- Det er jo ikke rigtigt Ole -

Tomme tønder buldre mest - Det ved næsten alle - Nu ved du det også :- ))

Derfor må man tage til genmæle med de muligeher man har -

 http://df-nyt.dk/

Personforfølgelse er ikke klædelig

http://df-nyt.dk/?p=6777

Nutidens konservative er socialisterne - de vil bevare det nuværende samfund, med verdens største offentlige forbrug og verdens største skatter, derfor kommer der intet nyt fra venstrefløjen, fordi de er bange for forandring.

Hertil skal lægges at SSF er gået i den samme fælde som VK - dvs. de vil hellere offer deres partiprogram for at tiltuske sig magten, end at bruge deres partiprogram til at få magten. Derfor ved Villy Søvdal ikke lige hvad han skal mene om en bestemt sag før han har talt med sin gruppe, og Helle Thorning-Smith udtaler sig først, når hendes fokusgruppe er vendt tilbage med hvilken udtales de helst vil høre i nyhederne.

Men skulle socialisterne begynde at råbe op (som Carsten Jensen og Georg Metz), så har de dog et endnu større problem, og det er at den kollektive bevidsthed accelerere i takt med at informationsteknologien og informationsmængden stiger (iøjeblikket fordobbels den hver 12. måned - dvs. at i de næste 12 måneder vil der skabes dobbelt såmeget informationskraft til at pløje igennem dobbelt såmeget information, som der er lageret i hele menneskehedens tidligere historie, og dette vil fortsætte i årevis/årtier).

Så løgne og psudeo-viden går en hård tid imøde, hvilket især vil ramme socialismen, som med 200 års historie er blevet afprøvet igen og igen, og fejlet hver eneste gang, med enorm spild af menneske skæbner, og ressourcer... det er simplethen "game over" for socialismen, når man summere indholdet af den.

Det betyder ikke, at der ikke vil findes socialister om 20 år, men ligesom vi heller ikke overlader hvilken retning videnskaben skal tage til religiøse fundamentalister, så vil den individuelle frihed og samfundsindretningen heller ikke blive overladt til socialister. Istedet må socialister vænne sig til tanken om, at de kan finde plads til socialismen i deres EGET frivillige fælleskab, og altså ikke længere kan påtvinge socialismen på andre fredelige mennesker, som blot vil noget andet i livet end at gentage fortidensfejl.

»Men selv om det år for år er blevet betydeligt mere ensomt at være humanistisk debattør igennem de seneste 10 år, så er der stadigvæk nogle afgørende stemmer tilbage,« siger Rune Engelbreth Larsen og nævner bl.a. Carsten Jensen og Georg Metz.

Carsten Jensen og Georg Metz? Det kan man da kalde en falliterklæring!

Jamen er der da mere at fortælle om socialismen - den er vel dybt forældet

Meget præcise iagttagelser.

Som et eksempel på "skillelinjen mellem det liberale og det nationalkonservative" kan nævnes Burka-debatten, hvor de liberale valgte ytringsfriheds-fundamentalismen på bekostning af menneskerettighederne i bredere forstand, - læs: kvindernes ligestilling.

Til jer der påstår, at man som venstreorienteret har svært ved at komme til orde har jeg to konkrete eksempler på det modsatte:

 En ikke optaget kronik jeg skrev til Politiken, hvor jeg bl.a. opfordrede venstrefløjen til at komme på banen i værdi-debatten, ud fra den betragtning, at venstreorienterede generelt er hunderædde for at fremstå fremmedfjendtlige og derfor i årevis har holdt lav profil og således overladt banen til de ikke-stuerene..

På den venstreorienterede portal Modkraft har jeg skrevet flere kommentarer, - sobre, pæn tone, - men de blev alle slettet. - De skriver som så: "Trolde" i skoven, - læs: folk som ikke mener det samme som os, - bliver venligt men bestemt ført ud af skoven, - læs: bort-censureret. - I mit tilfælde skyldes det helt åbenlyst, at jeg ikke er Israel-hader..

Hvis påstanden om venstrefløjens svære vilkår havde noget på sig, må man undre sig over, at Rune Engelbreth og nogle få andre (kvalificerede) venstrefløjs-bloggere i den grad er i undertal i blogos-færen...

Jeg har svært ved at se hvad de har at byde på til venstre.

Hvis vi ser bort fra de mest yderliggående, som går ind for revolutionen og vil omstyrte alt, er problemet at de har vundet. Vi har fået en enorm skat og en enorm mængde borgere der lever af de penge andre tjener.

Omkring økonomisk politik, er der opbygget en stor stat, og med flere ældre i fremtiden og større konkurrence fra andre lande i verden, kan de fleste nok godt se (håber jeg) at der behøver reformer, men dem har de røde ikke rigtigt med i deres idéer. Reformerne behøves allerede nu, og man ser den ene efter den anden statsinstitution klage over de skal skære ned. Regeringen har gjort lidt med genopretningspakken, men de burde have kommet med nogle barske prioriteringer om ting staten ikke skulle stå for. I stedet får vi en lidt dårligere offentlig sektor. Omkring prioriteringer, kommer de ikke fra de røde. De har en masse planer om ting staten skal gøre, men hvad staten ikke skal gøre eller hvor pengene kommer fra mangler.

Omkring værdipolitikken, bliver den anset for at være udtryk for et grimt menneskesyn, set fra de rødes synspunkt. Men alle kan ikke være i Danmark, så her må gøres forskel på nogen. Dansk Folkeparti kan sagtens, de blev stiftet på at vi er danskernes land, og de borgerlige har lavet pointsystem så vi kan forsøge at få dem ind der kan bidrage, og holde dem ude der højst sandsynligt kommer på støtten.

Nu bliver Carsten Jensen og Georg Metz nævnt som nogen der råber op. Jeg synes de to er en del af problemet, de har stirret sig blinde på et had til den borgerlige regering og siger, udfra det jeg har hørt fra dem, at alt er noget lort. Der er absolut intet nyt i de to herrer.

Da tænketanken Cevea blev stiftet, blev jeg interesseret, for det kunne være interessant at høre socialdemokrater der ikke behøvede tænke på stemmetal, prøve at være lidt mere grundlæggende og være fri af politiske aftaler og folkestemninger. Men de er også en fiasko indtil videre, der har kun været nogle kvæk om at fællesskab er godt og kapitalismen har spillet fallit, men ikke hvad de vil sætte i stedet.

Så udfra det jeg hører, så er deres problem at de kan klage over andre, men ikke har idéer selv.

Hvad er der ved det når rød blok står til en føring i meningsmålingerne.

Denne debat om venstrefløj / højrefløj eller rød og blå blok forekommer noget antikveret.

Realiteten - hvis vi dømmer efter hvad der bliver gjort og ikke efter hvad der bliver sagt - er at der ingen forskel er længere.

Den nuværende 'borgerlige' regering har ikke ført borgerlig politik, ligeså lidt som Hilmar Baunsgaard, Poul Schluter, Anders Fogh og nu Lars Lykke har gjort det.

Til sammen ca. 25 års 'borgerlige' regeringer, som alle øgede skattetrykket, den offentlige sektor og ikke mindst rammerne for hvad staten har ret til at blande sig i overfor den enkelte borger.

Påstanden om at venstrefløjen har tabt pusten i diskussionen er omsonst for der foregår reelt ingen diskussion.

Lidt fnidder og overbudspolitik på det sociale område og så ellers den store afsporingsmanøvre på indvandrer-området.

Det kan få sindene i kog, men er aldeles irrelevant for fremtiden af dette land.

Ingen gider diskutere reelle problemer som økonomi, erhvervsliv, demografi, fordelingspolitik osv, som kunne bringe os videre.

Uenigheden mellem 'blokkene' er ikke minimal og ingen tør rokke båden før et valg. Alle lefler for den blå socialdemokrat, som reelt har sat dagsordenen de sidste 30 år.

Det er usympatisk blot at have magten, men ikke at ville bruge den til noget andet end at have den.

You can fool all of the people, some of the time.

And you can fool some of the people, all of the time

But you can't fool all of the people all of the time

Man kan håbe på at Claus Hjort og Co får lært at det hænger sådan sammen og man får næsten lyst til, at de får det at vide på den hårde måde,

Hvis ikke Helle og Villy var så endnu mere et skræmmende alternativ.

Hva gør vi ?

Socialisterne har ingenlunde mistet lysten til debat. De har bare ingen argumenter.