Venstrefløjens debat-unoder (I)

Af direktør Martin Ågerup, CEPOS Det er vigtigt for demokratiet, at samfundsdebatten i det store og hele er saglig og sober

Ikke angivet Ikke angivet,

11/08/2012

Af direktør Martin Ågerup, CEPOS

Det er vigtigt for demokratiet, at samfundsdebatten i det store og hele er saglig og sober. Derfor kan det være på sin plads en gang imellem at tage temperaturen på den offentlige debat, uden at det skal forfalde til en evindelig debat om debatten, hvilket i sig selv er et sygdomstegn – og i øvrigt ganske trættende.

Ingen politisk fløj har patent på dårlig debatskik, men det er min klare fornemmelse, at venstreorienterede debattører har langt større tilbøjelighed til at begå unoder end borgerlige. Her kommer de første tre af i alt seks unoder i den offentlige debat (de sidste tre følger i en senere klumme):

Unode nr. 1: At benægte fakta. I november 2011 benægtede Socialrådgiverforeningens formand, Bettina Post, at ægtepar på starthjælp (en ydelse, som regeringen nu har afskaffet) havde 9.600 kroner til rådighed om måneden, efter at de havde betalt deres skat, varme og husleje mv. Hendes argument var, at starthjælpen for et par med to børn i alt udgjorde 13.418 kroner per måned. Og, som hun skrev i Politiken: ”De skal godt nok bo billigt, for at det regnestykke på nogen måde kan realiseres.”

Hvad Bettina Post imidlertid undlod at oplyse var, at par på starthjælp også modtog andre ydelser, heriblandt boligstøtte og børnefamilieydelse, hvilket ifølge Finansministeriet samlet giver et rådighedsbeløb på 9.616 kr. Enten kendte Socialrådgiverforeningens formand ikke sociallovgivningen, eller også vildledte hun bevidst.

Unode nr. 2: At sætte stråmænd op. Venstrefløjen dyrker systematisk at sætte stråmænd op – altså at tillægge deres (borgelige) modstandere synspunkter, som de ikke har.  Et klassisk eksempel var, da venstrefløjen gik i selvsving over daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens første nytårstale, hvor han blandt andet tog afstand fra: ”statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt”. En række venstreorienterede debattører gentog gang på gang, at statsministeren skulle have udtalt sig imod brug af eksperter. Det var en stråmand, for statsministeren påpegede selv i sin tale, at ”eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter”. Fogh tog altså afstand fra en bestemt måde at bruge eksperter på – nemlig til at drage konklusioner, som ikke følger direkte af deres ekspertviden men i stedet af deres personlige – og ofte politiske - holdninger. Kort efter talen udkom en bog, ”Eksperter i medierne”, hvor tre professorer pegede på samme problem.

Unode nr. 3 Motivgranskning. Et venstrefløjs-speciale, som udspringer af den marxistiske tradition. For nyligt skrev Politikens lederskribent Kristian Madsen om ekspropriationssagen i
Roskilde, hvor kommunen har eksproprieret en privat grund til fordel for Roskilde Festival. CEPOS’ chefjurist Jacob Mchangama har kritiseret denne ekspropriation, primært - og kort fortalt - fordi der er tale om ekspropriation til et privat formål (festivalen). Denne vurdering udsætter lederskribenten for
en gang patetisk motivgranskning. ”Cepos og dets efterbyrd af borgerlige meningsdannere” (bemærk sprogbrugen) bliver angiveligt ”grænseløst provokerede” af festivalen som sådan, fordi den bygger på frivillighed og ikke på profit. At ingen fra CEPOS har ytret sig negativt om festivalen men udelukkende om ekspropriationen, og at netop borgerlige er varme fortalere for civilsamfundets
frivillighed, spiller for lederskribenten ingen rolle. Han bilder sig ind at kende de sande og dunkle motiver.

---

Dette er den første af i alt to klummer om unoder i den offentlige debat. Andet indlæg blev (noget ulogisk) offentliggjort her på 180grader før dette, og kan læses her: http://www.180grader.dk/Politik/cepos-taenketanken-debat-unoder-ii. Artiklerne blev oprindeligt offentliggjort som min faste klumme i JP, hvor jeg skriver hver anden onsdag.

Kilde: