig eller mig.

-"Generelt anbefaler økonomerne mere skat på boligforbrug, miljø, sundhed og låntagning"
Nej ikke generelt og ikke økonomer i bred forstand. Du henviser til en artikel der nævner to økonomer. Og jeg tror også du begår den fejl at, præmissen er fast og ikke kan ændres. For selvfølgelig vil økonomer sige at man må hæve skatten, hvis der er gæld der skal betales tilbage og man ikke har penge på bogen. Det er jo helt almindelig logik. Men man kan selvfølgelig også reducere udgifterne istedet for at øge indtægterne. Det er også sund fornuft. Og når det nu er aldeles velkendt og accepteret at der har været en regulær løn- og ansættelses- og forbrugsfest i det offentlige, giver det god mening, at snakke om nedskæringer, istedet for at søge at dække disse vanvittige udskejelser ved at presse de i forvejen skatteplagede danskere.

-"Endelig anbefaler de lavere vækst i den offentlige sektor"
Bingo! Det er nok der de fleste økonomer ville starte, jf. ovenstående.

-"De anbefalinger er jeg meget enig med økonomerne i, hvilket du derimod ikke er"
Du er altså enig med to økonomer. Der er to skoler indenfor økonomien der er enig med mig. Go figure. Desuden er jeg ikke uenig i offentlige nedskæringer. Flere af dem tak. Og drop nu stråmanden gider du? Og så hjælper det jo ikke at du bare gentager den samme parole igen og igen. Det bliver det jo ikke mere sandt af vel?

-"Du er vildt uenig med de områder, hvor økonomerne vil hæve skatterne - til gengæld ønsker du pedalen i bund når det gælder besparelser indenfor det offentlige, samt langt større  skattelettelser end økonomerne anbefaler"
Igen er det nogle få danske økonomer du baserer hele dit argument på. Jeg har to hele økonomiske skoler på min side.

-"du skal bare ikke tro det er dig der er enig med økonomerne, den der er enig med dem er mig"
Lol! Men ok, hvis vi ikke kan blive enige, er der jo et simpelt og velkendt princip om at når man ikke kan enes, må man gå hvert til sit. Så kan du sidde og lege alt det socialist dikatur, du orker og jeg kan leve i frihed, uden indblanding fra egoistiske tyranner som dig. Fint ikke?

Jeg præciserer lige, at OECD, DØR og Velfærdskommissionen er enige i deres anbefalinger vedrørende skattepolitikken - det er ikke to tilfældige økonomer vi taler om.

At du finder skatteopkrævning umoralsk er et helt legalt synspunkt. Jeg er blot ikke enig, og pointerer, at det heller ikke er økonomernes sysnpunkt. Flertallet af økonomer anbefaler netop omlægninger af skattepolitikken.

Der hvor vi er enige er i behovet for reelle besparelser. Men hverken undertegnede eller økonomerne er enige i, at mindst mulig stat er at foretrække - der findes en lang række offentlige udgifter der må formodes at have positive effekter på økonomien (eksempler er lovgivning, politi, sundhedsvæsen, infrastruktur, uddannelse og børnepasning).

Jeg hævder skam ikke at økonomerne generelt mener at skat er amoralsk. Jeg siger bare at alle økonomer er enige om at skat har en hæmmende effekt. Det er bla. derfor at skat virker adfærdsregulerende, når de pålægges visse ting iform af afgifter. Beskatning i sigselv er ikke et gode, men et middel til at nå et mål (velfærd). Men det er unægteligt sandt at dette mål ikke er hugget ud i sten og sagtens kan justeres. Vi kan sagtens reducere velfærden og dermed behovet for skatter. Og langt de fleste økonomer taler også for at vi netop bør gøre det. Vi skal reducere velfærden, så vi kan reducere skatterne og skabe grobund for opsparing, som er hele forudsætningen for de investeringer som ALLE (inkl. oopositionen) er enige om er strengt nødvendige. Problemet med oppositionens tilgang til investeringer, er at den ikke vil spare op før den bruger pengene. Og at tage pengene fra skatteyderne giver jo et netto tab, fordi en del af pengene skal bruge på administration.

-"Men hverken undertegnede eller økonomerne er enige i, at mindst mulig stat er at foretrække "
Mindst mulig stat er da altid at foretrække. Alt andet ville da være det glade vanvid. Det tror jeg enhver rationel økonomom vil give mig ret i.

-"der findes en lang række offentlige udgifter der må formodes at have positive effekter på økonomien (eksempler er lovgivning, politi, sundhedsvæsen, infrastruktur, uddannelse og børnepasning)"
Naturligvis. Der er bare ingen grund til at nogen af disse skal eksistere i et statsmonopol. Private aktører kan sagtens håndtere disse ting og gør det er jo stor udstrækning forskellige steder i verden. Så der er intet tjent ved at føre det over i staten. Det er kun hvis man ikke vil acceptere at disse ting er produkter på lige fod med alle andre, at man ikke kan se at det skulle kunne varetages af private aktører. Og jeg har endnu tilgode (efter mindst 15 års søgen) at høre et rationelt argument for hvorfor det ikke skulle forholde sig sådan. Men jeg håber da på at min søgen efterhånden er slut, for du lyder jo temmeligt overbevist.

Infrastruktur som privateje? Du mener ligesom veje, hvor man skal stoppe op hver gang man har kørt 10 minutter for at holde i kø ved et nyt betalingssted.

Nogle ting egner sig bare ikke til at være privateje - det er en stor fordel, at staten står for forsvaret. Hvis AP Møller ejede det danske forsvar er det jo ikke sikkert man kunne overtale virksomheden til at overholde dansk lov.

Beklager, men din analyse er for oversimplificeret til at have værdi.

-"Infrastruktur som privateje?"

Ja.

-"hvor man skal stoppe op hver gang man har kørt 10 minutter..."

At din fantasi ikke rækker til mere end det, siger mere om dig, end om mulighederne på det frie marked. Prøv at læse Leonard Read's I, Pencil (http://www.econlib.org/library/Essays/rdPncl1.html). Den er ultrakort og giver en glimrende billede af hvor effektivt det frie marked løser komplekse opgaver, helt uden overordnet koordinering. Planøkonomi virker ikke, fordi verden forandrer sig hele tiden og ligeledes de mennesker der bor i den. Det frie marked er det eneste der både kan koordinere indsatsen og fordelingen og samtidig konstant tilpasse sig skiftende behov. Verden ville være uhyre fattig, hvis alle var lige så fantasiløse som du angiveligt er.

-"det er en stor fordel, at staten står for forsvaret"

Hvorfor det? Nogle af de mest successrige samfund i verden er netop grundlagt på ikke at have et statskontrolleret forsvar.

-"Hvis AP Møller ejede det danske forsvar"

Igen er du så fantasiløs (eller ideologisk indoktrineret) at det er til at tude over. Læs historien og glem dogmerne, så bliver livet meget lettere. Der er mange andre løsningsmodeller ift. at bevare sikkerheden, men det kræver at man kan se forbi de fordomme man er blevet opflasket med.

-"Beklager, men din analyse er for oversimplificeret til at have værdi"

Jeg hævder nu ikke at min "analyse" skulle være fyldestgørende. Jeg holder mig med vilje til et simpelt niveau, for netop at undgå misforståelser. Du kan jo bare spørge ind til de ting der er for avancerede at forstå. Du giver jo, ovenfor, nogle glimrende eksempler på at du ikke formår at tænke særligt langt ved egen kraft.