Venstrefløjens håbløse retoriske fornyelse

Avisernes og befolkningens åbenlyse skepsis overfor regeringens sammensætning af ministre uden erhvervs og livserfaring har åbentlyst gjort indtryk...

Ikke angivet Ikke angivet,

12/08/2012

Avisernes og befolkningens åbenlyse skepsis overfor regeringens sammensætning af ministre uden erhvervs og livserfaring har åbentlyst gjort indtryk , da man nu som oftest hører “real life” beskrivelser I same åndedræt som påstande.

Man kan let forstille sig de uerfarne minister få en briefing på deres ugentlige coaching møde I retorik, der lyder:

“hør nu her venner, I er nødt til at underbygge jeres påstande med realiteter for at give illutionen om at jeres ideer er funderet I virkeligheden. Fra nu af vil jeg have en reference til “real life” hvergang I lancerer et nyt tiltag, for at give indtrykket af at det er et samfundsbehov der styrer vores initiativer”

Pernille R Teil er en af de første der kaster sig ind I kampen.

Hun ved at alle arbejdsløse brændende ønsker sig et job fordi det var der en af hendes venner i bofællesskabet der fortalte hende så sent som igår, så kom ikke her og sige Danskerne ikke vil arbejde.

Ligeledes har hendes tidligere arbejde (hmm så fik hun sneget ind hun havde et arbejde, hvilket vist var meget lang tid siden som studerende) vist hvor vigtigt det er at 3F har monopol, også her i de frie fagforeningstider, da folk jo er villige til at tage et hvilket som helst arbejde til en hvilken som helst løn (det siger hendes venner jo) og hun ville ikke ønske at folk skulle arbejde i de same uanstændige vilkår som hun gjorde, eller med de urimelige vilkår som Ulandet Tyskland (den lader vi lige stå lidt)

På det seneste har jeg hørt og læst lignende retorik, primært fra SF som efter Thor Møgers helt klare forståelse for leverpostejsmadsfamilier i Kansas dragter, har et kæmpe behov for at bevise de forstår det arbejdende folk og virksomheder.

Der bliver lavet referancer til en skole i København og et plejehjem i Nordjylland for ligesom at understrege man ikke kun kommer rundt I landet, men ved præcis hvad der rør sig.

Man bruger enkelte virksomhedseksempler (tror det var Ecco der havde udviddet i DK med videnstunge jobs på trods af produktion var lagt ud) som undskyldning for at forsætte en håbløs politik der ser jobs vælte ud af landet.

Der er ingen tvivl om at strategien med disse “real life” eksempler er udtænkt til at give disse uerfarne, naïve, arrogante og ofte bedrevidende karriere politikkere troværdighed både i forhold til deres selvdestruerende politik samt illutionen af at hvis man af gode grunde ikke ved ting så undersøger man og lytter.

Men i substans kunne man ikke være længere fra virkeligheden.

Man hører hvad man vil, og vælger de svar der passer ind i det fjerne verdensbillede Humanora studiet nu engang har givet som forudsætning for de hovedløse initiative der søsættes og som oftest koster penge ikke tjener dem.

En af mine nyere favorit udtalelser (kan ikke lige huske hvad for en SF klaphat det var) er i spørgsmålet om de lammende energiafgifter på energi, vand, NOX osv ikke er ødelæggende for Dansk industri.

Her var svaret at det faktisk var en FORDEL da de høje afgifter fremtvang innovation til beparelse af same…………………….. Fantastisk, hvorfor har ikke alle lande tænkt på det …………… jubii nu skal vi være taknemmelige for denne enestående chance for at rykke foran alle!!!!

Parolen for venstrefløjen synes derfor meget klar:

Søsæt et eller andet project hvor i kan markere jer uanset hvor irrelevant det måtte synes I disse krisetider. (Stramning af rygelov, neutrale CPR numre til transvisitter med manglende selvtillid, osv osv osv) Alle initiativer skal have to klare mål, nemlig at øge statens indflydelse og koste penge. Referer til “real life” erfaringer (PRT venner, eller find et firma der passer i verdensbilledet) Brug lidt skræmmekampagne (referer altid til de seneste 10 års fiasko på området, den går nok lidt endnu) (brug Tyskland og Spanien som eksempler på elendighed, der er sgu ingen der kender forholdene der alligevel) Om nødvendigt spil fællesskabs kortet eller velfærdskortet så skal kritik nok forstumme.

Hvis almindelige mennesker og virksomheder baserede deres liv på lignende logik, ville vi for alvor have et ulideligt samfund, måske med omvendt fortegn til det jeg ser som et ulideligt initiativdræbende socialistisk statsstyret samfund på vej til det værre i venstrefløjens misbrugte godhedsprincip.

Som eksempel:

Jeg kender mere end en doven ukvalificeret folkeskolelærer der ikke kunne drømme om at dygtiggøre sig selv for børnenes skyld.

Dermed er flertallet af folkeskolelærere udulige.

Jeg kender flere mennesker der ikke tager et arbejde fordi det ikke kan betale sig, de hæver understøttelse og tjener ekstra sort, der skal en høj løn til at konkurere med dette.

Dermed konstateret at Danskere ikke gider bidrage til samfundet.

En af mine venner blev overfaldet af en indvandrer, ergo er alle indvandrere kriminelle.

Jeg kender en førtidspensionist der aldrig har fejlet andet end dovenskab og druk.

Dermed er alle førtidspensionister snyltere.

Der er tusindvis af enkeltstående eller selvopfundne eksempler der kan pilles frem for at retfærdiggøre selv vanvittige påstande som:

Lavere skat og dermed lavere lønninger skaber IKKE flere arbejdspladser? (man skal næsten være komplet idiot for ikke at se løn og arbejdspladser hænger sammen)

Højere afgifter er en fordel for virksomheders evne til innovation (goddav mand økseskaft)

Det er ok at krænke privatlivets fred når man ikke har noget at skjule.

I sidste ende ved vi jo at venstrefløjen prøver at maskere dette vanvid for ikke at blotlægge hele hullet i deres filosofi omkring staten er de bedste til at forvalte menneskers liv, nemlig at denne model ikke er holdbar mere.

Der skal penge ind på kontoen for at financiere deres trang til statsstyring og total “motherhood” og den grufulde sandhed er at selv om de unge uerfarne Humanister har bevist de ikke ønsker at beskæftige sig med sådanne realitets småligheder, så har INGEN i regeringen svar på hvordan det skal kunne lade sig gøre at skabe arbejdspladser i privat regi, i det offentlige derimod går det forrygende med initiativer.

Skal man idag tale om samfundets svageste er det ikke længere dem der modtager ydelser, det er det private arbejdsmarked der er ved at knække sammen under de byrder der er pålagt.

Regeringen tror at man hjælper det private marked ved også at sætte det på ydelser (i form af offentlige investeringer, elafgifter til Vestas osv) og på sin vis har man da også formået at hæve eksporten af især øl, safremt Danskerne køber de Danske ølmærker i Tyskland.

Denne handlingsløse regering uden visioner har kun et desperat bud på deres politik tilbage, hvilket bliver hørt lidt oftere i disse dage grundet manglen på kvalificerede svar:

“man må jo også gøre op hvilket samfund det er man vil have” hvilket betyder vi kører over kløftekanten sammen i solidaritet og fællesskab, ingen skal reddes hvis det koster lighed.

Og vi er jo verdens lykkeligste folk ikke?????

Kilde: